7 tips til et stabilt seniorbudget

Priserne stiger, renten hopper op og ned, og selv det månedlige girokort er flyttet ind på skærmen. Som pensionist kan det føles som om økonomien lever sit eget digitale liv - men sådan behøver det ikke være.

På Senior Online - din trygge guide til den digitale hverdag har vi samlet 7 konkrete tips, der giver dig ro i maven og penge til både hverdag og forkælelse. Fra overblik over pensioner og skattefradrag til smarte måder at styre indkøb og abonnementer - her får du de redskaber, der gør en forskel i praksis.

Artiklen er skrevet til dig, der gerne vil:

• bevare kontrollen, selv når økonomien bliver mere kompleks,
• undgå unødvendige gebyrer og dyre renter,
• og stadig have råd til de oplevelser, der giver livet glans.

Uanset om du er erfaren netbank-bruger eller lige har fået MitID, guider vi dig skridt for skridt - uden svære fagord og med respekt for dit tempo. Tag kaffekoppen frem, læn dig tilbage, og lad os sammen lægge grundstenen til et stabilt seniorbudget.

Tip 1-2: Få styr på indtægter, skat og tilskud

Det første skridt mod et robust seniorbudget er at vide præcis, hvad der kommer ind på kontoen - og hvornår. Dernæst skal din skat tilpasses og mulige tilskud aktiveres, så du hver måned kender dit reelle rådighedsbeløb.

1. Lav en fuld indtægtsoversigt

1. Saml alle kilder til indkomst
   
   • Folkepension (grundbeløb + pensionstillæg)
   • ATP Livslang Pension
   • Arbejdsmarkedspensioner (fx fra PFA, Sampension m.fl.)
   • Private rate- eller livrenteordninger
   • Evt. løn fra deltidsjob eller freelance-arbejde
   • Andre ydelser (fx førtidspension, efterløn, aktieudbytter)
2. Notér beløb som både brutto og netto
   Det giver overblik over, hvor stor en del af hver indtægt der går til skat og AM-bidrag.
3. Skriv udbetalingstidspunktet
   Mange pensioner kommer sidste bankdag i måneden, mens ATP typisk udbetaler den 1. bankdag i kvartalet. Kend datoerne, så du undgår overtræk mellem udbetalinger.

Når skemaet er udfyldt, ved du nøjagtigt, hvad du har at gøre godt med.

2. Fintun din skat i tastselv

1. Log ind på Skat.dk med MitID.
2. Gå til Forskudsopgørelsen og ret:
   • Årlig pension før skat.
   • Lønindkomst, hvis du arbejder.
   • Renter og eventuel aktieindkomst.
3. Tjek også:
   • Eventuelle fradrag (kørselsfradrag, fagforening, gaver til velgørenhed).
   • Ægtefællens/partners indkomst, hvis I deler fradrag.
4. Afslut med “Beregn” for at se, om du skal betale restskat eller får penge tilbage. Justér til tallet er tæt på nul.

En korrekt forskudsopgørelse sikrer, at du hverken betaler for meget i skat løbende eller risikerer en ubehagelig restskat næste år.

3. Gå alle mulige tilskud igennem

• Boligstøtte
  Bor du til leje? Søg eller genberegn boligstøtten på Borger.dk, især hvis huslejen eller indkomsten ændrer sig.
• Ældrecheck
  Udbetales automatisk i januar, hvis din samlede likvide formue og indkomst er under grænsen. Tjek tallene i pensionsmeddelelsen - er de for høje, kan du søge om ekstraordinær opgørelse.
• Varmetillæg (ældre varmetillæg)
  Har du lave midler og høje varmeudgifter, kan du søge via Udbetaling Danmark.
• Medicintilskud
  Har du årlige medicinudgifter over ca. 1.020 kr. (2024-niveau), øges tilskudsprocenten automatisk. Sørg for at alle køb registreres på CPR-nummer hos apoteket.

Indtægter + tilskud - skat giver tilsammen dit realistiske rådighedsbeløb. Når det tal er klart, bliver de næste skridt i budgettet meget lettere.

Husk: Sæt dig et fast genbesøg hvert halve år - fx 1. februar og 1. august - hvor du opdaterer indtægtslisten, forskudsopgørelsen og tilskud. Livet ændrer sig, og det skal budgettet følge med.

Tip 3: Skær i de faste udgifter uden at miste tryghed

Faste udgifter føles ofte “låste”, men de er sjældent mejslet i sten. Ved at give dem et kritisk eftersyn kan du frigøre flere hundrede - nogle gange tusinde - kroner om måneden uden at gå på kompromis med trygheden.

