Diabetisk fod: daglig pleje, der forebygger sår

Følelsesløse tæer, hård hud der pludselig revner, eller et lille sår der nægter at hele - for mange med diabetes er det desværre ikke ukendt. Sætter vi ikke ind i tide, kan beskedne fodproblemer udvikle sig til alvorlige infektioner og i værste fald amputationer. Den gode nyhed? Med få, enkle rutiner kan du selv gøre en verden til forskel for dine fødder.

På Senior Online guider vi dig trygt igennem den digitale hverdag, og i dag zoomer vi ind på et område, hvor konsekvent selvpleje virkelig betaler sig: den diabetiske fod. I denne artikel får du:

• En letforståelig forklaring på, hvorfor netop diabetes fødder er så sårbare.
• En trin-for-trin-plan til daglig pleje, du kan gennemføre på få minutter.
• Råd om de rette sko, strømper og den bedste trykaflastning i hverdagen.
• Klare signaler på, hvornår du skal lægge turen forbi lægen eller fodterapeuten.

Sæt dig godt til rette, og lad os sammen gøre dine fødder modstandsdygtige - hver dag tæller, og det starter lige her!

Hvad er en diabetisk fod – og hvorfor er den sårbar?

En diabetisk fod er ikke en særlig type fod, men en almindelig fod, som er blevet mere udsat, fordi diabetes påvirker nerver, blodkar og hudens naturlige fugtbarriere. Når disse tre beskyttelseslag svækkes samtidig, øges risikoen for småskader, der hurtigt kan udvikle sig til alvorlige sår.

Tre hovedårsager til sårbarhed

1. Nerveskader (neuropati)
   Forhøjet blodsukker kan skade følenerverne, så du ikke mærker sten i skoen, forbrændinger eller tryk fra en snæver sko. Uden smerte som advarsel går du måske videre på et allerede irriteret område.
2. Nedsat blodomløb (iskæmi)
   Diabetes kan forsnævre blodkarrene, så foden får dårligere ilt og næring. Det betyder, at selv små sår heler langsommere og lettere bliver inficerede.
3. Tør og tynd hud
   Nedsat svedsekretion gør huden sprød. Små revner i hæl eller mellem tæer bliver let indgangsport for bakterier og svamp.

Hold øje med disse faresignaler

Forebyggelse er den bedste behandling
Daglig egenomsorg lyder måske simpel, men den kan betyde forskellen mellem et lille skrammeplaster og en større operation. Ved at inspicere, vaske og smøre dine fødder hver dag opdager du tidligt de ændringer, som ellers kan føre til infektion, koldbrand og i værste fald amputation. Derfor gennemgår vi i de næste afsnit præcis, hvordan du passer dine fødder trin for trin.

Daglig pleje trin for trin: tjek, vask, hud og negle

Begynd hver dag med et grundigt kik på begge fødder:

• Sæt dig et sted med godt lys. Hav eventuelt en lampe, der kan rettes mod foden.
• Brug et håndspejl eller et lille makeup-spejl til at se undersiden og hælen. Kan du ikke nå, så bed en pårørende eller hjemmeplejen om hjælp.
• Kig efter rødme, revner, hård hud, vabler, negleforandringer, hævelse eller misfarvning.

2. Vask - Skånsomt men grundigt

1. Fyld en balje eller vask i lunkent vand (ca. 37 °C). Tjek altid temperaturen med albuen - fødder med nerveskader kan ikke mærke, om vandet er for varmt.
2. Tilsæt en mild, parfumefri sæbe. Undgå stærke sæber og lange “karbade”, som udtørrer huden.
3. Vask hele foden - også mellem tæerne - med blide bevægelser, ingen skrubbehandsker eller stive børster.
4. Skyl sæben helt af, og dup foden tør med et rent, blødt håndklæde. Mellem tæerne: Tør ekstra godt; fugtige mellemrumsfolder giver svamp og sår.

3. Fugt - Men ikke overalt

Når huden er helt tør, skal den have fedt:

• Smør en fed, parfumefri fodcreme på fodryg, hæl og fodsål.
• Undgå creme mellem tæerne; her skal der være tørt.
• Har du meget tør eller revnet hæl, så påfør et lidt tykkere lag ved sengetid og tag en løs bomuldssok på natten over.

4. Negle - Korte og lige

1. Brug en negletang eller -klipper med bredt greb.
2. Klip lige over - aldrig ned i hjørnerne. Det forebygger indgroede negle.
3. Fil forsigtigt skarpe kanter væk med en neglefil.
4. Er neglene meget tykke eller buede, så få dem ordnet af en statsautoriseret fodterapeut.

