Hvilket betalingskort har det laveste valutagebyr i EU?

Har du også prøvet at bestille en ferie til Spanien, hvor prisen pludselig blev højere, da betalingen gik igennem? Eller har du stået ved kassen i en fransk supermarché og undret dig over et mystisk ekstra beløb, når kontoudtoget tikker ind derhjemme? Du er ikke alene - og du har sandsynligvis betalt valutagebyr.

For mange af os seniorer, der både handler på nettet og nyder ture til Europas hjørner, kan de små procenttillæg hurtigt løbe op. Men hvad koster det egentlig at betale i euro? Og findes der et kort, der næsten helt fjerner gebyret?

I denne guide på Senior Online stiller vi skarpt på valutagebyrer i EU. Vi gennemgår, hvordan de beregnes, hvilke kort der er billigst, og ikke mindst hvordan du trin for trin finder det kort, der passer bedst til dine behov - uden at gå på kompromis med tryghed og brugervenlighed.

Sæt dig godt til rette med kaffekoppen. På få minutter får du overblik over, hvordan du undgår unødvendige omkostninger, næste gang du swiper kortet i udlandet eller klikker “Betal” hos en udenlandsk webshop.

Hvorfor valutagebyrer betyder noget – og hvornår du betaler dem

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor beløbet på din kontoudskrift er lidt højere end det, der stod på regningen fra en ferie-restaurant eller en udenlandsk netbutik, skyldes det ofte et valutagebyr - også kaldet valutakurstillæg.

Hvad er et valutagebyr?

Når du betaler med et dansk Visa- eller Mastercard i en anden valuta end danske kroner (DKK), skal beløbet omregnes. Banker og kortudstedere tager typisk:

• den aktuelle kurs fra kortnetværket (Visa/Mastercard), og
• lægger et procenttillæg oveni, fx 1,50 - 2,00 %.

Det er dette tillæg, der kaldes valutagebyret.

Hvornår møder du gebyret?

1. På rejser i EU
   Danmark betaler med kroner, mens de fleste EU-lande bruger euro. Betaler du middagen i Paris eller billetten til Colosseum i Rom, registreres beløbet i EUR, hvorefter din bank omregner til DKK og lægger tillægget på.
2. Ved onlinekøb i udenlandsk valuta
   Handler du hos Amazon.de eller bestiller tøj fra en britisk webshop, står prisen måske i EUR eller GBP. Også her sker omregningen - og gebyret ryger på.

Eu vs. Eurozonen - Hvorfor gælder gebyret i euro?

Danmark er altså i EU, men ikke i eurozonen. Derfor regnes euro som “fremmed valuta”, og de fleste danske banker tager samme procenttillæg, som hvis du betalte i dollars eller svenske kroner.

Hvor meget betyder gebyret i kroner og øre?

Et par eksempler:

• Caféregning i Spanien: 45 EUR × 7,50 (kurs) = 337,50 DKK.
  Valutagebyr 1,75 % = 5,91 DKK.
• Onlinekøb af sko i Tyskland: 120 EUR = 900 DKK.
  Valutagebyr 2 % = 18 DKK.

Beløbene virker små, men de kan hurtigt løbe op på en længere ferie eller ved hyppige netkøb.

Hvorfor er det vigtigt for dig som senior?

• Faste indtægter: Pensionen rækker længere, hvis du undgår unødvendige omkostninger.
• Rejser uden bekymringer: Mange seniorer nyder at besøge børnebørn i udlandet eller tage på kulturelle rundrejser. Kender du reglerne, slipper du for dyre overraskelser på kontoudtoget.
• Nem planlægning: Når du ved, hvad gebyret koster, bliver det lettere at sammenligne kort og vælge det billigste.

Resten af artiklen guider dig til, hvordan du finder og minimerer disse gebyrer - så du kan bruge pengene på oplevelser i stedet for banktillæg.

Sådan beregnes valutagebyrer: fra kortnetværkets kurs til bankens påslag

Når du betaler i euro eller anden udenlandsk valuta, består den endelige pris på kontoudtoget af flere lag. Jo bedre du forstår lagene, jo lettere er det at gennemskue, hvad du betaler - og om du kan gøre det billigere.

