Hvor meget kan jeg spare med en varmepumpe i lejligheden?

Strømregningen stiger, radiatoren klukker - og du overvejer, om det kan betale sig at skifte til en varmepumpe? Du er ikke alene. Siden energipriserne tog fart, har tusindvis af danske lejlighedsbeboere kigget nysgerrigt på den lille luft-til-luft-kasse, der lover både lavere udgifter og bedre indeklima. Men hvor stor er gevinsten i praksis, når man bor i etageejendom - og hvornår er det klogere bare at blive på fjernvarmen eller fællesanlægget?

I denne artikel guider Senior Online dig gennem fordele, faldgruber og de helt konkrete tal, der afgør om en varmepumpe er en god forretning for netop din lejlighed. Vi dykker ned i tre realistiske scenarier, viser dig hvordan boligens størrelse, isolering og elpris påvirker regnestykket - og hvad du skal have styr på af regler, tilladelser og tilskud, før første skrue bliver boret.

Klar til at se, hvor meget du kan spare - og om komforten kan følge med økonomien? Så læn dig tilbage med en kop kaffe, og lad os tage den varme snak, der kan gøre din hverdag både billigere og lunere.

Kan en varmepumpe betale sig i en lejlighed?

En luft-til-luft-varmepumpe er i princippet et omvendt køleskab: Den henter varmeenergi fra luften udenfor og blæser den ind i boligen via en indedel, mens en udedel leder den kolde luft væk. Strømmen driver kun selve kompressoren, og derfor kan du typisk få 2-4 gange så meget varme ud, som du betaler for i el - det kaldes pum­pens SCOP.

Hvornår giver den mening i en lejlighed?

• Elopvarmede lejligheder (el-radiatorer eller gamle panelovne): Her kan varmepumpen ofte halvere eller tredoble varmeregningen, fordi el erstattes af billigere “el plus gratis udendørs varme”.
• Ældre etageejendomme uden fjernvarme, hvor beboerne deler et dyrt naturgas- eller oliefyr - især hvis foreningen alligevel planlægger udskiftning.
• Lejligheder med rum, der ligger åbent i forlængelse af hinanden (stue, køkken-alrum, gang). Jo færre lukkede døre, desto lettere spreder ventilatoren varmen.
• Hvis du også ønsker aircondition om sommeren. De fleste luft-til-luft-pumper kan vende driften og køle.

Hvornår er fjernvarme eller fællesvarme stadig det bedste valg?

Husk de praktiske krav

1. Få skriftlig tilladelse fra ejer- eller andelsforeningen samt kommunen (byggetilladelse/støjregler).
2. Sikr en god placering af udedelen: minimum 30 cm fra væg, fri luftcirkulation og solid vibrationsdæmpning.
3. Tjek at el-installationen kan klare belastningen, og at der er RCD/gruppe med plads.

Sammenfattende: Har du elvarme eller dyr individuel varme, og kan du få lov at opsætte en stille, effektiv pumpe, er der gode chancer for en kort tilbagebetalingstid. Har du derimod billig fjernvarme eller bor i et støjfølsomt, tæt bebygget område, er varmepumpen sjældent pengene værd.

Så meget kan du typisk spare: tre realistiske scenarier

Herunder finder du tre regneeksempler, der viser, hvor meget en moderne luft-til-luft-varmepumpe kan flytte på varmeregningen i en typisk 70 m² lejlighed med et årligt varmebehov på 8 000 kWh (ca. 21 000 kr. før besparelser). Tallene er illustrative - lokale priser, boligernes energistandard og din temperatur-vane kan rykke resultatet i begge retninger.

1. Elopvarmet lejlighed (elradiatorer)

1. Nuværende udgift: 8 000 kWh × 2,50 kr. = 20 000 kr./år.
2. Med varmepumpe: Elforbrug 8 000 / 3,7 ≈ 2 160 kWh → 2 160 × 2,50 kr. = 5 400 kr.
   + service 500 kr. = 5 900 kr./år.
3. Årlig besparelse: ca. 14 100 kr. (ca. 70 %).

2. Fjernvarme (typisk prisområde)

1. Nuværende udgift: 0,90 kr./kWh × 8 000 kWh = 7 200 kr.
   + fast afgift 2 000 kr. = 9 200 kr./år.
2. Med varmepumpe: 5 400 kr. el + 500 kr. service = 5 900 kr.
   Bemærk: Du skal som regel stadig betale den faste fjernvarmeafgift, hvis du ikke kobler helt fra - her anslået til 1 000 kr.
3. Årlig besparelse: 9 200 - 6 900 ≈ 2 300 kr. (ca. 25 %).
   Gevinsten bliver mindre, hvis fjernvarmeprisen er lav eller SCOP falder.

