Skat af arv fra udlandet: det skal du vide i 2025

Har du udsigt til at arve penge eller ejendom fra familie i udlandet? Måske har du et barn i Spanien, en søster i USA eller en gammel ven i Tyskland, som har sat dig i sit testamente. Uanset hvor arven kommer fra, melder det samme spørgsmål sig hos mange danske seniorer: “Skal jeg betale skat af arven - og hvor meget?”

Gode nyheder først: Arv er som udgangspunkt ikke indkomstskat i Danmark. Men før du ånder helt lettet op, er der alligevel en række regler om boafgift, bundfradrag og internationale aftaler, som kan påvirke din pengepung mærkbart. Og i 2025 bliver satser og fradrag justeret, ligesom Skattestyrelsen skruer op for kontrollen med grænseoverskridende pengestrømme.

I denne guide får du det korte overblik - og de vigtige detaljer - så du kan:

• forstå hvornår dansk bo- og tillægsboafgift gælder, selvom arven ligger i udlandet,
• undgå dobbeltbeskatning, hvis både Danmark og et andet land sender regninger,
• træffe de rigtige valg i praksis, fra dokumentation til betaling,
• og ikke mindst navigere uden om de typiske faldgruber, som hvert år koster arvinger dyrt.

Læs med, og få styr på reglerne - før pengene lander på din konto.

Skat af arv fra udlandet i 2025 – det korte overblik

Modtager du en arv fra udlandet, er det naturligt at spørge, hvor meget der skal betales i skat i Danmark. Det korte svar er:

• Arv beskattes ikke som personlig indkomst. Du skal altså ikke lægge beløbet til din løn- eller pensionsindkomst på årsopgørelsen.
• Arv kan derimod være omfattet af boafgift (arveafgift). Boafgiften opgøres og betales af dødsboet inden arven bliver udbetalt til dig.

Samme hovedregel i 2025 - Kun tal justeres

Selve afgiftssystemet er uændret i 2025. Det betyder, at:

1. Boet betaler en 15 % boafgift af den del af arven, der tilfalder nære pårørende (fx børn, børnebørn, forældre).
2. Får du arv som fjernere slægtning eller ikke-familie, pålægges der oven i de 15 % en tillægsboafgift på 25 %. Den samlede effektive sats er 36,25 %.
3. Ægtefæller er helt fritaget, mens visse almennyttige organisationer typisk også er fritaget efter ansøgning.

Satser og bundfradrag - 2024 vs. 2025

Beløb og grænser bliver reguleret hvert år, så de følger pris- og lønudviklingen. I praksis betyder det, at beløbsgrænsen - det såkaldte bundfradrag - bliver en smule højere i 2025 end året før.

*Boet betaler først afgift af det beløb, der overstiger bundfradraget.

Hvornår er udenlandsk arv skattepligtig i danmark?

At arven kommer fra udlandet ændrer ikke på ovenstående satser. Det afgørende er, om den danske stat har beskatningsret, hvilket vi gennemgår nærmere i næste afsnit. Kort fortalt gælder:

• Boafgiften udløses, hvis afdøde havde bopæl i Danmark eller boet ejer aktiver placeret i Danmark.
• Er både afdøde og alle aktiver placeret i udlandet, har Danmark som udgangspunkt ingen boafgift - selvom du bor i Danmark.

Resten af artiklen går i dybden med, hvornår bo- og tillægsboafgift rammer dig, hvordan du undgår dobbeltbeskatning, og hvilke praktiske trin du skal igennem for at modtage arven uden unødige overraskelser.

Hvornår gælder dansk bo- og tillægsboafgift ved udenlandsk arv?

For at afgøre, om dansk bo- og tillægsboafgift skal betales af en arv, der stammer fra udlandet, ser man først og fremmest på bopæl og placering af aktiver - ikke på hvor arvingen bor.