1. Kortnetværkets grundkurs

Visa og Mastercard afregner alle korttransaktioner hver bankdag til deres egne såkaldte netværkskurser. Kurserne ligger typisk meget tæt på den officielle markedskurs (mid-market). De er offentligt tilgængelige og kan ses på netværkernes hjemmesider dagen før de gælder.

2. Bankens eller udsteders procenttillæg (fx-markup)

De fleste danske banker lægger et procentpåslag oven på netværkskursen - ofte 1,5 - 2,5 %. Enkelte fintech-udstedere lægger 0 - 0,5 %. På kontoudtoget kaldes det typisk “valutatillæg”, “valutakursgebyr” eller “kurstillæg”.

3. Faste udenlandske gebyrer

Nogle kort (især ældre kreditkort) opkræver et fast gebyr pr. transaktion i udlandet, f.eks. 4,00 kr. oven i procenttillægget. Det rammer hårdest ved småbeløb som kaffe og busbillet.

4. Weekendtillæg

Valutamarkederne lukker fredag aften. Hvis du bruger et kort, der lover “spotkurs”, kan udstederen lægge 0,5 - 1,0 % oveni ved betalinger lørdag og søndag for at dække kurssvingninger, indtil markederne åbner igen. Ikke alle kort har weekendtillæg - tjek prislisten.

5. Hævegebyrer i kontantautomater (atm)

• Bankens hævegebyr: F.eks. 30 kr. + 1,0 %.
• Automatens egne gebyrer: Vises i skærmbilledet og kan afvises ved at trykke “Cancel”.
• Husk, at selv gebyrfrie hævninger stadig kan være dyrere end kortbetaling pga. valutapåslag og ATM-gebyrer.

6. Dcc - Den dyre “tjeneste”

Dynamic Currency Conversion (DCC) betyder, at butikken eller automaten tilbyder at omregne beløbet til danske kroner med det samme. Det kan lyde trygt, men DCC-kursen er næsten altid 3 - 8 % ringere end netværkskursen + dit korts eventuelle påslag.
Tryk derfor altid “Betal i lokal valuta” (EUR, SEK, USD osv.) og lad din kortudsteder klare omregningen.

7. Eu-regler - Hvad hjælper de, og hvad gør de ikke?

• SEPA (Single Euro Payments Area) sikrer, at overførsler og kortbetalinger i euro afvikles hurtigt og billigt bag kulisserne, men den regulerer ikke bankens valutapåslag.
• Siden 2020 kræver EU, at banker tydeligt viser valutakurstillæg i kroner og procent, før du godkender en kortbetaling i EU. Det skaber gennemsigtighed, men afskaffer ikke gebyrerne.

Eksempel: 100 eur på restaurant i spanien

Forskellen virker lille pr. køb, men på en uges ferie med 8.000 kr. i kortforbrug kan du nemt spare 300-400 kr. ved at vælge et kort uden valutapåslag og sige nej til DCC.

Husk: Tjek altid dit korts seneste prisliste - gebyrer kan ændre sig med kort varsel.

Hvilke korttyper har typisk lavest valutagebyr?

Når man sammenligner betalingskort, er valutagebyret (også kaldet kurstillæg) det første tal, man bør kigge efter. Nedenfor finder du et hurtigt overblik, efterfulgt af en kort gennemgang af fordele og ulemper ved de mest almindelige korttyper.

*Gebyrsatserne er vejledende pr. april 2024. Tjek altid den aktuelle prisliste, før du bestiller kort.

1. App-baserede fintech-debetkort

• Fordele: Nær netværkskursen (0 % eller meget lavt påslag), ingen årsafgift, lynhurtig bestilling i app, notifikationer i realtid.
• Ulemper: Hævekort-gebyrer kan være høje efter et gratis månedligt loft. Visse udstedere pålægger weekendtillæg, fordi valutamarkederne er lukkede. Kundeservice er primært chat og på engelsk.
• Ekstra tip: Har du kun få udenlandske betalinger om året, kan det stadig betale sig at have et gratis fintech-kort liggende til rejser.

2. Traditionelle bank-debetkort

• Fordele: Ét samlet sted for løn, betalinger og kundeservice. Dankort-delen virker altid i Danmark.
• Ulemper: Højt kurstillæg (1,5-2,5 %) og gebyr ved kontant­hæving i EU. Ofte egen bankkurs, som kan være dyrere end netværkskursen.
• Når det kan give mening: Hvis du sjældent er i udlandet og ikke ønsker flere kort i pungen.

