Gæsteindlæg af Osteopat Danni Petersen
Som osteopat er jeg vant til at behandle folk i alle aldre – fra spædbørn til ældre. Det er netop én af styrkerne ved osteopatien, at teknikkerne kan anvendes til mennesker i alle aldre, naturligvis med udgangspunkt i det enkelte menneske. Der kan være mange forskellige omstændigheder, der spiler ind på den enkeltes helbred. Alderen er selvfølgende en afgørende faktor. Vi kan også have forskellige grundlæggende fysiske og psykiske forudsætninger, og så er der selvfølgelig vores livsstil. Men uanset disse omstændigheder, er grundprincipperne i den osteopatiske behandling ens: At fremme kroppens egen helingsmekanismer.
For kroppen kan – under de rette forudsætninger – godt hele sig selv. Det er uundgåeligt at livet sætter sine spor – om det er traumer, operationer eller degenerative forandringer (tidligere kendt som slidgigt). Det hormonelle system kan påvirke vævets egenskaber og elasticitet. Det ser vi blandt andet ved at der er en øget forekomst af hælspore, særligt hos kvinder i overgangsalderen. Det skyldes formentligt at fodens position ændres en smule i denne fase.
Når vi ældes sker der degenerative forandringer i vores knogler og led. På klinikken hører vi ofte fraser som ”jeg er slidt”, ”jeg har en slidt ryg” – og der er noget om snakken. Når man gentagne gang skaber inflammation i sine led, og er man samtidig ikke i stand til at bringe ordenligt blodcirkulation til området eller har et generelt for højt inflammationsniveau i kroppen, så fremmer man de degenerative forandringer i sine led. For højt inflammationsniveau i kroppen er som oftest forårsaget af kost, stress, inaktivitet, dårlig søvn, dårligt kredsløb, fordøjelsesproblemer. Det betyder at snakken om at være slidt, lige så let kan forekomme i en krop som ikke har været overbrugt. Eksempelvis giver degenerative forandringer i rygsøjlen altid nedsat bevægelighed. Det kan være akkompagneret med rygsmerter hvis der er aktiv inflammation i ryggen.
En unik evne til at kompensere
Gamle skavanker sætter ofte sine spor i vores krop, og dem kan vi som fagfolk ofte opdage, men da kroppen ofte har en unik evne til at kompensere for nedsat bevægelighed, er det ikke sikkert at man mærker til det i sin hverdag. Men har man nedsat bevægelighed ét sted, så skal den manglende bevægelighed findes et andet sted i kroppen, og evner kroppen ikke det, opstår der som regel en smerte et sted i kroppen. Eksempelvis kan nedsat bevægelighed i brystryggen under løb, give øget stress på nederste diskusskive i lænden og på sigt forårsage diskusprolaps. Dette skyldes at kroppen under løb laver mange rotationer, og det vil den gøre uanset begrænsninger i et område af kroppen. Andre rotations-områder vil i stedet overtage funktionen.
Er man opereret i løbet af sit liv kan det også være årsag til at der opstår problemer med bevægeapparatet. Når kirurgen har skåret i os, vil der dannes arvæv og adhærencer (sammenklæbninger af væv). Det kan hermed skabe problemer mekanisk, neurologisk og vaskulært (blodcirkulationen). Det er forskelligt hvor meget arvæv vi danner. Et eksempel på det kan være en blindtarmsoperation der efterlader arvæv. Det kan rent mekanisk påvirke tyktarmens funktion, give lænderygsmerter og i princippet også smerter i nakken.
Kroppen kan hele hele livet
Med alderen affinder mange mennesker sig med, at have småskavanker eller at have ondt et sted på kroppen, fx når man står op om morgenen. Men som osteopat tror jeg på, at mange til trods for alderen kan komme af med en del af disse skavanker, hvis kroppen hjælpes lidt på vej. Det kan fx handle om at optimere blodcirkulationen, hvilket der findes forskellige teknikker til inden for osteopatien. Det kan skabe mindre inflammation og nedsætte fx ømhed i led. Det kan derfor være en god investering, at man gør noget ved sine småskavanker hele livet.