Skyldes min svimmelhed ortostatisk hypotension?

Du rejser dig fra lænestolen for at hente kaffekoppen, men inden du når køkkenet, gynger gulvet pludselig under dig. Det sortner måske for øjnene, og du må gribe fat i bordkanten for at holde balancen. Lyder oplevelsen bekendt? Så er du ikke alene.

For mange seniorer er svimmelhed blevet en uvelkommen følgesvend i hverdagen. Men hvad nu hvis årsagen ikke bare er “en dårlig dag” eller lidt for få glas vand? Ortostatisk hypotension - et blodtryksfald, der opstår, når vi rejser os - kan være synderen, og den fortjener mere opmærksomhed, end den ofte får.

I denne artikel fra Senior Online - Din trygge guide til den digitale hverdag går vi i dybden med:

• Hvad der sker i kroppen, når blodtrykket pludselig dykker
• De typiske tegn, du bør holde øje med
• Hvordan du selv kan teste dig sikkert derhjemme
• Praktiske hverdagsråd, der kan forebygge de svære øjeblikke
• Hvornår det er tid til at kontakte lægen - og hvilke behandlinger der findes

Så sæt dig godt til rette, og lad os sammen finde ud af, om netop din svimmelhed kan skyldes ortostatisk hypotension - og ikke mindst, hvad du kan gøre ved det.

Hvad er ortostatisk hypotension?

Ortostatisk hypotension betyder kort fortalt, at blodtrykket falder for meget, når du rejser dig op fra liggende eller siddende stilling. Faldet skyldes, at kroppens normale, automatiske regulering af kredsløbet ikke reagerer hurtigt eller kraftigt nok på tyngdekraftens pludselige påvirkning.

Sådan fungerer kredsløbet normalt, når vi rejser os

1. Tyngdekraften får ca. 5-800 ml blod til midlertidigt at “synke” ned i benene og bughulen.
2. Baroreceptorer (tryksensorer) i halspulsårerne og aortabuen registrerer, at blodtrykket i overkroppen falder.
3. Nervesystemet sender lynhurtigt signaler, der får hjertet til at slå hurtigere og blodkarrene i benene til at trække sig sammen.
4. Resultatet bliver, at blodet atter presses op mod hjertet og hjernen, så blodtrykket normaliseres på få sekunder.

Hvad går galt ved ortostatisk hypotension?

Ved ortostatisk hypotension fungerer et eller flere af ovenstående trin ikke optimalt:

• Nervesystemet reagerer for langsomt eller for svagt.
• Blodkarrene kan ikke trække sig tilstrækkeligt sammen (fx pga. medicin, diabetes-nerveskade eller aldrende karvæv).
• Hjertet øger ikke sin pumpefrekvens nok, eller blodvolumen i kroppen er for lavt (dehydrering, blødning, vandrivende medicin).

Fordi hjernen i nogle sekunder til minutter modtager for lidt iltet blod, mærker du svimmelhed og tåget syn - og ved større fald kan du besvime. Når du lægger dig ned igen, ophæves tyngdekraftens effekt, blodet løber tilbage til hjertet, og symptomerne forsvinder hurtigt.

Kendetegn og symptomer

Når du rejser dig fra senge- eller siddende stilling, skal kroppen normalt øjeblikkeligt stramme blodkarrene og øge pulsen, så hjernen får tilstrækkeligt blod. Sker denne regulering for langsomt eller for svagt, falder blodtrykket, og du kan opleve de klassiske symptomer på ortostatisk hypotension - oftest inden for 30 sekunder til 3 minutter efter, du er kommet op at stå.

• Svimmelhed eller ørhed - følelsen af at “gyngende dæk” eller at rummet drejer.
• Sortnen eller flimren for øjnene - synsfeltet bliver mørkt eller “tunnelformet”.
• Tåget eller sløret syn - som om der ligger et let slør over alt, du ser.
• Pludselig svaghed eller ustabilitet - benene kan føles som “gele”, og du mister balancen.
• Kvalme - ofte kortvarig og ledsaget af utilpashed.
• Hjertebanken - hjertet slår hurtigt eller hårdt, når det prøver at kompensere.
• Besvimelse (synkope) - sker hos nogle, hvis blodtryksfaldet er stort. Typisk falder man om, men vågner hurtigt igen.