3. Fælles naturgas eller oliefyr i ejendommen

1. Nuværende udgift:
   • Kedelvirkningsgrad 90 % → Brændselsbehov 8 000/0,9 ≈ 8 900 kWh.
   • Gas/oliepris 1,60 kr./kWh = 8 900 × 1,60 = 14 240 kr./år.
   • Drift/vedligehold fællesanlæg: 800 kr. (andel).
2. Med varmepumpe: 5 900 kr./år (som ovenfor).
3. Årlig besparelse: ca. 9 100 kr. (omkring 60 %).

Opsummering
Varmepumpen er en stor gevinst i elopvarmede lejligheder, en solid gevinst mod gas/olie, men kun en moderat besparelse i mange fjernvarmeområder. Husk desuden:

• Højere elpris eller lavere SCOP skubber besparelsen ned.
• En velisoleret, åben planløsning giver mest effekt pr. kWh.
• Nabo-støj, aftaler med foreningen og en reel el-tarif gør forskellen fra regneark til virkelighed.

Hvad afgør besparelsen?

Der er ikke to lejligheder - eller beboere - der er helt ens, og derfor kan besparelsen med en luft-til-luft varmepumpe svinge en hel del. De vigtigste brikker i regnestykket er listet nedenfor, så du hurtigt kan vurdere, hvor din bolig lander henne.

1. Boligstørrelse og isolering
   Jo større og dårligere isoleret lejligheden er, desto mere varme skal der til, og desto større kan den procentvise besparelse blive.
   • Velisoleret 65 m²: Begrænset varmebehov - besparelsen bliver mindre i kroner og ører.
   • Ældre 110 m² med træk: Markant varmebehov - større besparelsespotentiale, men kun hvis pumpen kan dække hovedparten af forbruget.
2. Planløsning og døråbninger
   Varm luft skal kunne cirkulere. En åben stue-køkkenløsning er ideel, mens små rum med mange døre kræver ekstra overvejelse - fx en ekstra indendørsdel eller supplerende elradiatorer i soveværelser.
3. Ønsket indetemperatur
   Hver grad over 20 °C øger typisk varmeforbruget med 4-5 %. Elpærer er billige at skrue op for, men en varmepumpe kører med højest virkningsgrad ved moderat temperatur. Jo lavere temperaturkrav, jo kortere tilbagebetalingstid.
4. Varmepumpens effektivitet - SCOP
   SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) angiver, hvor meget varme du får per kWh strøm hen over året.
   

   SCOP	Varme ud pr. kWh el	Typisk pris pr. kWh varme*
   3,0	3,0 kWh	ca. 0,90 kr.
   4,0	4,0 kWh	ca. 0,68 kr.
   5,0	5,0 kWh	ca. 0,54 kr.

   ^*Beregnings­eksempel med elpris 2,70 kr./kWh.
   En høj SCOP gør altså hele forskellen, særligt når elprisen stiger.
5. Elpriser og forbrugsmønster
   • Variabel elpris: Har du mulighed for at køre varmepumpen mest, når strømmen er billig (ofte om natten og i weekenden), falder dine udgifter betydeligt.
   • Fast pris: Besparelsen er lettere at forudsige, men du går glip af de billige timer.
6. Drifttider og lokalstøj
   Varmepumpen er mest effektiv på lave omdrejninger over længere tid. Kortvarig fuld power giver både mere støj og ringere økonomi. Vælg derfor en model med lav lydtryk og kør den jævnt - især vigtigt i etagebyggeri hvor naboerne bor tæt.

Sætter du flueben ved flere af ovenstående punkter - rimelig åben planløsning, fornuftig isolering, el med variabel pris og en pumpemodel med SCOP > 4 - er du godt på vej til en solid besparelse. Er forholdene mere udfordrende, kan du stadig spare penge, men kalkulen bliver snævrere - og fjernvarme eller fællesanlæg kan fortsat være den billigste løsning.

