Pludselig begynder hjertet at galopere, eller benet hæver uden varsel. Tankerne flyver straks til ord som blodprop eller årer der stopper til - og næste klik på tastaturet handler ofte om “blodfortyndende medicin”. Men hvornår er det egentlig tid til at sige ja til en pille, som både kan redde liv og give blå mærker?
Hos os på Senior Online møder vi jævnligt læserbrev fra seniorer, der står midt i den svære beslutning: “Min læge taler om blodfortyndende - men jeg er bange for at få næseblod. Hvad skal jeg gøre?” Hvis du kan genkende bekymringen, er du landet det rigtige sted.
I denne artikel guider vi dig gennem:
- Hvad blodfortyndende medicin egentlig er, og hvem der har gavn af den
- Hvordan lægen vejer risikoen for blodprop op mod risikoen for blødning
- Og ikke mindst: Hvordan du lever trygt og sikkert med pillerne i hverdagen
Artiklen er skrevet til dig, der vil være med ved beslutningsbordet hos lægen, i stedet for blot at nikke ja eller nej. Sæt dig godt til rette - vi lover et jordnært sprog, konkrete råd og fokus på det, der betyder mest: din sundhed, dit overskud og dine leveår.
Hvad er blodfortyndende medicin – og hvem kan have gavn af det?
Blodet har en enestående evne til hurtigt at størkne, når vi skærer os, men samme evne kan blive farlig, hvis der dannes uønskede propper inde i kroppens kar. ”Blodfortyndende” medicin - som læger kalder antikoagulantia og trombocythæmmere - nedsætter blodets evne til at størkne og mindsker dermed risikoen for, at propper sætter sig fast og blokerer blodforsyningen til hjerne, hjerte, lunger eller ben.
To hovedgrupper af blodfortyndende medicin
| Gruppe | Hvordan virker de? | Eksempler på præparater* |
| Antikoagulantia | Hæmmer koagulationsfaktorer i leveren/blodet og forhindrer dannelse af ”nettet”, som normalt holder en blodprop sammen. | Warfarin (Marevan®), Apixaban (Eliquis®), Rivaroxaban (Xarelto®), Dabigatran (Pradaxa®) |
| Trombocythæmmere | Gør blodpladerne glattere, så de ikke så let klistrer sammen og starter en prop. | Aspirin (Magnyl®, Hjertemagnyl®), Clopidogrel (Plavix®), Ticagrelor (Brilique®) |
*Listen er ikke fuldstændig. Navnene i parentes er hyppigt anvendte mærker.
Hvilke sygdomme forebygger behandlingen?
- Blodprop i hjernen (apopleksi/TIA)
- Dyb venetrombose (DVT) - prop i de dybe vener, oftest i benene
- Lungeemboli - når en del af en prop løsner sig og sætter sig i lungerne
- Hjerte-kar-propper - fx i kranspulsårer eller bypass-graft
Typiske situationer hos seniorer, hvor blodfortynding kan komme på tale
- Atrieflimren (forkammerflimren)
Uregelmæssig hjerterytme øger risikoen for, at blodet ”hvirvler” og danner propper, som kan føres til hjernen. - Tidligere blodprop eller TIA
Har man én gang haft en prop, er risikoen for en ny større - forebyggelse er derfor afgørende. - Hjerteklapsygdom eller kunstig klap
Mekaniske klapper og visse biologiske klapper kræver livslang antikoagulationsbehandling. - Efter ballonudvidelse, stent eller bypass-operation
Trombocythæmmere gives ofte i måneder til år for at forhindre proppannelse i de nye kar. - Midlertidigt behov ved immobilisering
Langvarig sengeleje, brækket hofte, gips eller længere flyrejser øger risikoen for DVT - her kan kortvarig behandling være relevant. - Før/efter større ortopædkirurgi
Fx knæ- eller hoftealloplastik, hvor standarden er 10-35 dages forebyggende antikoagulantia.
Vigtigt: Blodfortyndende medicin kan redde liv, men medfører også risiko for blødning. Derfor skal fordele og ulemper altid vejes grundigt sammen med din læge, som tager højde for netop din alder, sygdomshistorik, andre lægemidler og livssituation.
Har du spørgsmål eller overvejer du, om blodfortyndende medicin er relevant for dig, så bestil tid hos din egen læge eller hjerte-/kar-specialist. Tag eventuelt en pårørende med - to sæt ører husker bedre, og I får et fælles udgangspunkt for tryg og sikker behandling.
Hvornår giver det mening at starte? Lægens vurdering af risiko for blodprop vs. blødning
Den vigtigste opgave for lægen - sammen med dig - er at finde den gyldne balance mellem at forebygge blodpropper og samtidig undgå farlige blødninger. Det gøres ved en systematisk vurdering, hvor der indgår både kliniske erfaringer og velafprøvede risikoværktøjer.
