8 ting, der påvirker din folkepension

Fra den dag, du runder din folkepensionsalder, bliver pensionen for de fleste den vigtigste indtægtskilde. Alligevel er reglerne så indviklede, at selv garvede talnørder kan få hovedpine. Hvornår kan du gå på pension? Hvor meget får du udbetalt? Og risikerer du at miste tillæg, hvis du arbejder eller har opsparing stående i banken?

På Senior Online guider vi dig sikkert gennem junglen. I denne artikel zoomer vi ind på 8 centrale forhold, der kan sende din folkepension enten til tops - eller på nedtur. Først ser vi på de fire grundlæggende regler, som afgør om du overhovedet har ret til fuld pension. Derefter dykker vi ned i de fire økonomiske knapper, der regulerer beløbets størrelse måned for måned.

Uanset om du allerede er på pension, eller om den stadig ligger et par år ude i horisonten, så lover vi dig konkrete svar, tydelige eksempler og praktiske værktøjer til at undgå de klassiske faldgruber. Læs med - det kan være penge lige ned i lommen.

Fire grundforhold, der bestemmer din ret og sats

1. Din folkepensionsalder - Hvornår kan du starte?

Du har først ret til folkepension, når du når den officielle folkepensionsalder, som afhænger af dit fødselsår. Alderen reguleres løbende af Folketinget, og bliver gradvist højere:

*Folkepension kan tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter, du når folkepensionsalderen.

2. Bopælsår - Fuld pension eller brøkpension?

Folkepension optjenes efter hvor længe du har boet (eller arbejdet grænseoverskridende) i Danmark i alderen 15 år til folkepensionsalderen:

• 40 års bopæl giver fuld folkepension.
• Mindre end 40 år giver brøkpension, hvor din pension ganges med forholdet:
  bopælsår / 40.

Eksempel: Har du 27 bopælsår, får du 27/40 = 67,5 % af fuld sats. Bopælsår behøver ikke være sammenhængende - ophold i Grønland og på Færøerne tæller også.

3. Civilstand - Enlig eller gift/samlevende

Din civilstand ændrer ikke på grundbeløbet, men får stor betydning for pensionstillægget og for hvor meget anden indkomst der kan modregnes.

Som enlig kan du derfor modtage næsten det dobbelte pensionstillæg sammenlignet med gifte. Hvis du flytter sammen med en partner, skal du straks give Udbetaling Danmark besked - ellers risikerer du en efterregning.

4. Opholdsgrundlag - Hvor skal du bo for at optjene?

I optjeningsperioden tæller:

1. Bopæl i Danmark, Grønland og Færøerne.
2. Perioder i EU- og EØS-lande samt Schweiz - pga. fælles koordinering af sociale sikringsordninger.
3. Lande med dobbelt social sikringsaftale (f.eks. Canada, Chile, Australien m.fl.) tæller ofte helt eller delvist.

Samtidig er der regler for, hvor pensionen kan udbetales:

• Flytter du til et EU/EØS-land eller Schweiz, kan både grundbeløb og pensionstillæg normalt medbringes.
• Flytter du uden for EU/EØS, medregnes kun bopælsår optjent i Danmark, og pensionstillægget falder som regel væk.
• Opholder du dig midlertidigt i udlandet under seks måneder om året, påvirker det ikke din pension.

Det kan derfor være afgørende, at du allerede før pensionstidspunktet får styr på din bopælshistorik og dine fremtidige flytteplaner.

Fire økonomiske forhold, der regulerer din udbetaling

Efter du har opfyldt de fire grundforhold, er det især dine indtægter og formue, som afgør, hvor meget der tikker ind på kontoen hver måned. Nedenfor gennemgår vi de fire vigtigste økonomiske faktorer og de seneste satser (2024). Tallene bliver reguleret hvert år - tjek derfor altid borger.dk eller Udbetaling Danmark for nyeste beløb.

1. Din egen indkomst - sådan påvirker den pensionstillægget
   
   • Fribeløb: Som enlig kan du have op til ca. 89.100 kr. om året, før pensionstillægget begynder at falde. For gifte/samlevende deles fribeløbet i to, så din egen del er ca. 44.550 kr.
   • Reduktion: Indkomst ud over fribeløbet reducerer pensionstillægget med 32 % (enlig) / 16 % (gift/samlevende). Indkomsten modregnes krone for krone efter denne procentsats.
   • Hvad tæller med? Al personlig indkomst (løn, selvstændig virksomhed, honorarer, feriepenge), kapitalindkomst (renteindtægter, aktieudbytter) og positiv nettokapitalindkomst.
   • Hvad tæller ikke? Selve folkepensionens grundbeløb, skattefri præmie og udbetalte boligydelser medregnes ikke.
2. Arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og ATP
   

   Når du får udbetalt livrente, rate- eller kapitalpension, bliver beløbet omregnet til beregnet årsindkomst og lagt oven i din personlige indkomst:

   Pensionstype	Sådan indgår den
   Livsvarig pension (fx ATP, arbejdsgiverlivrente)	Fuld årlig udbetaling tæller med
   Ratepension	Årlig rate inkl. skat tæller med
   Kapitalpension/alderdomsopsparing	Engangsudbetaling omregnes til en fiktiv årlig indkomst (pt. faktor 1:20)

   Jo større dine egne pensionsudbetalinger er, desto lavere bliver pensionstillægget. Mange opdager først effekten, når de både får løn og får en pension sat i gang - planlæg derfor tidspunktet for udbetalingerne.

