Regler for modregning i folkepensionen ved arbejde

Drømmer du om at supplere pensionen med et hyggeligt fritidsjob - eller måske fortsætte karrieren på nedsat tid? Stadig flere danskere vælger at blive på arbejdsmarkedet, efter de har fået folkepension, men hvordan påvirker lønsedlen egentlig din månedlige udbetaling fra det offentlige?

Folkepensionen består af både et grundbeløb og et pensionstillæg, og de to dele bliver reguleret vidt forskelligt, når der kommer arbejdsindtægt ind på kontoen. Satserne bliver justeret hvert år, reglerne er fulde af undtagelser, og konsekvenserne kan mærkes direkte på bankbogen.

I denne guide får du et klart overblik over:

• Hvornår du trygt kan arbejde, uden at der modregnes
• Hvilke indtægter der tæller som arbejdsindkomst - og hvilke der ikke gør
• De konkrete beløbsgrænser for modregning i både grundbeløb og pensionstillæg
• Hvad du skal huske at indberette til Udbetaling Danmark, så du undgår ubehagelige efterreguleringer
• Små, praktiske tips til at planlægge dine arbejdstimer og bevare mest muligt af pensionen

Lad os tage fat på reglerne, faldgruberne - og mulighederne - så du kan nyde dit seniorliv med både økonomisk ro i sindet og den arbejdsglæde, du har lyst til.

Overblik: Må jeg arbejde som folkepensionist – og hvornår modregnes der?

Når du når folkepensionsalderen, har du fuld ret til fortsat at have et arbejde - både som lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig. Der er ingen regler, der forbyder dig at tjene penge ved siden af pensionen. Til gengæld kan arbejdsindkomsten få betydning for, hvor meget du får udbetalt i folkepension. Den mekanisme kaldes modregning.

To beløb - To sæt regler

Folkepensionen består af to hoveddele, der håndteres forskelligt:

• Grundbeløbet
  - et fast beløb, som alle folkepensionister har ret til, når de opfylder bopæls- og anciennitetskrav.
  - kan kun blive sat ned på baggrund af egen arbejdsindkomst.
• Pensionstillægget
  - et behovsbestemt tillæg, som beregnes på baggrund af både din og eventuel ægtefælle/samlevers samlede indkomst.
  - nedsættes ved både arbejds­indkomst og anden indkomst (f.eks. kapital- eller ratepension).

Satser og grænser ændrer sig hvert år

Hver 1. januar justerer Folketinget lovens fribeløb og satser, så de følger løn- og prisudviklingen. Nogle hovedpunkter at holde øje med:

*Tallene er vejledende og afrundede. Se altid den aktuelle sats på borger.dk eller Social- og Boligministeriet.

Sådan virker modregningen i praksis

1. Du oplyser årligt, hvor meget du regner med at tjene ved arbejde.
2. Udbetaling Danmark beregner din pension måned for måned ud fra fribeløbet.
3. Tjener du under fribeløbet, får du pensionen uændret.
4. Tjener du over fribeløbet, reduceres pensionen med den relevante modregnings­procent.
5. Når året er omme, sker en efterregulering på baggrund af Skats årsopgørelse. Har du tjent mere eller mindre end forventet, får du enten en efterbetaling eller skal betale et restbeløb tilbage.

Det betyder, at mange folkepensionister sagtens kan arbejde en vis mængde timer uden at blive ramt af modregning - eller kun i begrænset omfang. Nøglen er at kende de aktuelle grænser og løbende opdatere dine indkomstoplysninger.

Hvad tæller som arbejdsindkomst?

Når Udbetaling Danmark vurderer, om din folkepension skal nedsættes, skelnes der først og fremmest mellem arbejdsindkomst og anden indkomst. Kun den førstnævnte tæller i relation til grundbeløbet - og den trækker mildere i pensionstillægget end andre indtægter. Derfor er det vigtigt at vide, hvad myndighederne faktisk kalder arbejdsindkomst.

Indtægter, der altid regnes som arbejdsindkomst

1. Lønindkomst
   • Fast månedsløn, timeløn, akkord, bonus m.v.
   • Løntillæg som fx tillæg for aften- og weekendarbejde.
2. Honorarer og B-indkomst
   • Bestyrelseshonorar, foredrag, konsulentopgaver og anden midlertidig aflønning uden A-skat.
   • Fakturaer fra hobby- eller bijob, når de indtægtsføres som personlig indkomst.
3. Feriepenge
   • Udbetaling af opsparede feriedage eller ferietillæg, uanset om de stammer fra job før eller efter pensionsalderen.
4. Vikar-, sæson- og tilkaldejob
   • Indkomst fra fx undervisning, plejesektor, detailhandel, landbrug, julepakning, turisme m.m.
5. Overskud af selvstændig virksomhed
   • Både enkeltmandsvirksomheder og I/S, når du beskattes som personlig indkomst.
   • Hobbyvirksomhed, hvis Skat vurderer, at formålet er overskud.