Økonomi: pris, drift og tilbagebetaling

Når du vurderer, om en luft-til-luft varmepumpe kan betale sig i din lejlighed, er det afgørende at få et samlet billede af både de engangsudgifter ved anskaffelsen og de løbende omkostninger i driften. Tabellen nedenfor giver et realistisk prisinterval (2024-niveau):

Løbende driftsudgifter

1. Strømforbrug: For hver kWh varme du henter, bruger pumpen ca. 0,25-0,35 kWh el (SCOP 3-4). Har du et årligt varmebehov på 6.000 kWh, ender elforbruget på ca. 1.800 kWh. Med en elpris på 2,30 kr./kWh giver det ca. 4.100 kr. pr. år.
2. Filterrens/service: Rengøring af filtre kan du ofte selv klare hver 4-6 uge. Et årligt serviceeftersyn koster typisk 900-1.200 kr. Obligatorisk, hvis pumpen indeholder over 1 kg kølemiddel (de fleste lejlighedsmodeller gør ikke).
3. Udskiftning af sliddele: Efter 8-10 år kan blæsermotor eller ventilator kræve udskiftning (1.500-2.500 kr.).

Levetid & garanti

• Forventet levetid: 12-15 år ved korrekt service.
• Fabriksgaranti: 2 år som minimum. Mange producenter giver 5 år på kompressoren, hvis du bruger autoriseret montør og årlig service.
• Udvidet tryghed: Enkelte danske forhandlere tilbyder op til 10 års “alt inkl.”-aftale mod et årligt gebyr.

Sådan beregner du tilbagebetalingstiden

Fremgangsmåden er enkel:

Årlig besparelse = (Nuværende varmeregning) - (Ny elregning + service)Tilbagebetalingstid = (Engangsudgift) / (Årlig besparelse)

Eksempel fra en 75 m² lejlighed, der i dag er el-opvarmet med paneler:

Har du allerede fjernvarme, vil besparelsen være langt mindre (typisk 1.500-3.000 kr./år), og tilbagebetalingstiden ryger op på 8-12 år - ofte længere end pumpens økonomiske levetid.

Undgå skjulte omkostninger

• Få fast pris på el-arbejde og stillads/lift, hvis udedelen skal monteres højt.
• Sørg for skriftlig aftale om bortskaffelse af emballage og gammel varmekilde.
• Spørg montøren om eventuelle gebyrer for kørsel, parkering og udendørs afskærmning.
• Tjek, at SCOP-værdien gælder for nordisk klima. Billigere modeller kan have opgivet tal ved mildere testforhold (Averaging Climate).
• Undgå at slukke helt for pumpen om vinteren - hyppig opstart slider mere og øger elforbruget.

Ved at samle alle posterne i et simpelt regneark - eller bruge de gratis online beregnere fra Energistyrelsen - får du et ædrueligt billede af, hvor hurtigt investeringen kan tjene sig hjem i lige netop din lejlighed.

Regler og praktiske forhold i etagebyggeri

Inden du kaster dig ud i at få installeret en luft-til-luft-varmepumpe i en etageejendom, er der en række regler og praktiske hensyn, du skal have styr på. Nedenfor finder du de vigtigste skridt - trin for trin - så du undgår dyre overraskelser og sure naboer.

Tilladelser: Ejer-/andelsforening og kommune

1. Start med foreningen: De fleste vedtægter kræver en skriftlig tilladelse, når der ændres på facade eller fælles installationer. Indsend:
   • Placeringstegning af ude- og indedel
   • Lyddata (dB) fra producenten
   • Beskrivelse af kondensafløb og kabeltræk
2. Tjek lokalplan & kommunen: I nogle kommuner kræver varmepumper byggetilladelse eller støjdispensation, især i tætbebyggede områder. Brug kommunens selvbetjeningsløsning eller ring til teknisk forvaltning.

Placering af ude- og indedel

• Udedelen skal helst placeres:
  • På altan, gavl eller gårdfacade, hvor serviceadgang er let
  • Min. 30 cm fra væg og 150 cm over terræn for optimal luftgennemstrømning
  • Fastgjort med vibrationsdæmpere for at minimere støj i bygningskonstruktionen
• Indedelen bør:
  • Sidde centralt i lejligheden (stue/køkken-alrum) for bedst luftfordeling
  • Have fri afstand på mindst 15-20 cm til loft og sider
  • Installationsafstand til ude­delen under 5-7 meter for at holde rørlængde- og effektivitetskrav

Støjgrænser og hensyn til naboer

Nye varmepumper er forholdsvis stille, men nattelarmen må ikke overstige:

• Støjskærm eller lydisoleret kasse kan sænke støjen med 3-7 dB.
• Aktivér varmepumpens ”Silent-mode” om natten for at undgå klager.
• Informer naboerne på forhånd - det giver ofte mere goodwill end en formel klagesag.