1. Afdøde boede i Danmark ved dødsfaldet.
   Er den afdøde skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, omfatter dansk boafgift som udgangspunkt hele boet - uanset om nogle aktiver ligger i udlandet (med mulighed for lempelse, hvis der også betales udenlandsk arveafgift).
2. Der findes aktiver i Danmark.
   Ligger der for eksempel en dansk ejendom, bankkonto eller værdipapirdepot i Danmark, opstår dansk beskatningsret for netop disse aktiver, selv om afdøde havde fast bopæl i udlandet.

• Afdøde havde fast bopæl i udlandet og samtlige aktiver befinder sig i udlandet.

I denne situation beskattes arven normalt kun efter det pågældende udlands regler, selv om arvingen er fuldt skattepligtig til Danmark. Danmark kan dog stadig beskatte senere afkast af de arvede midler.

• Dansk skifteret åbner boet, hvis afdøde havde bopæl i Danmark, eller hvis der findes aktiver i Danmark, som ikke blot kan frigives administrativt (fx et større bankindestående).
• Udenlandsk skifte håndterer aktiverne i udlandet. Ofte kører der to parallelle skifter: ét herhjemme og ét dér, hvor aktiverne/afdøde befinder sig.
• En dansk bobestyrer eller advokat bliver typisk relevant, hvis:
  • boet behandles som et såkaldt bobestyrerbo i Danmark (fx pga. ejendom eller uenighed mellem arvinger),
  • der skal søges lempelse for udenlandsk arveafgift, eller
  • banker/ejendomsmæglere kræver lokal fuldmagt for at frigive danske aktiver.

Vær opmærksom på, at EU’s arveretsforordning kan give mulighed for at vælge, hvilket lands arveretlige regler der skal gælde, men den ændrer ikke på, hvilket land der har ret til at opkræve boafgift.

Huske­regel: Er enten afdøde eller aktiverne hjemmehørende her i landet, skal du altid tjekke med skifteretten eller Skattestyrelsen, før arven deles.

Satser, bundfradrag og hvem er fritaget

Før arven kan udloddes til arvingerne, skal boet som udgangspunkt afregne boafgift til Skattestyrelsen. Afgiften beregnes af nettobeholdningen (aktiver minus passiver) efter fradrag af det årlige bundfradrag.

1. Satser for bo- og tillægsboafgift i 2025

*Når både boafgift og tillægsboafgift gælder, udgør den samlede effektive sats 36,25 % (25 % beregnes efter fradrag af de første 15 %).

2. Bundfradraget

Bundfradraget trækkes fra boets formue, før afgiften beregnes. Beløbet indeksreguleres hvert år:

• 2024: 321.700 kr.
• 2025: forventet ca. 330.000 kr. (endeligt tal offentliggøres omkring årsskiftet)

Er nettobeholdningen mindre end bundfradraget, betales ingen boafgift.

3. Hvem regnes som “nære pårørende”?

Listen er udtømmende i boafgiftsloven og omfatter bl.a.:

• Børn, stedbørn og adoptivbørn samt deres efterkommere
• Forældre
• Samlever, hvis I har haft fælles bopæl i mindst to år ved dødsfaldet eller har/venter fælles barn
• Børns eller stedbørns ægtefæller (svigerbørn) - men kun hvis de modtager arv efter den nærtstående ægtefælle

Alle andre - fx søskende, niecer, nevøer, venner - falder i kategorien “fjernere arvinger” og mødes derfor af den ekstra 25 % tillægsboafgift.

4. Betydningen af et testamente

1. Fordeling af aktiver
   Med et testamente kan du styre, hvem der får hvad. Det kan minimere eller helt undgå tillægsboafgift, hvis du flytter arv fra fjernere arvinger til nære.
2. Indsættelse af velgørende organisationer
   Fordeles en del af arven til afgiftsfritaget organisation, reduceres boets samlede afgift, da organisationens andel udloddes uden afgift og dermed mindsker afgiftsgrundlaget.
3. Særlige hensyn til samlever
   Ugifte samlevere falder ikke automatisk under afgiftsfritagelsen som ægtefæller og bør derfor sikre hinanden via testamente for at undgå tillægsboafgiften til andre arvinger.

5. Praktisk afregning

Boafgiften beregnes og indberettes af bobestyreren eller den person, der står for boopgørelsen. Afgiften skal være betalt, før arv kan sendes videre til arvingerne - også hvis midlerne står i udlandet.