1. Lav en udgifts-oversigt
   Åbn netbanken og hent de seneste 12 måneders kontoudtog. Marker alle poster, der trækker på kontoen hver måned eller kvartal - typisk:
   • Boliglån eller husleje
   • Varme, el og vand
   • Indboforsikring, hus-, bil- og rejseforsikring
   • Telefon og internet (evt. TV-pakke/streaming)
   • Licenser, medlemskaber og abonnementer (aviser, fitness, software, foreninger)
   Saml posterne i et regneark eller et budgetskema - så har du et klart startpunkt.
2. Bolig og energi: små justeringer, stor effekt
   
   • Kontakt realkredit- eller boliglånsrådgiver og få tjekket, om et låneskifte eller en løbetidsforlængelse kan sænke ydelsen.
   • Er du lejer, så undersøg muligheden for boligstøtte eller huslejenævn, hvis huslejen virker høj.
   • Sammenlign el- og gasaftaler på elpris.dk. Skift typisk efter bindingsperioden og udnyt kampagnetilbud.
   • Hold øje med kommunale tilskud til energirenovering (fx udskiftning af cirkulationspumper eller isolering).
3. Forsikringer: samme dækning til lavere pris
   Brug forsikringsportaler, eller få tre konkrete tilbud direkte fra selskaber. Husk at:
   • Anmode om seniordrabatter - de findes især på bilforsikring, rejseforsikring og ulykkesforsikring.
   • Sammenligne selvrisiko og dækningssummer - lavere præmie gør ingen gavn, hvis du er underforsikret.
4. Telefon, tv og internet: pakkeløsninger
   
   • Ring til nuværende udbyder en måned før bindingsperioden udløber. Sig, at du overvejer at skifte - loyalitetsrabat dukker ofte op på få minutter.
   • Overvej familie-/sammenpaknings­rabatter (mobil + internet + tv). Børn eller børnebørn kan evt. tilføjes for bedre pris.
   • Behøver du dyr fibertilkobling, hvis du primært streamer nyheder og ser DR? Et 100/100-abonnement kan måske halveres.
5. Licenser og abonnementer: gør forårsrengøring
   
   • Udskriv en abonnementsliste fra netbank. Afmeld alt, du ikke har brugt de sidste tre måneder.
   • Skift fra premium- til basisudgave hvis du blot vil undgå reklamer.
   • Lad ægtefælle/sambo dele konto (fx Spotify Duo, Netflix Basic) - to brugere, én pris.
6. Planlæg skift smart - og undgå gebyrer
   
   • Tjek bindingsperioder, opsigelsesfrister og evt. gebyr for at lukke kontoen før tid.
   • Sæt en påmindelse i kalenderen en måned før næste fornyelse, så du kan forhandle igen eller skifte i tide.

Opspar den frigjorte sum i din buffer (jævnfør Tip 5) eller brug den på oplevelser, der giver livskvalitet. Faste udgifter behøver ikke være faste for altid - de skal blot være forudsigelige og rimelige.

Tip 4: Styr de variable udgifter med simple vaner

Variable udgifter er dem, der ofrer sig stille og roligt på kontoen, uden vi altid opdager det: dagligvarer, benzin eller klip på rejsekortet, cafébesøg, fødselsdagsgaver - kort sagt alt det, der kan justeres fra måned til måned. Når du får styr på dem, skaber du plads til både nødvendigheder og små oplevelser.

1. Vælg en enkel styringsmodel

• Kuvert- eller konto-metoden
  Overfør et fast beløb til særskilte konti (eller fysiske kuverter, hvis du foretrækker kontanter) til fx mad, transport, fritid og gaver. Når kontoen/kuverten er tom, er budgettet brugt - hverken mere eller mindre.
• Procent-modellen
  Læg dine disponible midler efter faste udgifter sammen og fordel dem i simple procentdele, fx 50 % til mad og husholdning, 20 % til transport, 20 % til fritid/oplevelser og 10 % til gaver og andre småfornødenheder. Justér procentsatserne, så de passer til din økonomi.

2. Sæt realistiske beløbsrammer

3. Gør gode vaner til rutine

1. Planlæg indkøbene - lav madplan for 3-5 dage ad gangen, skriv indkøbsliste, og køb stort ind én gang om ugen. Undgå impulskøb ved at handle mæt og med liste i hånden.
2. Reducer madspild - frys rester ned i portionsstørrelser, brug apps som Too Good To Go, og sæt en fast “tøm-køleskab-dag”.
3. Brug gratis eller billige alternativer - lån bøger, lydbøger og film på biblioteket i stedet for at abonnere på flere streamingtjenester. Deltag i kommunale seniorklubber for sociale aktiviteter til lav pris.
4. Udnyt rabatdage & sæsonudsalg - køb vinterjakken i marts og sommertøjet i september. Mange butikker giver 10-20 % ekstra rabat til pensionister én fast ugedag.
5. Del oplevelserne - køb gruppebilletter til museer sammen med venner, eller lav madklubber, hvor I skiftes til at lave hovedretten. Så spares både penge og energi.

4. Giv plads til det sjove

Et stramt greb om variable udgifter handler ikke om at fjerne glæden, men om at planlægge den. Læg fx 100 kr. til side hver måned til spontane is- eller kaffeture med børnebørnene. Når pengene er afsat, nyd dem med god samvittighed.