5. Hård hud - File, ikke skære

Et tyndt lag hård hud beskytter, men tykke lag giver tryk og sår.

• Brug en fin sandpapirsfil eller pimpsten på helt tør hud - højst et par minutter.
• Stop hvis det begynder at blive rødt eller varmt.
• Undgå barberblade, skalpeller, hæl-høvle og ligtorneplastre med syre - de kan skære eller ætse huden.

6. Reager ved det mindste tegn

Gør du ovenstående hver dag, tager hele rutinen sjældent mere end 10 minutter - men den kan spare dig for måneder med sårbehandling og beskytte dine fødder resten af livet.

Sko, strømper og trykaflastning i hverdagen

Fødder med diabetes skal beskyttes mod selv de mindste tryk og temperatursvingninger. Det starter med det, du tager på dem hver dag. Brug tjeklisten her som en praktisk huskeseddel:

Sko, der passer - Og bliver tjekket

• Pasform: Skoene skal have bred tåboks, så tæerne kan ligge fladt og frit. Ingen sømme eller kanter må gnave.
• Indvendigt miljø: Vælg modeller med blød, sømløs foring og en fast hælkappe, der holder foden på plads.
• Daglig inspektion: Kør hånden eller et lille stykke stof langs indersiden af skoen hver morgen. Fjern sten, løse indlæg eller folder der kan give tryk.
• To par i rotation: Skift mellem mindst to par sko, så de kan tørrer helt op og beholde faconen.
• Nye sko: Brug dem maks. 30-60 minutter ad gangen de første dage. Øg gradvist.
• Indlæg/aflastning: Få ortopædisk fodterapeut til at vurdere behov for indlæg, hvis du har hård hud eller tryksårshistorik.

Strømper, der samarbejder

• Materiale: Vælg sømløs bomuld eller fin uld, som leder fugt væk og mindsker friktion.
• Elastik: Strømpekanten må ikke stramme. Prøv at sætte to fingre ind mellem kant og hud - kan du ikke det, er de for stramme.
• Skift dagligt: Rene, tørre strømper holder huden hel. Ved svedige fødder: hav et ekstra par med i tasken.
• Barfodet? Aldrig. Selv i hjemmet kan småsten, varme gulvbrædder eller et tabt tegnestift give sår.

Trykaflastning i løbet af dagen

1. Pause-ritual: Løft fødderne op på en skammel 5 minutter hver 2.-3. time for at mindske hævelse.
2. Bevæg tæerne: Rul dem frem og tilbage inde i skoen - det øger blodcirkulationen.
3. Check hotspots: Fjern sko og strømper efter længere ture. Se efter rødme eller aftryk; de forsvinder de ikke efter 10 minutter, kræver området ekstra polstring eller skoskift.

Beskyttelse mod varme og kulde

Husk: Fodtøj og strømper er din daglige forsikring mod diabetiske fodsår. Kombiner det med daglig fodkontrol og rettidig reaktion, så holder du dig mobil - og nyder turen.

Hvornår skal du søge hjælp – og de faste kontroller

Selv små forandringer i en diabetisk fod kan udvikle sig hurtigt. Vær derfor opmærksom på alle advarselssignaler - og tøv ikke med at reagere.

Hvornår skal du handle med det samme?

• Nyt sår eller blære - også selvom det ser lille ud.
• Rødme, varme eller hævelse i huden.
• Pus, sivende væske eller ildelugt.
• Smerter eller pludselig følelsesløshed/prikken.
• Sår der ikke viser tydelig bedring efter 24-48 timer.
• Sort eller blå misfarvning af hud eller tå (ring 112 - det kan være akut blodmangel).

Hvem kontakter du?

De faste kontroller - Din bedste forsikring

1. Årlig fodstatus
   - Puls- og nervetest, gennemgang af hud, negle og fodstilling.
   - Har du tidligere haft fodsår, bør kontrollen foretages hver 3.-6. måned.
2. Korrekt tilpasning af sko og indlæg
   - Fodterapeut eller ortopædisk skomager justerer efter behov.
3. Professionel negle- og hårdhudsbehandling
   - Undgå selv at skære i hård hud eller ligtorne.

Styrk forebyggelsen i hverdagen

• Stabilt blodsukker mindsker risikoen for nerveskader og infektion.
• Rygestop forbedrer blodcirkulationen til fødderne.
• Regelmæssig bevægelse - gåture, cykling eller fodøvelser øger kredsløbet.

Lav en personlig handleplan

Notér telefonnumre til læge, fodterapeut, sårklinik og eventuelle hjemmeplejere. Hav planen liggende nær telefonen eller gemt på mobilen, så både du og dine pårørende hurtigt kan reagere, hvis der opstår tegn på infektion.