Hvornår har du sidst taget temperaturen på din pensionsplan? Hvis svaret er “det er længe siden” - eller måske “aldrig” - er du bestemt ikke alene. Mange af os ved, at vi bør have styr på pensionen, men valget mellem ratepension og livrente kan føles som at stå på en banegård uden skilte: Hvor fører sporene hen, hvad koster billetten, og kan man skifte undervejs?
På Senior Online vil vi gøre turen lettere. I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste forskelle, skatteregler og faldgruber, så du - uden økonomisk jernbanestress - kan finde det pensionsspor, der passer til dit liv og dine drømme. Målet er, at du ender med klarhed: Skal du satse på den trygge, livsvarige udbetaling, der aldrig stopper, eller den mere fleksible, tidsbegrænsede udbetaling, du selv kan styre?
Uanset om du nærmer dig folkepensionsalderen, allerede er pensionist eller blot vil finpudse din fremtidsplan, får du her svar på:
- Hvad er ratepension og livrente - og hvornår stopper pengene med at komme?
- Hvordan påvirker skat, modregning og omkostninger din samlede udbetaling?
- Kan du kombinere løsningerne for at få både tryghed og frihed - og hvilke digitale værktøjer hjælper dig i mål?
Sæt dig godt til rette med en kop kaffe, og lad os sammen sikre, at din økonomi holder hele vejen - også når togturen varer længere end planlagt.
Ratepension og livrente: overblik og forskelle
Når vi taler om udbetaling af den opsparing, du har indbetalt gennem arbejdsliv eller privat, er ratepension og livrente de to hyppigste valg. Begge muligheder giver fradrag for indbetalingerne, men de håndterer udbetaling, varighed og risiko vidt forskelligt. Her får du det hurtige overblik - og lidt mere til.
1. Sammenlign de to pensionstyper på ét minut
| Ratepension | Livrente (typisk kaldet livsvarig livrente) | |
|---|---|---|
| Udbetalingsperiode | Fast antal år (min. 10 år, maks. 30 år). Ofte 10, 15 eller 20 år. | Så længe du lever - uanset om det bliver 5 eller 40 år. |
| Udbetalingsrytme | Månedligt, kvartalsvist eller årligt i lige store rater. | Ofte månedligt “pensionstjek” på samme måde som en løn. |
| Fleksibilitet under udbetaling | Mulighed for at fremrykke, udskyde eller få større portioner (dog skattemæssige regler). | Normalt fast beløb; kan hæves/ sænkes lidt ved årlige reguleringer. |
| Risiko for lang levetid | Dig selv - pengene kan slippe op. | Selskabet - pengene løber, så længe du lever. |
| Garanti for minimumsbeløb | Ingen indbygget garanti, men du kan tilkøbe garanti/forsikring. | Kan være med eller uden garanti. Vælger du garanti, er beløbet lavere, men sikrere. |
| Arv/begunstigelse | Resten af opsparingen udbetales til arvinger, hvis du dør før periodens udløb. | Som udgangspunkt ingen arv. Vælges “garanteret periode”, kan arvinger få udbetaling i fx 10 år. |
| Typiske omkostninger | Lave administrationsomk., moderate investeringsomk. | Højere, især hvis der er afkast- eller ydelsesgaranti. |
2. Hvordan fungerer udbetalingerne?
- Ratepension
Din opsparing skæres op i lige store “skiver”, som udbetales over den aftalte periode. Tager du hul på pengene i en alder af 67 år og har valgt 15 års varighed, stopper udbetalingerne ved 82 år. - Livrente
Udbetalingen starter, når du ønsker det (typisk folkepensionsalder), og fortsætter så længe du lever. Bliver du 104 år, fortsætter pengestrømmen til sidste levedag.
3. Fleksibilitet, garanti og arveønsker
- Fleksibilitet
Ratepensionens rater kan tilpasses, udskydes eller hæves - men skattereglerne sætter grænser. Livrenten er mindre bøjeligt; du “låser” ydelsen, når kontrakten er skrevet. - Garanti
Begge produkter kan tegnes med eller uden ydelsesgaranti. Garantien giver tryghed, men koster typisk i form af lavere forventet afkast/ydelse. - Arv/begunstigelse
Ønsker du, at børn eller børnebørn skal have del i en eventuelt resterende opsparing, peger pilen på ratepension. Ved livrente forsvinder arveønsket normalt, men du kan tilkøbe en “garanteret periode”. Det gør ydelsen mindre, men sikrer penge til efterladte ved tidlig død.
4. Hvem bærer risikoen for lang levetid?
Når vi taler pension, er den største usikkerhed ikke afkastet - det er, hvor længe vi lever. Med ratepension bærer du selv risikoen: lever du længere end beregnet, kan pengene slippe op. Med livrente er det pensionsselskabet (og fællesskabet af andre kunder), der tager risikoen.
