Det kan være svært at acceptere, at man ikke længere er ung med en ung krop, der kan alt det, man gerne vil. Ofte føler man sig ung uanset hvilken alder man har, og derfor kan det også være svært at acceptere at kroppen ikke længere er ungt, selvom sindet stadig forbliver ung. Hvis man har svært ved at acceptere kroppens udfordringer, kan man komme til at bruge unødig energi i hverdagen på f.eks. at prøve at klare tingene selv, og man kan komme til at begrænse sig selv i ens livsførelse. Læs mere om hjælpemidler i denne artikel, og om hvordan de kan hjælpe dig til en bedre livsførelse.
Hjælpemidler findes til nærmest alle formål
Der findes et stort udvalg af hjælpemidler, som på forskellig vis kan hjælpe dig til at få en bedre livsførelse. Det kan f.eks. være, at du ikke kommer udenfor din dør særlig tit, fordi du er bange for at have uheld, da du lider af ufrivillig vandladning i form af inkontinens. Det kan være meget begrænsende at have de udfordringer, fordi man ofte vil være bange for at komme til at skille sig ud og have uheld mens andre ser det. I dette tilfælde kan voksenbleer være en god måde at få lidt mere livsførelse på igen, fordi man kan bruge dem, når man skal ud på længere ture. Man bliver derved ikke længere begrænset i at være social med andre. Det kan også være, at du har andre udfordringer, såsom at du har svært ved at læse bøger, som du ellers plejede at gøre. Det kan være rigtigt ærgerligt, hvis man er vant til at finde stor glæde i bøgerne, og man så ikke længere har den mulighed. Hvis det er en udfordring for dig, kan du søge om at få bevilget en CCTV, som er en slags overhead projekter, hvor du kan lægge dine bøger ind under, og så forstørres bogen op til den procent, som du har brug for. Du kan sågar ændre på størrelse og lysforhold, så det passer til netop dit behov.
Hvor kan du finde hjælpemidlerne henne?
Mange hjælpemidler kan man søge gennem kommunen, hvis man har permanente udfordringer. Har man i stedet midlertidige udfordringer, kan man låne hjælpemidler, og så skal de afleveres tilbage igen. Man kan også selv få et overblik over hvilke hjælpemidler der findes. Livet Som Senior er en hjemmeside, der giver dig et stort indblik i hvilke hjælpemidler der findes, og hvordan du bedst kan hjælpes. Det kan være, at du allerede modtager hjælp fra hjemmeplejen, og at du derfor tænker, at der ikke er et behov for dig, da de vil vejlede dig til hjælpemidler. Der kan imidlertid være nogle nuancer af dine udfordringer, som de ikke lægger mærke til, da det måske er mere skjult, og kun dig der ved det. Der findes også så mange hjælpemidler, at der kan være nogle i hjemmeplejen, som ikke har det fulde overblik. Du kan derfor med fordel selv være undersøgende på hvilke hjælpemidler der eventuelt kunne hjælpe dig.