Hvornår bør seniorer få en boostervaccination mod influenza?

Snøften på vej ned ad supermarkedets køledisk og “det er vist bare træk” fra naboen i opgangen. Efteråret har sin helt egen lydkulisse af host og nys, og for os over 65 er det mere end blot baggrundsstøj - det er en påmindelse om, at influenza kan slå hårdere, vare længere og give flere komplikationer, end den gjorde, da vi var yngre.

Men hvornår er det egentlig det rette tidspunkt at rulle ærmet op? Og hvad menes der, når nogen taler om en “booster” oven i den årlige influenzavaccination? Myterne og de gode råd florerer - lige fra kaffeklubben til Facebook-tråden - og det kan være svært at vide, hvad der er faktum, og hvad der er velmenende gætterier.

I denne artikel guider Senior Online dig igennem de vigtigste spørgsmål: Skal jeg have en ekstra dosis midt i sæsonen? Hvad gør jeg, hvis jeg skal besøge børnebørnene i Australien? Og kan jeg egentlig få influenza- og COVID-19-vaccinen samme dag? Tag en varm kop te, læn dig tilbage, og få de svar, der giver dig ro i maven - og styrke til immunforsvaret - i den kommende influenzasæson.

Årlig influenzavaccination vs. booster: Hvad betyder det for seniorer?

Når vi taler om influenza, skelner Sundhedsstyrelsen mellem den årlige sæsonvaccination og det, nogle kalder en “booster”. Begreberne bliver let blandet sammen, men der er vigtige forskelle:

Hvorfor skifter influenzavaccinen hvert år?

1. Virus muterer hele tiden. Små genetiske ændringer (antigendrift) betyder, at antistoffer fra sidste år ikke passer helt til årets virus.
2. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) indsamler prøver globalt og anbefaler hver forår, hvilke fire stammer den kommende vintervaccine skal dække.
3. Vores immunforsvar falder med alderen. Det kaldes immunosenescens, og derfor tilbydes seniorer ofte en “høj-dosis” eller adjuveret vaccine, der giver et stærkere stik.

Hvorfor aftager beskyttelsen i løbet af vinteren?

Efter vaccination topper antistofferne inden for de første uger og daler gradvist. Hos personer over 65 år kan faldet ske hurtigere, men:

• Der er som regel stadig tilstrækkelig beskyttelse resten af sæsonen.
• En ekstra dosis midt i vinteren har ikke vist bedre effekt hos raske ældre sammenlignet med én dosis.

Når en “booster” alligevel kan komme på tale

En læge kan anbefale en ekstra influenzavaccination, hvis:

• du er svært immunsvækket (fx i kemoterapi eller efter organtransplantation),
• der sker et lokalt udbrud på plejehjem eller hospitalsafdeling, hvor man ønsker at bremse smittespredningen hurtigt,
• du skal på længere rejse til den sydlige halvkugle, hvor influenzasæsonen ligger forskudt.

I så fald vurderer lægen din individuelle risiko op imod mulige bivirkninger, før en ekstra dosis gives.

For de fleste seniorer gælder derfor: Ét stik om året er nok. Er du i tvivl, så brug din praktiserende læge eller vaccinationsklinik som sparringspartner - det er den bedste garanti for, at du hverken bliver over- eller under-vaccineret.

Det rette tidspunkt: Hvornår bør seniorer blive vaccineret?

Den officielle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er, at personer på 65 år og derover lader sig vaccinere i perioden oktober til november. På det tidspunkt er de aktuelle influenzastammer kort forinden bestemt, og kroppen når at opbygge et effektivt antistofniveau, før virussen typisk topper i december-februar.

Efter selve stikket tager det cirka to uger, før immunforsvaret har produceret tilstrækkelige mængder antistoffer. Derfor giver det sjældent mening at ”vente og se”, hvis man vil være optimalt beskyttet, når kulden for alvor sætter ind.

Hvad hvis kalenderen siger december eller senere?

Influenzavirus kan cirkulere helt frem til april. Har du ikke nået vaccinationen tidligt på sæsonen, er det stadig værd at blive vaccineret - selv i januar eller februar. Forskningen viser, at vaccinen fortsat kan reducere risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse, så længe influenzaen er i omløb.