Indtægter, der kan tælle som arbejdsindkomst

Nogle beløb medtages kun, hvis de overstiger skattefri grænser, eller hvis de udbetales på en bestemt måde:

• Skattepligtig kørsels- og rejsegodtgørelse (beløb ud over Skats takster).
• Udbetalt løntillæg i form af gavekort, naturalier eller medarbejderaktier.
• Udlejning af værelse via egen arbejdsindsats (bed-and-breakfast-lignende), hvis du selv servicerer gæsterne.

Indtægter, der ikke påvirker som arbejdsindkomst

Når du er i tvivl - Tjek indtægtskoden

På din eIndkomst fremgår hver indberetning med en indkomstkode. Koderne 0-2 (løn), 61 (B-indkomst) og 13 (feriepenge) indgår som arbejdsindkomst ved folkepensionen. Er du usikker, kan du:

• Spørge din arbejdsgiver eller den, der udbetaler honorar.
• Kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61.
• Bruge SKATs indtægts- og fradragsoversigt for at se indberetningskoderne.

Kort sagt: Alt, hvad der belønner din personlige arbejdsindsats og indberettes som personlig indkomst, bliver som udgangspunkt set som arbejdsindkomst - og det er dén indtægt, du skal have for øje, når du vurderer risikoen for modregning i folkepensionen.

Modregning i grundbeløbet

Grundbeløbet er den del af folkepensionen, som alle som udgangspunkt får udbetalt (2024-sats: 6.644 kr. før skat pr. måned / 79.728 kr. årligt). Grundbeløbet kan dog blive sat ned, hvis du har høj arbejdsindkomst. Modregningen følger nogle faste spilleregler, som Udbetaling Danmark kontrollerer én gang om året på baggrund af din årsopgørelse.

1. Hvilken indkomst udløser modregning?

• Kun arbejdsindkomst tæller: løn, honorarer, B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag).
• Andre indkomsttyper - fx renteindtægter, pensioner fra arbejdsmarkedet eller udbetalinger fra aldersopsparing - påvirker som udgangspunkt ikke grundbeløbet (men de kan påvirke pensionstillægget).

2. Fribeløbet og nedsættelsen

Du kan tjene et vist beløb, før grundbeløbet begynder at falde. Beløbsgrænsen reguleres hvert år pr. 1. januar:

* Beløbet er din personlige arbejdsindtægt efter AM-bidrag. Grænsen justeres årligt; tjek de aktuelle satser hos Udbetaling Danmark.

Indtjener du mere end fribeløbet, fratrækkes 30 % af beløbet over grænsen i dit grundbeløb. Tjener du så meget, at modregningen udligner hele grundbeløbet, bortfalder det helt det pågældende år.

Eksempel

• Arbejdsindkomst (efter AM-bidrag): 450.000 kr.
• Over fribeløbet (2024): 450.000 - 377.600 = 72.400 kr.
• Modregning: 30 % af 72.400 = 21.720 kr.
• Nyt grundbeløb: 79.728 - 21.720 = 58.008 kr. årligt (4.834 kr./md.)

3. Årlig afregning og efterregulering

1. Forventet indkomst: Du oplyser løbende, hvor meget du regner med at tjene. På den måde udbetaler Udbetaling Danmark et korrekt - eller i hvert fald tilnærmet - grundbeløb hver måned.
2. Årsopgørelsen: Når Skattestyrelsen har færdiggjort din årsopgørelse, foretager Udbetaling Danmark en endelig beregning. Har du tjent mere end antaget, skal du betale det for meget modtagne tilbage; har du tjent mindre, efterbetales forskellen.
3. Bortfald ved høj indkomst: Ligger din arbejdsindkomst så højt, at hele grundbeløbet modregnes, får du ingen grundbeløbs-udbetaling det år. Næste år starter en ny beregningsperiode, hvor du kan være berettiget igen, hvis indtægten falder.

4. Husk dette

• Hold øje med de årlige satser - både fribeløb og grundbeløb ændres hvert år.
• Har du mange skift i arbejdstimer eller sæsonjob, bør du opdatere din forventede indkomst flere gange i løbet af året.
• Modregningen gælder kun arbejdsindkomst - anden indkomsttype ændrer ikke grundbeløbet, men kan påvirke pensionstillægget.

Ved tvivl kan du bruge Borger.dks beregnere eller ringe til Udbetaling Danmark for at få et konkret overslag, før du siger ja til ekstraarbejde.