3. Ægtefælles eller samlevers indkomst
   
   • For par gælder et samlet fribeløb på omkring 178.100 kr. (2024). Beløbet deles, så hver persons andel kan påvirke den andens tillæg.
   • Din partners overskydende indkomst reducerer dit pensionstillæg efter 32 % af den del, som ligger over halvdelen af fribeløbet.
   • Hvis din ægtefælle ikke er på folkepension, tæller vedkommendes løn og pensionsudbetalinger stadig med i din beregning.
   • Gift/samlevende har desuden lavere maksimal sats for pensionstillæg end enlige, uanset indkomst.
4. Formue og likvide midler - ældrecheck, helbredstillæg og boligydelse
   

   Folkepensionens grundbeløb og tillæg afhænger ikke af din formue, men flere vigtige tillægsydelser gør:

   • Ældrecheck: Udbetales én gang årligt, hvis du 1. januar har likvide midler under ca. 97.400 kr. og en begrænset indkomst.
   • Helbredstillæg: Tilskud til tandlæge, medicin m.m. Hvis formuen er under ca. 95.800 kr. kan du få op til 85 % af egenbetalingen dækket (faldende sats ved højere indkomst).
   • Boligydelse: Formue over ca. 939.000 kr. (par: 1.878.000 kr.) giver fradrag, og meget høj formue kan helt afskære hjælpen.

   OBS: Likvide midler er kontanter, indestående i bank, obligationer og aktier, men ikke friværdi i egen bolig.

• Opdater årsopgørelsen på TastSelv, hvis du får ekstra arbejde eller sætter en privat pension i gang.
• Brug “Ret din folkepension” på borger.dk for at undgå efterregninger.
• Overvej at udskyde private pensionsudbetalinger eller vælge opsat folkepension, hvis du stadig har lønindkomst - det kan give skattefri præmie og højere udbetaling senere.
• Hold øje med formuen pr. 31. december - små justeringer kan betyde, at du bevarer ældrecheck eller helbredstillæg.

Alle satser er afrundede 2024-tal. Kontakt en uvildig rådgiver eller Udbetaling Danmark, hvis din økonomi er kompleks.

Brug de 8 ting aktivt: beregning, planlægning og typiske faldgruber

Alle beregninger bygger på de samme otte grundregler, men tallene ændrer sig løbende. Undgå overraskelser ved at gøre følgende:

1. Log ind på Borger.dk
   Under “Min pension” → “Folkepension” finder du din aktuelle grund- og pensionstillægssats, de seneste modregninger og den forventede udbetaling næste måned.
2. Brug folkepensions­beregneren
   På samme side kan du indtaste forventet årsindkomst for dig og din ægtefælle. Systemet opdaterer beløbene med det samme, så du kan se, hvor meget hver ekstra krone i løn eller pension reducerer tillægget.
3. Tjek dine øvrige pensioner via PensionsInfo.dk
   Hent oversigten som PDF og læg tal­lene ind i folkepensions­beregneren - så ser du den fulde effekt.
4. Gem resultatet som dokumentation
   Udskriv eller gem skærmbilleder. De er nyttige, hvis Udbetaling Danmark senere stiller spørgsmål til din indberetning.

Arbejde efter pensionsalderen - Tre strategier

*Beløbet gælder 2024 og reguleres årligt.

Husk at melde ændringer - De vigtigste punkter

• Ny eller ændret indtægt - løn, honorar, selvstændig virksomhed, efterløn eller pensioner.
• Ændret civilstand - flytning sammen, separation, skilsmisse eller dødsfald.
• Ændring i formue over 97.400 kr. pr. 1. januar (grænsen for ældrecheck).
• Udbetaling af privat pension - også hvis den er lille.
• Flytning - ny adresse i Danmark eller udlandsophold over 2 måneder.

Indberet direkte på Borger.dk under “Mit Overblik → Sager med offentlige ydelser”. Behold kvitteringen.

Særlige forhold ved udlandsophold eller flytning

1. EU/EØS & aftalelande
   Du kan som hovedregel tage folkepensionens grundbeløb med dig fuldt ud. Tillæg afhænger af landeaftale og din samlede indkomst. Meld adresseændring senest 8 uger før afrejse.
2. Øvrige lande
   Grundbeløbet kan kun udbetales, hvis du opfylder 5-års-reglen efter det 15. år. Pensionstillæg bortfalder typisk. Kontakt International Pension hos Udbetaling Danmark i god tid.
3. Mid­ler­tidigt ophold under 6 måneder
   Meddel forventet periode og udenlandsk bankforbindelse, hvis du vil have pengene sat ind lokalt.
4. Sundhedskort og skat
   Længerevarende ophold kan påvirke dit danske sygesik­ring og skattepligt. Tjek reglerne hos SKAT og dit kommunale borgerservice.

Tip: Print en kopi af “A1/E101”-attesten (bevis for social sikring), hvis du arbejder midlertidigt i EU efter pensionsalderen.

Typiske faldgruber - Og hvordan du undgår dem

• At antage at “lille bijob ikke betyder noget”. Selv 5.000 kr. i løn kan udløse efterregning af pensionstillægget.
• At glemme at indberette engangsudbetalinger (feriepenge, arv, kapitalpension).
• At tro, du automatisk får skattefri præmie ved arbejde efter pensionsalderen - du skal opfylde timekravet og søge den.
• Udlandsflytning uden at opsige sin boligydelse - det giver tilbagebetalingskrav.
• Manglende kontrol af forskudsopgørelsen - trækprocenten skal justeres, når pensionen ændrer sig.

Følger du ovenstående råd, får du fuldt udbytte af folkepensionen - uden dyre efterregninger.