Husk, at boafgiften altid påhviler boet, ikke den enkelte arving. Hvis du som arving alligevel får en opkrævning direkte, bør du straks kontakte bobestyreren eller Skattestyrelsen for at få præciseret forløbet.

Dobbeltbeskatning og lempelse: når der også er betalt udenlandsk arveafgift

Modtager du arv fra et land, hvor der allerede er betalt arve- eller boafgift, kan det virke urimeligt også at skulle betale fuld dansk bo- eller tillægsboafgift. Den gode nyhed er, at der i mange tilfælde kan gives lempelse (credit) i den danske afgift for den udenlandske afgift, der er betalt af de samme aktiver. Nedenfor kan du se de vigtigste regler og krav.

1. Hvornår kan du få lempelse?

• Der skal være tale om de samme aktiver (fx samme ejendom, bankkonto eller værdipapirer), som både beskattes i udlandet og i Danmark.
• Den udenlandske afgift skal være endeligt betalt og dokumenteret, før Skattestyrelsen kan godkende fradraget.
• Lempelsen kan aldrig overstige den danske afgift, der vedrører de konkrete aktiver. Du kan altså ikke få penge tilbage fra Skattestyrelsen, hvis den udenlandske afgift er højere.

2. Har danmark særlige aftaler?

• Danmark har kun få egentlige dobbeltbeskatningsaftaler på arveområdet; den vigtigste er med USA. Har afdøde fx haft amerikanske aktiver, kan boet som hovedregel vælge, om beskatningen skal ske efter danske eller amerikanske regler for disse aktiver.
• Med andre lande (fx Tyskland, Spanien, Frankrig) findes ingen arveaftaler. Her anvendes de almindelige danske lempelsesregler i boafgiftsloven § 27.
• EU’s arveregulativ (EU forordning 650/2012) bestemmer kun, hvilket lands arveret der gælder - ikke, hvilket land der må opkræve arveafgift. Du kan derfor godt skulle betale dansk boafgift, selv om et andet lands arveret er valgt.

3. Dokumentationskrav - Det skal du kunne vise

1. Officiel kvittering for den udenlandske afgift - gerne stemplet af den udenlandske skattemyndighed eller skifteret.
2. Kopi af den endelige bo- eller arveopgørelse, som viser, hvilke aktiver der indgår i arvegrundlaget og den beregnede afgift.
3. Autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk, hvis dokumenterne ikke er på et af disse sprog.
4. Valutaomregning til DKK efter Nationalbankens middelkurs på betalingsdatoen.
5. Evt. dokumentation for ejerskab (skøder, kontoudtog m.v.), så Skattestyrelsen kan matche de udenlandske aktiver med de danske booplysninger.

4. Tidsfrister, du bør kende

• Boet skal normalt indlevere den endelige boopgørelse til Skattestyrelsen senest 15 måneder efter dødsfaldet. Er lempelse relevant, bør den dokumenteres senest samtidig med boopgørelsen.
• Får boet først kendskab til udenlandsk afgift efter boopgørelsen er indsendt, kan der indgives anmodning om genoptagelse inden tre år fra den dato, hvor boafgiften blev endeligt fastsat.

5. Sådan udnyttes lempelsen i praksis

1. Beregn den danske bo- og evt. tillægsboafgift, uden at tage højde for udenlandske afgifter.
2. Træk den udenlandske afgift (omregnet til DKK) fra den del af den danske afgift, der vedrører de samme aktiver.
3. Resten betales til Skattestyrelsen, før arven kan udloddes til arvingerne.

Tip: Selvom lempelsesreglerne er forholdsvis klare, kan de være vanskelige i praksis, især hvor flere lande, flere arvinger eller forskellige aktivtyper er involveret. Overvej at få hjælp af en bobestyrer eller skatteadvokat, hvis beløbene er betydelige eller tidsfristerne er tætte.