Det karakteristiske for ortostatisk hypotension er, at ubehaget hurtigt forsvinder, når du sætter dig ned eller lægger dig fladt. Ligger du dig, løber blodet lettere tilbage til hjernen, og efter få sekunder til minutter er symptomerne væk.

Symptomerne kan variere fra dag til dag og fremprovokeres af:

1. Hurtig eller pludselig oprejsning.
2. Langvarig stående stilling - fx i kø.
3. Varme miljøer eller varmt bad.
4. Store måltider eller alkohol.
5. Dehydrering eller hvis du har glemt blodtryksmedicin.

Før gerne en lille symptomdagbog. Notér tidspunkt, hvad du lavede lige før, hvor længe ubehaget varede, og om det lettede, når du lagde dig ned. Disse oplysninger er nyttige for lægen, hvis svimmelheden bliver hyppig eller alvorlig.

Årsager og risikofaktorer

Flere forhold kan forstyrre den automatiske blodtryksregulering, så trykket falder, når du rejser dig. Nedenfor finder du de hyppigste årsager og risikofaktorer inddelt i fire grupper.

Vigtigt: Risikoen stiger, når flere faktorer optræder samtidigt, fx en varm sommerdag, hvor du har spist et stort frokost­måltid og tager blodtrykstabletter. Har du oplevet anfald af svimmelhed, så overvej, om én eller flere af ovenstående risikofaktorer kan være på spil, og drøft dem med din læge.

Sikker selvtest og observation

Har du adgang til et pålideligt hjemme-blodtryksapparat, kan du selv få en god indikation på, om dine gener skyldes ortostatisk hypotension. Følg trinene nedenfor i rolige omgivelser - gerne sammen med en pårørende, hvis du er usikker.

1. Forberedelse
   • Undgå koffein, tobak og større måltider de sidste 30 minutter.
   • Sæt apparatet klar, så du ikke skal fumle med slanger og knapper, når du står op.
2. Hvil i 5 minutter
   Læg dig fladt på ryggen med afslappede ben og arme. Træk vejret roligt. Ryst ikke på benene eller spænd i musklerne.
3. Mål blodtrykket liggende
   Placer manchetten i hjerteniveau på overarmen og tag to målinger med 1 minuts mellemrum. Notér gennemsnittet.
4. Rejs dig langsomt
   Sæt dig først op på sengens kant i 10-15 sekunder. Spænd lægmusklerne og bevæg fødderne, og rejs dig dernæst roligt til stående.
5. Mål efter 1 minut
   Stå stille, træk vejret normalt og mål blodtrykket. Notér værdierne samt eventuelle symptomer (f.eks. svimmelhed eller sortnen for øjnene).
6. Mål efter 3 minutter
   Gentag målingen. Stop straks testen, hvis du føler, du er ved at besvime - sæt dig ned eller læg dig fladt.

NB: Enkelte mennesker kan have et større fald uden symptomer, mens andre reagerer på mindre udsving. Det er derfor vigtigt at kombinere målingerne med din subjektive oplevelse.

Før en lille symptomdagbog

• Dato og klokkeslæt for testen.
• Blodtryksværdier liggende, samt efter 1 og 3 minutter stående.
• Hvordan føltes det? (Svimmelhed, kvalme, hjertebanken, tågesyn …).
• Hvad havde du spist/drukket, og hvor varmt var der i rummet?

Tag dagbogen med til din praktiserende læge, hvis du gentagne gange registrerer store fald eller bliver udtalt svimmel. Giv altid dig selv lov til at afbryde testen og lægge dig ned, hvis du føler utilpashed - sikkerheden kommer først.

Hverdagsråd: Egenomsorg og forebyggelse

Små ændringer i dagligdagen kan ofte gøre en stor forskel, når det gælder ortostatisk hypotension. Prøv at indarbejde nedenstående råd i din rutine og noter i en symptomdagbog, hvad der hjælper netop dig.