Modregning i pensionstillægget

Folkepensionens pensionstillæg er indkomstafhængigt. Det betyder, at både løn og andre indtægter kan få tillægget til at falde - men arbejdsindkomst bliver behandlet mere lempeligt end øvrige indkomster.

1. Hvilke indkomster påvirker pensionstillægget?

• Arbejdsindkomst - fx løn, honorarer, B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed.
• Anden personlig indkomst - fx tjenestemandspension, ratepensioner under udbetaling, ATP, private livrenter mv.
• Kapitalindkomst - fx renteindtægter, aktieudbytte og fortjeneste ved salg af værdipapirer.
• Indkomster der ikke modregnes - typisk aldersopsparing (udbetalt som engangsbeløb), skattefri præmie, skattefri kørselsgodtgørelse og frivilligt ulønnet arbejde.

2. Fribeløb (2024-satser*)

*Satserne justeres hvert år pr. 1. januar. Tjek altid de aktuelle tal på borger.dk.

3. Lempeligere modregning for arbejdsindkomst

For at tilskynde seniorer til at blive på arbejdsmarkedet gælder særlige regler:

1. Beskæftigelses­fradrag - De første 43.500 kr. (2024) af din årlige arbejdsindkomst ses helt bort fra modregningen.
2. 60 %-reglen - Af arbejdsindkomst ud over fradraget tæller kun 60 % med i beregningen af, hvor meget tillægget skal nedsættes.

Resultatet er, at du kan tjene væsentligt mere i løn, før pensionstillægget falder, end hvis indkomsten stammer fra fx private pensionsudbetalinger.

4. Forskelle mellem enlige og gifte/samlevende

• Enlige kan opnå et højere maksimalt pensionstillæg (ca. 7.950 kr. pr. md. før skat i 2024).
• Gifte/samlevende får et lavere tillæg (ca. 3.990 kr. pr. md. før skat til hver i 2024), og begges indkomst indgår i modregningen.
• Indkomst over fribeløbet modregnes med den halve sats (16 %) hos hver ægtefælle - også hvis kun den ene har indtægten.

5. Eksempel

Birgit er enlig folkepensionist:

• Arbejdsindkomst: 80.000 kr.
• Privat ratepension (årlig): 30.000 kr.

Sådan beregnes modregningen:

1. Arbejdsindkomst: 80.000 kr.
   - 43.500 kr. beskæftigelses­fradrag = 36.500 kr.
   60 % af 36.500 kr. = 21.900 kr. (beløb der medregnes)
2. Anden indkomst: 30.000 kr. (medregnes 100 %)
3. I alt indkomst til modregning: 21.900 + 30.000 = 51.900 kr.
4. Fribeløb for enlig: 91.800 kr.
   Da 51.900 kr. ikke overstiger fribeløbet, reduceres pensionstillægget ikke.

Havde de 30.000 kr. derimod været ekstra løn, ville medregningen falde til 60 %, og Birgit ville stadig ligge under fribeløbet - et tydeligt eksempel på, at løn påvirker tillægget mindre.

6. Opsparinger og udbetalinger der typisk ikke påvirker tillægget

• Aldersopsparing - både indskud og fremtidig engangsudbetaling er uden betydning.
• Særlige udbetalinger - fx skattefri præmie for forlænget arbejde, efterlønspræmie eller erstatninger for personskade.
• Skattefrie befordringsgodtgørelser.

Husk: Udbetaling Danmark beregner pensionstillægget løbende ud fra dine indberettede tal. Melder du ikke ændringer (fx mere arbejde) i tide, kan du risikere efterbetaling eller tilbagebetaling ved årsopgørelsen.

Artiklen er senest opdateret i januar 2024. Regler og satser kan ændre sig, så tjek altid de gældende beløb på borger.dk eller Ældre Sagen.

Oplysningspligt, løbende regulering og efterregulering

Som folkepensionist har du pligt til løbende at oplyse, hvis din indkomst ændrer sig så meget, at den kan påvirke din pension.

1. Log ind på borger.dk
   Gå til “Folkepension - oplyse og ændre indkomst”. Her kan du taste din forventede personlige arbejdsindkomst for det igangværende kalenderår.
2. Vælg den korrekte indkomsttype
   Systemet skelner mellem arbejdsindkomst (løn, honorarer, B-indkomst osv.) og anden personlig indkomst (fx renteindtægter). Sørg for at placere beløbene rigtigt - kun sådan beregnes modregningen korrekt.
3. Gem kvitteringen
   Efter indberetningen modtager du en digital kvittering i din e-Boks. Gem den; den dokumenterer, at du har opfyldt din oplysningspligt.

Hvornår skal du opdatere?

• Når du begynder eller stopper med at arbejde.
• Hvis dine arbejdstimer ændrer sig markant.
• Hvis du får bonus, udbetalte feriepenge eller andet der hæver indkomsten.