3. Kreditkort fra banker

• Fordele: Rentefri kredit i op til 45 dage, rejse- og købsforsikringer, bedre dækning ved biludlejning.
• Ulemper: Årsafgift samt valutagebyr på ofte 1,5-2,5 %. Kontant­hæving kan koste både et fast gebyr og en procentdel.
• Tip til seniorer: Undersøg om din pensionskasse eller forening tilbyder partnerskabskort med reduceret valutagebyr.

4. Premium-konti med 0 % valutagebyr

• Fordele: Ubegrænset 0 % valutakurs, ofte ekstra gratis hævninger og gratis lounge- eller rejse­forsikring.
• Ulemper: Fast månedlig pris. Giver kun værdi, hvis du bruger det aktivt (typisk >10.000 kr. om året i fremmed valuta).
• Regn på det: Betaler du 70 kr. pr. måned (840 kr. årligt), skal du bruge mindst 42.000 kr. årligt i udlandet, før 0 % valutagebyr sparer dig penge i forhold til et 2 %-kort.

Sammenfatning

Vil du blot have det laveste valutagebyr, er et fintech-debetkort uden månedsbetaling som udgangspunkt det billigste valg. Rejser du ofte eller ønsker ekstra forsikringer, kan et premium-abonnement eller et kreditkort alligevel være det bedste match - selvom valutagebyret ikke er nul. Husk at kigge på hele pakken: hævegebyrer, weekendtillæg, forsikringer og kundeservice på dansk, før du beslutter dig.

Trin for trin: Sådan finder du det billigste kort til dine behov

Det behøver ikke være kompliceret at finde et betalingskort, der skåner din pengepung, når beløbet skifter fra kroner til euro eller andre valutaer. Følg nedenstående syv trin - så har du et enkelt system, du kan bruge igen og igen.

1. Kortlæg dine rejse- og onlinekøbsvaner
   Før du sammenligner kort, så spørg dig selv:
   • Hvor tit rejser jeg uden for Danmark - og til hvilke lande?
   • Køber jeg ofte varer på udenlandske webshops (f.eks. Amazon, eBay, britiske tøjbutikker)?
   • Hæver jeg kontanter i hæveautomat, eller betaler jeg mest med kort?
   • Bruger jeg primært Visa, Mastercard eller Dankort i dag - og er jeg tilfreds med kundeservicen?
   Skriv svarene ned. De gør det lettere at vælge det kort, der passer bedst til din hverdag.
2. Find og læs prislisten - kig specifikt efter “valutakursgebyr/kurstillæg”
   Alle kortudstedere - banker såvel som fintech-apps - skal have en offentlig gebyrliste. På hjemmesiden eller i appen leder du efter linjer som:
   • “Valutakursgebyr, køb i EU/EØS: 1,75 % af beløbet”
   • “FX-påslag: 0 % (standard), 0,5 % i weekenden”
   Notér procentsatsen og eventuelle fastbeløb.
3. Tjek hvilken kurs kortet bruger
   
   • Netværkskurs: Visa og Mastercard sætter en daglig, gennemsigtig kurs. Den ligger typisk tæt på Nationalbankens.
   • Egen bankkurs: Nogle banker bruger deres egen valutakurs - den kan være 0,3-0,8 % dyrere før kurstillægget.
   Vælg helst et kort, der anvender netværkskursen uden ekstra påslag.
4. Beregning: Lav et konkret regneeksempel
   Tænk på et typisk beløb - fx en caféregning på 30 € (ca. 225 kr.). Indsæt tallene i et simpelt skema som dette:

   Kort	Kurs	Kurstillæg	Samlet pris i kr.
   Fintech-kort A	Netværkskurs	0 %	225,00
   Bankkort B	Netværkskurs	1,75 %	228,94
   Kreditkort C	Egen bankkurs (+0,5 %)	1,50 %	229,76

