Boligydelsen kan føles som en livline i hverdagsøkonomien - men den kan også være en kilde til stor usikkerhed. For hvad sker der egentlig, når du får efterløn, begynder at hæve din pension eller måske sælger nogle aktier, barnebarnet har overtalt dig til at investere i?
På Senior Online møder vi jævnligt læsere, der bliver overraskede over, hvor brede og detaljerede reglerne for boligydelse er. Nogle indtægter tæller fuldt med, andre gør ikke - og så er der de skæve undtagelser, der først viser sig, når Udbetaling Danmark sender en efterregulering.
Artiklen her giver dig derfor et klart overblik over, hvilke indtægter der typisk påvirker din boligydelse, hvilke der som hovedregel ikke gør - og hvad du skal være ekstra opmærksom på, før du trykker ”udbetal” på pensionsordningen eller siger ja til et mindre bijob.
Uanset om du bor i leje-, ældre- eller andelsbolig, finder du konkrete tips til beregning, dokumentation og planlægning, så du undgår ubehagelige overraskelser og kan bruge kræfterne på at nyde seniorlivet.
Er du klar til at sikre, at din boligydelse passer til netop din økonomi? Så læs videre - det kan blive de mest værdifulde minutter, du investerer i dag.
Indtægter der typisk påvirker din boligydelse
Boligydelsen bliver beregnet ud fra husstandens samlede, skattepligtige indkomst. Det betyder, at både dine egne og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter tælles med, uanset om pengene kommer fra arbejde, pensioner eller afkast af opsparing. Nedenfor finder du de indkomsttyper, som oftest har betydning for, hvor meget boligydelse du kan få.
| Indkomsttype | Eksempler & forklaring |
|---|---|
| Løn og anden arbejdsindtægt | Bruttoløn, honorarer, bonusser, overarbejde, feriepenge, vederlag for bestyrelsesarbejde m.m. |
| Offentlige pensioner | Folkepension (grundbeløb + pensionstillæg), førtidspension, seniorpension, efterløn samt ATP-udbetalinger. |
| Private og arbejdsmarkeds pensioner | Liv- og ratepensioner, arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension, individuelle pensionsordninger. |
| Udbetalinger fra pensionsordninger | Engangsudbetalinger (kapitalpensioner mv.) og løbende udbetalinger fra rate- og livrenteordninger. |
| Kapitalindkomst | Renteindtægter fra bankkonti og obligationer, aktieudbytter, realiserede gevinster på værdipapirer, udlodninger fra investeringsforeninger. |
| Lejeindtægter & bijob | Leje af værelse, sommerhus eller parkeringsplads, samt indtægter fra småopgaver (fx pasning, kørsel, hobbysalg), hvis de er skattepligtige. |
| Overskud fra selvstændig virksomhed | Både indkomst fra personlig virksomhed (fx enkeltmandsvirksomhed) og andel af resultat i interessentskab eller K/S medregnes. |
| Udenlandsk indkomst | Løn, pensioner, kapitalafkast og andre indtægter optjent eller udbetalt i udlandet medtages - også selv om de evt. er beskattet i udlandet. |
Boligydelsen beregnes automatisk på baggrund af oplysningerne i din (og din ægtefælles/samlevers) årsopgørelse. Har du løbende ændringer i en af de nævnte indkomsttyper, skal du melde det til Udbetaling Danmark, så din boligydelse bliver justeret, og du undgår efterreguleringer senere.
Indtægter der normalt ikke påvirker – og vigtige undtagelser
Når Udbetaling Danmark beregner din boligydelse, ser de først og fremmest på din personlige, skattepligtige indkomst. Der findes dog en række indtægter, som sædvanligvis ikke tæller med - men der er vigtige undtagelser, du skal kende til.
Indtægter der oftest ikke påvirker boligydelsen
- Skattefrie ydelser
• Varmehjælp, helbredstillæg, ældrecheck og andre skattefrie tillæg.
• Vis mobilitetshjælp, særlig støtte til handicappede og andre kompensationer. - Erstatninger og godtgørelser
• Engangsbeløb fra patientskade-, arbejdsskade- eller trafikforsikringssager.
• Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller varigt mén.
• Tort- og svie-godtgørelse. - Gaver, arv og gevinster
• Pengegaver fra familie eller venner (inden for de skattefri gavegrænser).
• Arv, inkl. udbetaling fra testamente eller boopgørelse.
• Lotteri- og spilgevinster (fx Lotto, banko, kasino) - de er skattefrie og tæller normalt ikke med, så længe beløbet ikke placeres i en indtægtsgivende investering. - Negativ kapitalindkomst
• Har du underskud på renter (fx på realkredit eller banklån), regnes det typisk ikke med som en “indtægt”, der kan øge boligydelsen.