Tommelregel: Ændrer din månedsindkomst sig med mere end ca. 1.000-1.500 kr. (før skat) i resten af året, bør du opdatere med det samme.

Løbende regulering - Sådan justeres udbetalingen måned for måned

Når Udbetaling Danmark kender din forventede årsindtægt, omregnes den til en gennemsnitlig månedsindtægt. På den baggrund:

• Reguleres grundbeløbet kun, hvis arbejdsindkomsten er meget høj.
• Reguleres pensionstillægget i takt med, at du bevæger dig over eller under de gældende fribeløb.

Reguleringen sker fra den første i måneden efter, at du har indberettet.

Efterregulering - Når året er omme

Når Skattestyrelsen udsender din årsopgørelse i marts, modtager Udbetaling Danmark automatisk de faktiske tal for din personlige indkomst:

Du modtager et brev (digital post) med beregningen og en klagevejledning. Vær opmærksom på fristen - vil du klage, skal det ske senest 4 uger efter modtagelsen.

Praktisk tjekliste

• Dokumentation: Lønsedler, honorarbilag, kontrakter samt årsopgørelsen fra Skattestyrelsen.
• Tidsfrister: Opdater straks ved ændret indkomst. Årsopgørelsen danner grundlag for efterregulering typisk i april-maj.
• Sådan retter du: Via borger.dk eller ved at ringe til Udbetaling Danmark på 70 12 80 61. Har du en revisor eller rådgiver, kan vedkommende gøre det med fuldmagt.
• Gem alt: Opbevar al relevant dokumentation i mindst 5 år - det kan blive efterspurgt.

Er du i tvivl, så kontakt altid Udbetaling Danmark, før du påtager dig ekstra arbejde. En hurtig samtale kan forhindre store efterreguleringer senere.

Planlægning og gode råd

Med lidt planlægning kan du ofte få både lønnen og pensionen til at række længere. Nedenfor finder du praktiske råd til, hvordan du tilrettelægger dit arbejde og din økonomi, så modregningen bliver mindst mulig - og uden at du overser vigtige indberetninger.

1. Kend de aktuelle satser og fribeløb

• Tjek hvert år de nye fribeløb og modregningssatser for både grundbeløb og pensionstillæg på borger.dk eller udbetalingdanmark.dk.
• Husk, at der gælder forskellige beløb for enlige og gifte/samlevende.
• Markér vigtige datoer, fx hvornår der åbnes for at indtaste forventet årsindkomst, og hvornår ændringer senest bør meldes ind.

2. Brug beregnere før du siger ja til ekstra timer

• Pensionsberegner på borger.dk - giver et hurtigt skøn over, hvor meget pensionen ændrer sig, hvis du øger eller sænker din lønindkomst.
• Løn- og skattekalkulator på skat.dk - viser, hvad der lander på din bankkonto efter skat.
• Budgetskemaer hos Ældre Sagen og flere banker - hjælper dig med at se helheden: pension, skat, boligudgifter, medicintilskud m.m.

3. Fordel indkomst og arbejdstimer strategisk

1. Spred indtægten over hele året, hvis muligt. En jævn lønperiode gør det lettere at ramme dit forventede årsbeløb - og mindsker risikoen for efterbetaling.
2. Hold øje med dine lønsedler. Sammenlign med den indkomst, du har meldt til Udbetaling Danmark, og justér hurtigt, hvis du får mere/mindre end planlagt.
3. Udnyt deltid eller sæsonjob. Ved at arbejde få måneder om året kan du holde dig under grænsen - eller i hvert fald begrænse modregningen resten af året.
4. Tal med arbejdsgiveren om fleksible timer. Små reduktioner tidligt på året kan ofte forhindre, at du overskrider fribeløbet ved årets slutning.

4. Overvej dine skatte- og pensionsvalg

5. Søg rådgivning, når tallene bliver komplekse

• Udbetaling Danmark ved spørgsmål om modregning, efterregulering og konkrete satser.
• Skattestyrelsen (skat.dk) hvis du er i tvivl om, hvordan din indkomst og fradrag bliver beskattet.
• Autoriseret rådgiver (fx revisor, pensionsrådgiver eller banken), når du:
  • har både lønindkomst og selvstændig virksomhed,
  • planlægger store udbetalinger fra pensioner eller kapitaler,
  • vil optimere skattebetaling i forhold til ægtefælles/partners indkomst.
• Frivillige foreninger som Ældre Sagen og Danske Seniorer tilbyder gratis pensionsrådgivning og kurser om digital indberetning.

Husk: Jo tidligere du justerer din forventede indkomst, jo mindre bliver sandsynligheden for en efterregning, der skal betales tilbage. Et kvarters log-in på borger.dk kan spare dig for både bøvl og bekymringer.