1. Rejs dig gradvist
   
   • Sæt dig roligt op fra liggende stilling, og bliv siddende på sengekanten 15-30 sekunder.
   • Kør anklerne rundt, bevæg fødderne op og ned, eller knyt og slap af i lægmusklerne.
   • Rejs dig langsomt - hvis du mærker begyndende svimmelhed, så stop, sæt dig ned igen og prøv senere.
2. Aktiver musklerne, før du rejser dig
   
   • Ben-kryds teknik: Kryds benene, spænd balder og lår, og pres dem mod hinanden i 10 sek.
   • Lægmuskel-pumpning: Løft hælene skiftevis som om du går på stedet.
   • Øvelserne hjælper blodet tilbage til hjertet og reducerer blodtryksfaldet.
3. Drik tilstrækkeligt
   
   • Sigte efter ca. 1½-2 liter væske dagligt, medmindre din læge har sagt andet.
   • Et stort glas vand (2-3 dl) 10-15 minutter før du rejser dig eller skal være aktiv kan give et kortvarigt blodtryksløft.
4. Spis små, hyppige måltider
   
   • Store, tunge måltider trækker blodet til mave-tarmkanalen og kan forværre svimmelheden.
   • Fordel kosten på fx 5-6 mindre måltider over dagen.
   • Undgå større mængder alkohol - det udvider blodkarrene og fremmer dehydrering.
5. Minimer langvarig stilleståen og varme
   
   • Skift vægt fra det ene ben til det andet, vip fødderne, eller gå lidt rundt.
   • Brug kølige rum, ventilation eller en vifte på varme dage.
   • Undgå varme bade lige efter oprejsning; afslut i stedet badet med et køligt skyl.
6. Hæv sengegærdet
   
   • Læg klodser under hovedenden af sengen (ca. 10-15 cm) eller brug en kileformet pude.
   • Det mindsker tabet af blodvolumen om natten og gør morgenen mindre svimmel.
7. Overvej kompressionsstrømper
   
   • Klasse II (20-30 mmHg) knæ- eller lårstrømper kan forhindre, at blodet samler sig i benene.
   • Tag dem på før du står ud af sengen; aftag dem til natten, medmindre lægen siger andet.
8. Saltjustering - kun efter aftale med lægen
   
   • Nogle patienter har gavn af at øge saltindtaget (fx ½-1 teske ekstra salt eller salt-tablet).
   • Bør kun ske, hvis du ikke har hjertesvigt, nyre- eller blodtryksproblemer, og altid i samråd med lægen.

Får du trods disse tiltag fortsat pludselige fald, besvimelser eller andre bekymrende symptomer, så kontakt din læge for yderligere udredning og mulig medicinsk behandling.

Hvornår skal du søge læge — og hvilke behandlinger findes?

Selvom ortostatisk hypotension ofte er ufarlig, kan tilstanden - eller de sygdomme, der udløser den - i nogle situationer kræve hurtig lægehjælp. Vær derfor særlig opmærksom på følgende tegn:

• Fald eller egentlig besvimelse (synkope) - især hvis du slår dig eller mister bevidstheden i mere end få sekunder.
• Brystsmerter, hjertebanken eller åndenød, som kan tyde på hjerte- eller lungesygdom.
• Kraftig, ny eller usædvanlig hovedpine.
• Neurologiske symptomer som ændret tale, synsforstyrrelser, lammelser eller føleforstyrrelser.
• Pludselig, nytilkommen eller forværret svimmelhed, som ikke forbedres, når du lægger dig ned.

Oplever du ét eller flere af disse advarselstegn, bør du kontakte egen læge med det samme - ved udtalte symptomer ringer du 112.

Sådan udreder lægen ortostatisk hypotension

1. Samtale og sygehistorie: Hvornår kommer svimmelheden? Hvilke mediciner tager du? Har du andre sygdomme?
2. Medicintjek: Blodtrykssænkende, vanddrivende, antidepressiva m.fl. kan udløse eller forværre problemet.
3. Ortostatisk blodtryksmåling: Ligesom den test, du kan lave derhjemme - blot med professionelt udstyr og dokumentation.
4. EKG: Udelukker rytmeforstyrrelser eller anden hjertesygdom.
5. Blodprøver: Bl.a. salt-, nyre- og stofskiftetal, B12 og blodsukker.
6. Tilt-test (hvor man bliver lænet op på et vippebord): Bruges, hvis de øvrige undersøgelser er uklare.

Behandlingsmuligheder - Trin for trin

Behandlingen tilpasses den enkelte. Nogle klarer sig med simple hverdagsråd, mens andre har brug for en kombination af medicin og kompression. Det vigtigste er, at du ikke går alene med dine symptomer. Få dem vurderet - så kan du og din læge sammen finde den løsning, der giver dig en tryggere og mere stabil hverdag.