5. Tjek og justér månedligt

Sæt 10 minutter af på din faste “økonomidag”. Overfør eventuelle rester fra kuverterne til oplevelseskontoen, eller lad beløbet reducere næste måneds indbetaling, hvis budgettet var rigeligt. På den måde bliver din økonomi en levende størrelse, der følger dit liv - ikke omvendt.

Tip 5-6: Byg en buffer og håndter gæld klogt

Uforudsete udgifter vil før eller siden dukke op - lige fra en punkteret cykel til en pludselig tandlægeregning. Med en kontant buffer slipper du for at hive dankortet eller kreditlånet frem.

1. Sigt efter 1-3 måneders faste udgifter.
   Tjek dit budget (bolig, forsikringer, el + varme, abonnementer osv.), og gang beløbet med 1-3. Det er din målsætning.
2. Opret en separat “buffer-konto” i net- eller mobilbank.
   Når pengene er adskilt fra din løn-/pensionskonto, bliver de ikke brugt ved et uheld.
3. Automatisér opsparingen.
   Lav en fast overførsel på udbetalingsdagen (fx den 1. eller den 20.). Selv 300-500 kr. om måneden vokser hurtigt: 500 kr. × 12 måneder = 6 000 kr.
4. Genopfyld, når bufferen er brugt.
   Brug den med god samvittighed, men sæt straks en ny, realistisk plan for at fylde den op igen.

Håndter gælden med is i maven - Og fokus på renteprocenten

• Lav en prioriteringsliste: Betal minimumsydelsen på alle lån, men send ekstra afdrag til det dyreste lån først (“snerydningsmetoden”).
• Undgå rykkergebyrer: Tilmeld alle ydelser til Betalingsservice - gebyrerne er ofte 100 kr. eller mere pr. rykker.
• Overvej omlægning eller samlelån: Tal med banken, eller brug en uvildig rådgiver, hvis du har flere små lån med høj rente. Lav en regne­arks­beregning, før du siger ja.
• Bevar dialogen: Kan du ikke betale til tiden, så kontakt kreditor, før rykkeren kommer. Mange tilbyder afdragsordninger.

Gratis, uvildig hjælp hvis økonomien strammer

Er situationen blevet uoverskuelig, findes der kompetente og helt gratis tilbud:

• Den Nationale Gældsrådgivning (telefon & chat)
• Kommunale tilbud via Social-, Bolig- og Ældreministeriet
• Ældre Sagens økonomisk rådgivning (frivillige med speciale i seniorøkonomi)
• Danske Bankers FinansDanmark - projekt “Penge­rådgivningen” (uafhængige rådgivere)

Når buffer, gæld og automatiske betalinger spiller sammen, får du et solidt økonomisk gulv at stå på - og kan bruge kræfterne på det, der giver glæde i hverdagen.

Tip 7: Brug digitale værktøjer sikkert til at holde kursen

Når økonomien kører automatisk og sikkert i baggrunden, får du mere tid til det, der virkelig betyder noget. De følgende trin hjælper dig med at holde styr på pengene - uden at miste overblikket eller udsætte dig for unødig risiko.

1. Lad regningerne betale sig selv

1. Aktivér Betalingsservice i netbanken. Marker alle faste regninger (husleje, forsikring, licens m.m.), så de fremover trækkes automatisk. Dermed undgår du rykkergebyrer og glemmer aldrig en forfaldsdato.
2. Opret et simpelt månedsbudget.
   • I netbanken kan du typisk fordele posterne i “Faste” og “Variable” udgifter. Sæt de faste udgifter til at blive trukket lige efter udbetaling af pension/løn - så ser du med det samme dit reelle rådighedsbeløb.
   • Bruger din bank forbrugsoverblik, så tag imod. Det sorterer transaktionerne automatisk og viser grafer over, hvor pengene løber hen.

2. Overvej en digital hjælper

3. Indfør en fast “økonomidag”

Sæt en gentagende kalenderaftale - fx den første tirsdag hver måned - hvor du:

• scroller gennem kontoen for uventede posteringer
• opdaterer budgettet, hvis der er nye abonnementer eller priser
• drøfter kommende store udgifter med partner/familie

En time med kaffe og ro kan spare mange bekymringer resten af måneden.

4. Sikkerhed først - Sådan holder du svindlerne ude

1. Brug MitID med omtanke. Godkend kun noget, du selv har sat i gang, og tjek altid beløb og modtager inden tryk på “Godkend”.
2. Hold mobil og mail opdateret, så banken kan nå dig hurtigt, hvis de fanger mistænkelig aktivitet.
3. Aktivér besked- eller sms-alert på større betalinger - gratis hos de fleste banker.
4. Opret fuldmagt i netbank og e-Boks.
   • Giver ægtefælle eller betroet pårørende mulighed for at hjælpe, hvis du bliver syg eller er på ferie.
   • Du bestemmer selv beløbsgrænser og hvilke konti, fuldmagten dækker.

Med et par digitale værktøjer og gode sikkerhedsvaner kan du styre økonomien med ro i maven - og stadig bruge tiden på børn, børnebørn og hobbyerne.