5. Fordele og ulemper i korte træk
Ratepension
- + Høj grad af fleksibilitet (ændre rater, hæve større beløb).
- + Mulighed for at efterlade penge til arvinger.
- - Risiko for, at pengene slipper op ved meget høj levealder.
- - Kræver mere “selvstyring” for at sikre, at pengene holder livet ud.
- + Livsvarig tryghed: indkomst til sidste åndedrag.
- + Ingen bekymring for, om opsparingen er “stor nok”.
- - Begrænset fleksibilitet; kontrakten er svær at ændre.
- - Manglende arv, medmindre du betaler for en garanteret periode.
- - Ofte højere omkostninger pga. garanti- og risikodækning.
Det bedste valg afhænger altså af, hvor højt du vægter fleksibilitet og arv over for livsvarig tryghed. I de næste afsnit dykker vi ned i skat, modregning og konkrete tjeklister, så du kan lande den løsning - eller kombination - der passer netop dig.
Skat, modregning og omkostninger: sådan påvirker de dit valg
Fradrag, skat og loft ved indbetaling
| Emne | Ratepension | Livrente |
|---|---|---|
| Skattefradrag ved indbetaling | Fuldt fradrag i personlig indkomst (dvs. op til din marginalskat, typisk 37-52 %) | Samme fradrag som ratepension |
| Indbetalingsloft (2024-niveau) | 63.100 kr. pr. år for privat indbetaling (ingen loft hvis indbetalingen sker over arbejdsgiverordning, men her skal udbetaling ske som løbende ydelse over min. 10 år) | Intet loft - du kan betale hele arven ind, hvis du vil |
| PAL-skat på afkast under opsparing | 15,3 % årligt - hæves automatisk af pensionsselskabet for begge ordninger | |
| Skat ved udbetaling | Almindelig personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag) - A-skat tilbageholdes | Samme beskatning som ratepension |
Husk: De fuldt fradragsberettigede indbetalinger giver en øjeblikkelig skattebesparelse, men skatten betales, når pengene kommer ud igen. Derfor er det vigtigt at regne på, hvilken trækprocent du har i dag vs. som pensionist.
Modregning i folkepension og andre ydelser
- Pensionstillæg: Har du privat pensionsindtægt (ratepension, livrente, kapitalpension m.m.), nedtrappes tillægget, når samlede indtægter overstiger ca. 89.000 kr. (enlig) / 179.000 kr. (gift) om året.
- Ældrecheck: Grænsen ligger endnu lavere (omkring 91.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag). Store, kortvarige udbetalinger fra en ratepension kan derfor koste dig ældrechecken det pågældende år.
- Boligstøtte og helbredstillæg: Beregnes også på baggrund af skattepligtig indtægt, hvor private pensionsudbetalinger tæller med.
Tip: En livrente udbetales som regel med et lavere beløb, men til gengæld livsvarigt. Det kan være en fordel, hvis du vil holde din skattepligtige indkomst - og dermed modregningen - nede og jævnt fordelt.
Hvad koster det at have ordningen?
| Omkostningstype | Ratepension | Livrente |
|---|---|---|
| Årlig administration | Typisk 300-900 kr. + evt. 0,2-0,5 % af saldoen | Samme grundgebyr, men ofte højere procentandel pga. forsikringsdelen |
| Investeringsomkostninger (ÅOP) | 0,3-1,0 % for indexfonde 1,0-1,8 % for aktivt forvaltede fonde | Samme som ratepension - afhænger af de valgte fonde/porteføljer |
| Garanti- og risikoomkostning | Normalt ingen, medmindre du vælger garantiprodukt | 0,2-0,6 % årligt tillæg for dækning af langlevet risiko og udbetalingsgaranti |
| Omkostning ved flytning | 100-1.000 kr. + evt. nedslag i bonus / markedsrente | Dyrere pga. garantien - ofte 2-5 % af saldoen hvis du flytter tidligt |
Sådan læser du tallene: Selskaber skal oplyse ÅOP (Årlig Omkostning i Procentsats). Brug tallet til at sammenligne på tværs af udbydere og produkter - ÅOP inkluderer alle løbende gebyrer men ikke eventuelle omkostninger ved udbetaling.
Huskeliste når du sammenligner
- Tjek altid ÅOP for det valgte investeringsspor - ikke kun administrationsgebyret.
- Spørg til eventuelle garanti- og longevity-gebyrer, hvis du overvejer livrente.
- Beregn, om du risikerer modregning i pensionstillæg/ældrecheck, hvis du hæver store beløb på kort tid.
- Overvej om du vil rydde op og samle pensioner - men undersøg først flyttegebyrer og tab af bonus.