Sådan gør du i praksis: trin-for-trin fra dokumentation til betaling

Nedenfor finder du en praktisk trin-for-trin-guide til, hvordan du som arving håndterer dansk bo- og tillægsboafgift, når arven stammer fra udlandet. Processen kan virke tung, men følger du punkterne én for én, undgår du de fleste faldgruber.

1. Få overblik - og vurder behovet for professionel hjælp
   Begynd med at danne dig et samlet billede af boets aktiver og gæld. Er der flere arvinger, aktiver i flere lande eller tvivl om, hvor afdøde var skattemæssigt hjemmehørende, bør du overveje at kontakte en bobestyrer eller skatteadvokat med international erfaring. Deres honorar betales normalt af boet.
2. Indsaml den nødvendige dokumentation
   Saml alle relevante papirer i en mappe - helst både som pdf og i papirform:
   • Dødsattest og eventuel probate/skifteattest fra udlandet.
   • Dansk skifteretsattest (hvis boet skal registreres i Danmark).
   • Boopgørelse eller balanceopgørelse fra det udenlandske skifte.
   • Kontoudtog, depotoversigter, værdiansættelser af ejendomme mv.
   • Kvittering(er) for betalt udenlandsk arve- eller boafgift.
   Jo bedre dokumentation, desto nemmere bliver dialogen med både skifteretten og Skattestyrelsen.
3. Valutaomregning til danske kroner
   Alle beløb skal omregnes til DKK efter Nationalbankens middelkurs pr. dødsdagen eller den dato, hvor afgiftspligten udløses, afhængigt af situationen. Gem en kopi af kurslisten som dokumentation - det sparer tid, hvis Skattestyrelsen beder om bevis.
4. Afklaring af dansk boafgift og eventuel lempelse
   Indsend boopgørelsen til skifteretten sammen med en kort redegørelse for, hvorfor arven helt eller delvist er omfattet af dansk boafgift. Har du betalt udenlandsk afgift af de samme aktiver, kan du anmode om credit-lempelse. Det kræver:
   • Officiel kvittering for den udenlandske afgift.
   • Oplysning om, hvilke aktiver afgiften dækker.
   • Autoriseret oversættelse, hvis dokumenterne ikke er på dansk, engelsk, norsk eller svensk.
   Skattestyrelsen træffer afgørelse om, hvor meget der kan modregnes.
5. Betal bo- og evt. tillægsboafgift før udlodning
   Afgiften skal indbetales af boet, ikke af den enkelte arving. Først når skifteretten har modtaget pengene, kan midlerne frigives. Husk, at renter påløber, hvis fristen (normalt 1 år efter dødsfaldet) overskrides.
6. Hvidvask-kontrol i banken
   Når du modtager større beløb fra udlandet, vil banken bede om ekstra dokumentation for midlernes oprindelse. Vær på forkant ved at fremlægge:
   • Skifteretsattest eller legaliseret skifteudskrift.
   • Kvittering for betalte afgifter.
   • Kopi af din legitimation (pas/kørekort og sundhedskort).
   Har du pengeinstitut i både Danmark og udlandet, kan transfertid og gebyrer reduceres ved at bruge konto-til-konto-overførsel i lokal valuta.
7. Planlæg den fremtidige beskatning af arvede aktiver
   Selve arven er skattefri, men fremtidigt afkast er det ikke. Eksempler:
   • Udbytter fra arvede aktier beskattes som aktieindkomst.
   • Renteindtægter fra arvede obligationer indgår i kapitalindkomst.
   • Stigning i værdi på en arvet udenlandsk ejendom beskattes som ejendomsavance ved senere salg.
   Registrér derfor straks aktivers anskaffelsestidspunkt og kursværdi pr. arvedato - det bliver dit skattemæssige anskaffelsesgrundlag.

Følger du ovenstående trin, er du godt på vej til en problemfri håndtering af arven - og til at undgå dyre overraskelser fra skattemyndighederne senere hen. Skulle du alligevel blive i tvivl undervejs, er det klogt at ringe til Skattestyrelsens dødsbo-vejledning eller søge rådgivning hos en specialiseret revisor eller advokat.