Vigtige undtagelser og grænser
| Område | Hvornår kan det alligevel påvirke? |
|---|---|
| Skattefri ydelser | Nogle midlertidige skattefrie ydelser kan overgå til at være skattepligtige efter en vis periode (fx særlige engangsbeløb). Hold øje med SKAT-koden på årsopgørelsen. |
| Erstatninger | Bliver erstatningen placeret på en konto, hvor renterne overstiger fradragsgrænsen, kan renteindtægten blive indkomst, som indgår i boligydelsesberegningen. |
| Gaver & arv | Større beløb, der investeres i aktier, obligationer eller udlejningsejendomme, kan give afkast, som vil tælle med. Desuden kan formue over visse grænser indgå i vurderingen, hvis Udbetaling Danmark finder, at du har “væsentlige midler” til rådighed. |
| Formue | Selv om selve formuen ikke automatisk trækker boligydelsen ned, kan du i visse særlige tilfælde blive bedt om at dokumentere, at kontante midler, værdipapirer eller ejerbolig ikke giver løbende afkast, der skal med i beregningen. |
Husk løbende at tjekke reglerne
Reglerne for, hvilke indtægter der indgår i boligydelsen, kan ændre sig med kort varsel. Gå derfor altid ind på borger.dk og brug den nyeste vejledning eller boligydelsesberegneren, hvis du er i tvivl.
Er du usikker på, om en bestemt indkomst skal indberettes? Ring til Udbetaling Danmark eller din kommune, før pengene står på kontoen - så undgår du ubehagelige efterreguleringer senere.
Sådan håndterer du ændringer: beregning, dokumentation og gode råd
Boligydelsen bliver beregnet på baggrund af de oplysninger, Udbetaling Danmark har om din og eventuelle samboendes indkomst. Derfor kan selv små ændringer få betydning for din ydelse. Her får du en trin-for-trin-guide til at holde tallene ajour og undgå overraskelser i budgettet.
Lav et hurtigt tjek af din boligydelse på borger.dk
- Gå til borger.dk → Økonomi og pension → Boligstøtte / Boligydelse.
- Klik på “Beregn og se din boligstøtte” og log ind med MitID.
- Udfyld felterne om husstandens indkomst, boligens størrelse og husleje. Systemet henter mange oplysninger automatisk, men du kan tilrette dem, hvis noget er forældet.
Hav gerne disse dokumenter klar, når du udfylder beregningen:
- Seneste årsopgørelse fra Skat
- De sidste 1-3 lønsedler (hvis du eller din partner arbejder)
- Aktuelle pensionsudbetalingsbreve (folkepension, ATP, private pensioner m.m.)
- Oplysninger om rate- og kapitaludbetalinger eller forventede arv/gevinster
- Seneste oversigt over rente- og aktieindkomst fra banken
Hvornår skal du melde indkomstændringer?
Som tommelfingerregel skal du give besked senest 4 uger efter, at du er blevet bekendt med en ændring, som kan påvirke husstandens indkomst med mere end ca. 400 kr. om måneden (beløbsgrænserne kan justeres årligt).
| Typisk ændring | Når du skal reagere |
|---|---|
| Nyt arbejde eller flere/færre timer | Når første nye lønseddel er modtaget |
| Overgang til folkepension, seniorpension eller efterløn | Ved modtagelse af første udbetalingsbrev |
| Engangsudbetaling fra pension, fx kapitalpension eller rateopsparing | Før beløbet udbetales, hvis muligt |
| Salg af værdipapirer eller ejendom (gevinst/tab) | Når salget er gennemført |
| Lejeindtægt eller indtægt fra hobby/bijob | Hvis indtægten overstiger fradrags- eller bagatelgrænser |
Sådan melder du ændringen
- Log ind på “Min boligstøtte” på borger.dk.
- Vælg “Meld ændring” og udfyld de relevante felter.
- Upload dokumentation (lønsedler, pensionsbreve, salgskvitteringer osv.).
- Afslut og send. Du modtager en kvittering i din e-Boks.
Du kan også ringe til Udbetaling Danmark - Boligstøtte på 70 12 80 63, hvis du er i tvivl om, hvordan du dokumenterer ændringen.
Efterregulering - Sådan foregår det
- Hvert år i marts-april sammenholder Udbetaling Danmark dine indberettede tal med Skats oplysninger.
- Har du fået for meget udbetalt, får du et krav om tilbagebetaling. Beløbet kan som regel afdrages over 2-3 år.
- Har du fået for lidt, udbetales efterregulering automatisk til din NemKonto.
- Hvis du er uenig, kan du klage inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Gode råd til at planlægge udbetalinger
- Spred store engangsudbetalinger (fx pension eller arv) over flere kalenderår, hvis muligt - det sænker den årlige indkomst og dermed risikoen for tilbagebetaling.
- Timing omkring årsskiftet: Indgår beløbet i december, tæller det for hele året. Kan det udskydes til januar, starter “indkomsturet” forfra.
- Hæv fradragsberettigede udgifter (f.eks. håndværkerfradrag) i samme år som større indtægter - det kan neutralisere effekten på boligydelsen.
- Gem dokumentationen i en mappe (digitalt eller papir). Det gør det lettere at reagere hurtigt ved næste års efterregulering.
- Tjek beregningen mindst to gange om året, fx ved årsopgørelse fra Skat og ved pensionsregulering i januar.
Her kan du få hjælp
- Udbetaling Danmark - generelle spørgsmål om boligydelse, efterregulering og klager.
- Kommunens Borgerservice - hjælp til digital selvbetjening, hvis MitID driller.
- Pensionsselskaber og banker - overblik over fremtidige udbetalinger og mulig opsplitning.
- Ældre Sagens rådgivning - gratis telefonrådgivning om sociale ydelser for medlemmer.
Tip: Brug “Digital Post” på borger.dk til at abonnere på beskeder om ændringer i boligydelsen - så får du besked, så snart der sker noget i din sag.