   De få kroner pr. betaling virker små, men læg dem sammen over en uge i udlandet - så bliver forskellen tydelig.
5. Se på de øvrige vilkår
   Prisen er vigtig, men komfort og tryghed tæller også. Spørg ind til:
   • Hævegebyr i automater (DK & udland)
   • Loft på gratis valutaveksling (f.eks. 2.000 kr./måned)
   • Månedligt abonnement for premium-konti
   • Rejse- eller købsforsikring inkluderet?
   • Dansk kundeservice - telefon, chat eller kun e-mail?
   Vælg et kort, hvor ekstrafordelene er værd at betale for - eller spar pengene, hvis du alligevel ikke bruger dem.
6. Test med et lille køb
   Aktiver kortet og brug det til en mindre betaling - fx at købe en kop kaffe i euro eller bestille en billig bog online. Tjek bagefter i appen:
   • Hvilken kurs blev brugt?
   • Kom der skjulte gebyrer på?
   Hvis alt ser korrekt ud, er kortet klar til ferien.
7. Gennemgå sikkerhed og brugervenlighed
   
   • Kan du spærre og låse kortet direkte i appen?
   • Får du push-notifikation, hver gang kortet bruges?
   • Er der mulighed for at skifte PIN-kode og sætte regionsspærrer?
   • Har udstederen dansk support, hvis noget går galt på rejsen?
   En brugervenlig app og tilgængelig support giver ro i maven - og det er guld værd, når man står langt fra hjemmet.

Husk: Vilkår kan ændre sig med kort varsel. Sæt en påmindelse i kalenderen én gang om året - så er du sikker på, at dit kort stadig er det bedste og billigste for dig.

Gode vaner: Sådan minimerer du gebyrer hver gang

Hvis du allerede har valgt et kort med lavt eller intet valutagebyr, kan du stadig ende med unødige omkostninger, hvis du ikke er opmærksom i butikken, ved hæveautomaten eller når du senere gennemgår kontoudtoget. Følg disse enkle - men vigtige - vaner, og spar penge hver eneste gang:

1. Sig “nej tak” til Dynamic Currency Conversion (DCC)
   Når terminalen spørger, om du vil betale i danske kroner, så vælg i stedet altid lokal valuta (euro, svenske kroner osv.). DCC lægger typisk 3-8 % oven på den kurs, dit egen bank eller kortudsteder allerede tager - og det kommer oven i eventuelle valutagebyrer.
   Sådan gør du: Tryk på “Euro” eller “Local currency”, selv om terminalen fremhæver beløbet i DKK i store tal.
2. Betal med kort i stedet for at hæve kontanter
   Kontanthævninger koster ofte både et fast gebyr (fx 30 kr.) og et valutapåslag. Dertil kan automaten selv opkræve et “ATM-fee”. Brug derfor helst kortet direkte i butikker og restauranter.
   Undtagelse: Småbeløb til drikkepenge eller steder, der ikke tager kort.
3. Hold øje med ATM-advarsler og ekstra gebyrer
   I mange turistområder vises en skærm med “Do you accept a fee of €4,95?” - tryk “Cancel” og find en anden automat. Officielle bankautomater (indenfor bankfilialer) er ofte billigere end fritstående hævebokse.
4. Undgå weekendtillæg, hvis dit kort har det
   Enkelte fintech-kort bruger et lille ekstra påslag (typisk 0,5-1 %) fra fredag aften til søndag aften, fordi valutamarkedet er lukket. Har du et sådant kort, så betal de større beløb på hverdage - eller med et andet kort uden weekendtillæg.
5. Tjek kursdatoen i appen, mens du er afsted
   De fleste moderne kort-apps viser den foreløbige kurs straks efter købet og den endelige kurs et par dage senere. Kig med jævne mellemrum, så du hurtigt opdager fejlposteringer eller uventede gebyrer.
6. Gem kvitteringer - og krydstjek dit kontoudtog
   Læg papir- eller e-kvitteringer i en lille mappe på rejsen. Når du er hjemme, sammenlign beløbene med kontoudtoget. Spørg din bank eller kortudsteder straks, hvis noget ser forkert ud - jo før, desto bedre.
7. Husk den enkle tommelfingerregel
   Kort der bruger Visa/Mastercard’s netværkskurs uden påslag er næsten altid billigst. Men bankernes priser ændrer sig løbende, så besøg prislisten én gang om året - eller før større rejser - for at tjekke, om noget er ændret.

Ved at kombinere et billigt kort med ovenstående vaner kan du ofte skære 2-5 % af rejsebudgettet - uden at gå på kompromis med tryghed eller bekvemmelighed.