Særlige situationer og typiske faldgruber

En feriebolig i Spanien eller et lille hus i Sverige kan hurtigt komplicere arveopgørelsen:

• Det land, hvor ejendommen ligger, har førsteret til at beskatte selve ejendommen. Har boet allerede betalt udenlandsk arve- eller stempelafgift, kan der som udgangspunkt søges kredit i Danmark for betalt afgift.
• Ejendommens værdi skal omregnes til DKK på kursen pr. skærings­datoen i boopgørelsen. Mange glemmer at dokumentere, hvilken valutakurs der er brugt.
• Hvis ejendommen sælges efter dødsfaldet, beskattes avancen efter de almindelige danske regler om ejendoms­avance, ikke som arv.

2. Pensions- og forsikrings­udbetalinger fra udlandet

• Livs- og pensions­forsikringer kan være indtægtsbeskattet direkte hos modtageren i stedet for at indgå i boet. Reglerne afhænger af policens udformning og bopæls­kravet i det pågældende land.
• Udbetaler forsikrings­selskabet syv-cifrede beløb, vil bankerne typisk kræve dokumentation for både skat og hvidvask. Hav derfor police, dødsattest og eventuelle udenlandske skatte­kvitteringer klar.
• Ekstra opmærksomhed ved såkaldte tax-deferred plans (fx amerikanske IRA/401(k)): Her kan der ske både kilde­skat i USA og dansk indkomst­skat ved senere hævning.

3. Trusts, fonde og estates

Arver du gennem en udenlandsk trust eller fond, skal du først finde ud af, om udbetalingen anses som:

1. En egentlig arve­fordeling (boafgifts­pligtig i Danmark), eller
2. En løbende indtægt (person­skat eller kapital­indkomst).

Dansk skattemæssig kvalifikation afhænger bl.a. af, om du har rådighed over midlerne, og om trusten er revocable eller irrevocable. Juridisk hjælp er næsten altid nødvendig.

4. Fælleskonti - Hvem ejer hvad?

• Står du i forvejen på kontoen, men midlerne reelt tilhørte afdøde, kan beløbet blive anset som arv.
• Kan du dokumentere din egen ejerandel (fx løn­indbetalinger, kvitteringer), beskattes kun afdødes andel.
• Banken vil typisk fryse kontoen, indtil der foreligger skifte­attest - også selv om du er medkontohaver.

5. Arv med gæld - Kan man arve et underskud?

Boafgiften beregnes af nettoformuen (aktiver minus passiver). Hvis boet samlet set har negativ værdi, udloddes ingenting, og der betales ingen afgift. Vær opmærksom på:

• Gæld i udenlandsk valuta skal omregnes til DKK på samme kurs som aktiverne.
• Nogle lande pålægger stadig afgift af bruttoværdien, uanset at der er gæld. Det kan give behov for lempelse i Danmark.

Typiske faldgruber, du skal undgå

• Antage fuld skattefrihed: Mange tror, at “arv er skattefri”, selv om boafgiften kan udgøre op til 36,25 %.
• Mangelfuld dokumentation: Udenlandske dødsattester, boopgørelser og kvitteringer mangler ofte apostille eller autoriseret oversættelse.
• Forkert valutakurs: Brug altid Nationalbankens middelkurs eller Skattestyrelsens tabel for den relevante dato - ikke din banks salgs-/købskurs.
• Glemme lempelse: Har du betalt udenlandsk arveafgift, skal du aktivt anmode om credit i Danmark inden for fristen, ellers betaler du måske dobbelt.

Hvornår bør du søge professionel hjælp?

Hvor finder du officiel vejledning?

• Skattestyrelsen: Ring på 72 22 18 18 (International arveafgift) eller læs skat.dk under “Dødsbo”.
• Skifteretten: Kontakt den skifteret, hvor afdøde var bosat. De kan vejlede om boafgift, frister og nødvendige dokumenter.
• Udenrigs­ministeriets legaliserings­kontor: For apostille af udenlandske dokumenter.
• EU’s e-justice portal: Basisinfo om arveregler i andre EU-lande (dog ikke om skat).

Er du i tvivl, så ring hellere én gang for meget end én gang for lidt - det kan spare både tid, penge og bekymringer.