Kondensafløb - Undgå is og vandskader

• Udedelen producerer kondensvand, især under afrimning om vinteren.
• Led vandet til regnvandsskjul, afløb eller drypbakke med varmetråd, så det ikke fryser på fortovet.
• I etager over terræn kræves ofte tæt kondensslange hele vejen til afløb for at beskytte facade og altan.

Elinstallation (gruppe og hpfi)

1. Egen gruppe i tavlen: 10-16 A sikring afhængigt af pumpens startstrøm.
2. HPFI-beskyttelse: Nyere tavler har allerede HPFI; er din tavle før 1990, skal den sandsynligvis opgraderes.
3. Kabeldimension: 3 x 1,5 mm² er ofte tilstrækkeligt, men tjek altid fabrikantens anvisning.
4. Kun autoriseret el-installatør må tilslutte varmepumpen til boligens net.

Krav til montør og service

• Installationen skal udføres af en KMO-certificeret kølemontør (Kølemontør-Ordningen).
• Se efter Varmepumpeordningens VE-godkendte installatører - det er ofte et krav for at få tilskud.
• Planlæg årligt service (filterrens, tæthedstest og funktionskontrol) for at bevare garantien og driftssikkerheden.

Tip: Gem alle tilladelser, lydmålinger og servicerapporter i en mappe eller digitalt - det gør det nemt at dokumentere, at anlægget lever op til reglerne, hvis der opstår tvivl senere.

Tilskud, elpriser og næste skridt

Selv om en luft-til-luft-varmepumpe allerede er en af de billigste måder at producere varme på, kan du skære yderligere af regningen, hvis du:

1. Find de rigtige tilskud - Før du bestiller

Tilskud gives som regel kun, hvis:

• Du vælger en Energistyrelsens positivliste-godkendt varmepumpe.
• Installationen udføres af en VE-godkendt installatør.
• Du søger før arbejdet bestilles.

2. Kend din elpris - Og hvornår strømmen er billigst

Den besparelse, vi beregnede tidligere, bygger på en gennemsnitspris. I praksis svinger prisen fra 0 kr. (når vinden blæser) til 4 kr./kWh på spidsbelastningstidspunkter.

• Elpris.dk - sammenlign time- eller kvartalspriser hos alle elleverandører.
• Se dit netselskabs tariffer; nogle tager ekstra for forbrug i tidsrummet 17-21.
• Spot- eller variabel pris betaler sig især, hvis du kan flytte drift til billige timer.

3. Øg gevinsten med smart styring

En moderne inde-del har typisk indbygget Wi-Fi. Kombineret med apps som Sensibo, Tado eller IHC får du:

• Automatisk start/stop når elprisen falder under f.eks. 1 kr./kWh.
• Geofencing - varmer kun, når der er nogen hjemme.
• Frostsikring til 8-10 °C, hvis du rejser i længere perioder.
• Data om COP/SCOP og forbrug i realtid, så du kan fintrimme indstillingerne.

4. Næste skridt - Din 5-punkt tjekliste

1. Afklar varmebehovet
   • Skriv dit faktiske kWh-forbrug de seneste 12 mdr.
   • Notér boligstørrelse, antal rum og isoleringsniveau.
2. Få de nødvendige tilladelser
   • Ejer-/andelsforening: send en ansøgning med plantegning og støjdata.
   • Kommune: tjek lokalplan, byggetilladelse og evt. miljøgodkendelse.
3. Indhent 2-3 skriftlige tilbud
   • Sammenlign totalpris inkl. stillads, kondensafløb, elarbejde og service.
   • Kontrollér at montøren er VE-godkendt og bruger godkendt kølemiddel.
4. Gennemgå totaløkonomien
   • Brug et simpelt regneark: anskaffelsespris + elforbrug - tilskud = nettoinvestering.
   • Forventet levetid (12-15 år) og service 1 gang/2. år.
5. Planlæg drift og service
   • Book første filterrensning allerede ved installation.
   • Sæt påmindelser i kalenderen for årlig støjmåling og software-opdatering.

Når listen er krydset af, er du klar til at trykke på “Bestil” - og se både varmeregning og CO₂-udslip falde.