- Indbetal aldrig mere end loftet på ratepension (medmindre det er via arbejdsgiver) - resten kan placeres på livrente eller aldersopsparing.
Ved at kombinere skattefradrag, modregningsregler og et kritisk blik på omkostninger kan du optimere både din nettoudbetaling og din tryghed resten af livet.
Hvad passer til dig? Tjekliste, kombinationer og digitale værktøjer
Tjekliste: Hvad er vigtigt i netop din situation?
- Alder og tid til udbetaling
Er der 2 år eller 20 år til pension? En lang opsparingshorisont giver typisk større frihed til at investere i markedsrente og justere senere. Har du kort tid tilbage, kan en garanteret livrente skabe ro i maven. - Helbred og forventet levetid
Forventer du - på baggrund af helbred, familiehistorik eller lægens vurdering - at leve længe, taler det for livrente. Er du usikker på helbredet, giver ratepension (med mulighed for efterladte-dækning) mere fleksibilitet. - Skatteforhold
• Har du høj indkomst i dag? Fradraget for indbetaling til livrente er ubegrænset og kan presse din marginalskat ned.
• Forventer du lavere skat som pensionist? Så er en stor fradragsberettiget indbetaling ekstra attraktiv.
• Har du allerede udnyttet ratepensionens loft (60.900 kr. i 2024)? Overvej livrente. - Modregning i folkepensionens tillæg
Livrente-udbetalinger påvirker modregningen mindre end ratepension, fordi livrente typisk strækkes ud over flere år. Brug PensionsInfo til at se den konkrete effekt. - Arveønsker
Vil du sikre ægtefælle/børn, kan du tilknytte garanti- og tilbagebetalingsperioder på både ratepension og livrente. Men jo større arvesikring, desto mindre løbende ydelse. Vælg balancen der passer jer. - Behov for fleksibilitet
• Drømmer du om større rejser de første 5-10 år? Så er ratepension velegnet.
• Har du faste udgifter til bolig, forsikring og medicin, som altid skal dækkes? Så er livrenteen den stabile “basisløn”.
Kombination: Det bedste fra to verdener
| Formål | Produkt | Typisk andel |
|---|---|---|
| Fast, livsvarig grundindkomst til mad, husleje, forsikring | Livsvarig livrente (evt. med 10 års garanti) | 40-60 % af din samlede opsparing |
| Øget frihed de første år som pensionist | Ratepension over fx 10-15 år | 20-40 % |
| ”Sikkerhedsnet” eller arv til næste generation | Bankopsparing / frie midler | Resten |
Med denne fordeling sikrer du en bund, der varer hele livet, samtidig med at du har midler til store ønsker og uforudsete udgifter i de første aktive år.
Digitale værktøjer, der gør valget nemmere
- PensionsInfo.dk
Log ind med MitID og få samlet overblik over alle dine pensionsordninger, forventede offentlige ydelser og modregningseffekter. - Pensionsselskabernes beregnere
De fleste selskaber tilbyder simulering af både ratepension og livrente. Prøv at:- Ændre antallet af udbetalingsår på ratepensionen.
- Tilføje/afkoble garantiperiode på livrenten.
- Indtaste dit forventede folkepensionslevealder og se, hvordan ydelsen påvirkes.
- Skattemappen på skat.dk
Tjek din aktuelle trækprocent og grænser for topskat. Dermed kan du beregne den reelle værdi af fradraget på indbetalinger. - MitID-signering
Husk: Når du til- eller fravælger garantier, indbetalingsniveau eller investeringsprofil, kræver selskabet digital signatur. Brug MitID på computer eller mobil - det er hurtigt, sikkert og dokumenteret.
Sådan bruger du tjeklisten og værktøjerne i praksis
- Log ind på PensionsInfo og hent din Udbetalingsoversigt.
- Marker i excel eller på papir, hvilke beløb der er garanterede (livrenter) og hvilke der er fleksible (rate/frie midler).
- Sæt dine faste månedlige udgifter ind i et budgetskema. Er de dækket af de garanterede ydelser? Hvis ikke, overvej at øge livrente-delen.
- Brug selskabets beregner til at se:
- Udbetaling efter skat med og uden garanti.
- Effekt af at forlænge/afkorte ratepensionen.
- Drøft resultatet med din rådgiver eller en uvildig pensionsmægler, før du binder pengene. Print eller gem pdf-beregningerne med MitID-signatur som dokumentation.
Tip: Mange ægtepar laver to forskellige løsninger - fx en høj livrente til den længstlevende ægtefælle, mens den raske part har mere ratepension til de tidlige år.
Med ovenstående trin, kombinationsidéer og digitale værktøjer er du godt rustet til at afgøre, om ratepension, livrente eller en blanding er den trygge vej til netop din seniorøkonomi.