Særlige tidspunkter og forhold

1. Tidlig vaccination i september: Nogle plejehjem og praktiserende læger starter kampagnen allerede i september. Får du vaccinen så tidligt, kan beskyttelsen aftage lidt tidligere på foråret. Har du svært nedsat immunforsvar, kan en læge derfor overveje, om du bør revaccineres senere - det er dog en individuel beslutning.
2. Rejse til den sydlige halvkugle: I Australien, New Zealand og dele af Sydamerika er influenzasæsonen modsat vores og topper omkring juni-august. Rejser du dertil i deres vinter, kan det være relevant med en ekstra vaccination, fordi de sirkulerende stammer og tidspunkter ikke altid matcher den vaccine, du fik i Danmark. Tal med en rejsemedicinsk klinik.
3. Beboere på plejehjem: Her kan smitte spredes hurtigt. Plejehjem får derfor ofte besøg af mobile vaccinationsteams i oktober. Hvis du er på korttidsophold og misser den fælles dag, kan du stadig få vaccinen via din egen læge eller på apoteket.
4. Personer med svækket immunforsvar: F.eks. ved kemoterapi, organtransplantation eller højdosis-steroidbehandling. De kan have både nedsat respons på vaccinen og større risiko for alvorlig influenza. Lægen vil vurdere optimal timing i forhold til behandlings­forløb - nogle gange anbefales en influenzavaccine lige før start på immundæmpende medicin.

Husk: Der findes ingen ”one-size-fits-all”. Har du tvivl om tidspunktet - fx hvis du snart skal opereres, har planlagt længere udlandsrejse, eller lige har haft en infektion - så ring til din egen læge. En kort telefonkonsultation er ofte nok til at få en individuel anbefaling.

Praktisk guide: Vaccinetype, kombination med COVID-19 og hvad du bør spørge lægen om

Når du som 65-årig eller derover planlægger årets influenzastik, kan det være rart at kende mulighederne - og vide, hvilke spørgsmål du bør stille, før du ruller ærmet op.

1. Vælg den rigtige vaccinetype

Tip: Spørg din læge eller dit apotek, hvilken type de har til rådighed og hvilken, der passer bedst til din helbredssituation.

2. Samtidig vaccination mod covid-19?

• Sundhedsstyrelsen tillader, at COVID-19-vaccinen gives samtidig med influenzavaccinen - typisk i hver sin overarm.
• Fordele: færre besøg, hurtigere fuld beskyttelse.
• Ulemper: Du kan opleve lidt flere kortvarige bivirkninger (feber, træthed).
• Har du haft kraftige reaktioner tidligere, kan du vælge at få dem med 1-2 ugers mellemrum.

3. Typiske bivirkninger og observation

1. Lokale: Ømhed, rødme og let hævelse hvor du er stukket.
2. Systemiske: Let feber, utilpashed, hovedpine eller ømme led i 1-2 dage.
3. Allergi: Alvorlige reaktioner er sjældne (<1 pr. million). Du bliver derfor normalt siddende 15 min. efter stikket til observation.

Kontakt læge, hvis du får:

• Åndenød, udslæt, hævelse i ansigt/hals (hastende 112).
• Feber >39 °C, der varer mere end to døgn.

4. Hvor og hvordan bliver du vaccineret?

Influenzavaccination tilbydes gratis til alle fra 1. oktober til 15. januar i:

• Egen læge (bestil tid online eller ring).
• Apoteker med vaccinationsaftale.
• Kommunale klinikker eller pop-up-centre.
• Plejehjem (ofte i samarbejde med mobil vaccinationsenhed).

Hvis du er under 65 men har kronisk sygdom, eller hvis du er pårørende til en immunsvækket, kan du også være berettiget til gratis vaccination - tjek med din læge.

5. Spørg din læge, hvis du …

• Får blodfortyndende medicin som Marevan, NOAK eller høj dosis ASA.
• Har haft alvorlig allergi over for æg, antibiotika eller tidligere vacciner.
• Lider af kronisk lungesygdom, hjerte-/karsygdom, nyre- eller leversvigt.
• Er immundæmpet efter kemo, steroider eller organtransplantation.
• Netop har haft akut infektion med feber.
• Skal rejse til den modsatte halvkugle uden for den danske influenzasæson.

Med de oplysninger i hånden kan lægen skræddersy den bedste og sikreste vaccinationsplan til din kommende influenzasæson - og du kan gå vinteren i møde med ro i sindet.