1. To centrale risikoscorer
| Blodprop-risiko CHA2DS2-VASc | Blødnings-risiko HAS-BLED |
|---|---|
|
|
Jo højere CHA2DS2-VASc, desto flere blodpropper forhindrer behandlingen; jo højere HAS-BLED, desto større omhu kræves der.
2. Kliniske faktorer lægen inddrager
- Alder - stigende alder øger både blodprop- og blødningsrisiko.
- Forhøjet blodtryk - dårligt kontrolleret tryk giver ekstra risiko.
- Diabetes - beskadiger blodkar og gør blodet mere “klistret”.
- Nyre- og leverfunktion - mange antikoagulantia udskilles her.
- Tidligere mavesår eller alvorlig blødning.
- Faldtendens eller svimmelhed - øger faren for hovedtraumer.
- Anden medicin - især gigtpiller, antidepressiver, naturmidler (ginkgo, fiskeolie).
3. Situationer hvor vurderingen er ekstra vigtig
- Nyopdaget uregelmæssig puls/atrieflimren (måske fundet med eget blodtryksapparat).
- Ensidig hævelse eller smerte i læggen - mistanke om dyb venetrombose.
- Pludselig åndenød eller stikkende brystsmerter - kan skyldes lungeemboli.
- TIA eller mindre slagtilfælde - “advarselsprop” i hjernen.
4. Hvordan foregår udredningen?
- Blodprøver - hæmoglobin, levertal, nyretal, evt. INR.
- EKG og evt. Holtermonitor - bekræfter atrieflimren.
- Ultralyd/Doppler af ben eller hjerte ved behov.
- Medicintjek - gennemgang af recept- og håndkøbsmedicin samt kosttilskud.
- Samtale om livsstil, faldhistorik og personlige præferencer.
5. Delt beslutningstagning - Din stemme tæller
Lægen præsenterer tallene, men du kender din hverdag, dine bekymringer og dine mål. En god beslutning opstår, når:
- Fordele (færre blodpropper) tydeligt overstiger ulemper (blødning/frygt).
- Du forstår hvordan og hvor længe medicinen skal tages.
- Der er en klar plan for kontrol, nødsituationer og stop ved operation mv.
Når alle brikker passer, er tiden ofte inde til at starte - men husk, at behandlingen altid kan revurderes, hvis din helbredssituation ændrer sig.
Sikker brug i hverdagen: kontrol, bivirkninger og gode råd til dig som senior
Blodfortyndende medicin kan være livsvigtig, men den virker kun optimalt, når du bruger den korrekt og holder øje med mulige bivirkninger. Nedenfor finder du en række konkrete råd, der gør hverdagen mere tryg.
Faste rutiner - Sådan husker du din medicin
- Tag tabletterne på samme tidspunkt hver dag - fx sammen med morgenmad eller tandbørstning.
- Brug en dosett eller elektronisk pilleæske med alarm.
- Sæt en påmindelse i din mobil eller på dit ur.
- Få en pårørende til at dobbelttjekke, hvis du er i tvivl, om du har taget dagens dosis.
Glemt dosis? Følg den aftalte plan
| Præparat-type | Hvad gør du, hvis du glemmer? |
|---|---|
| Warfarin (Marevan) | Tag den glemte dosis inden for 12 timer. Er der gået mere end 12 timer, springes den over - du må aldrig tage dobbelt dosis. Notér hændelsen til næste INR-kontrol. |
| Nyere antikoagulantia (Eliquis, Pradaxa, Xarelto, Lixiana) | Tag den glemte tablet så snart, du tænker på det, hvis der er mere end 6 timer til næste dosis. Ellers springes den over. Aldrig dobbelt dosis. |
Er du i tvivl, så ring til din egen læge eller 1813.
Tegn på blødning - Hvornår skal du reagere?
- Mørk eller rød urin / sort tjæreagtig afføring.
- Næseblod eller tandkødsblødning der ikke stopper efter 10 minutter.
- Usædvanligt store eller mange blå mærker.
- Blodigt opspyt, hoste eller opkast med kaffegrums-udseende.
- Pludselig svimmelhed, hovedpine eller synsforstyrrelser efter fald.
Ring 112 med det samme, hvis du:
- får tegn på hjerneblødning (akut stærk hovedpine, lammelser, talebesvær) eller større indre blødning (koldsved, faldende bevidsthed).
- skærer dig dybt eller udsættes for voldsomt traume (fx trafikuheld).
Regelmæssig kontrol
| Warfarin (Marevan) | Nyere antikoagulantia (NOAK) | |
|---|---|---|
| Kontroltype | INR-blodprøve (mål for blodets størkningsevne) | Nyre- og leverfunktion, hæmoglobin |
| Hyppighed | Initialt ugentligt, senere hver 4.-8. uge | Hver 6.-12. måned (oftest hos egen læge) |
| Mål | INR 2,0-3,0 hos de fleste | Sikre korrekt dosis og ingen organskade |
Kost, alkohol og naturmidler
- Warfarin: Hold et jævnt indtag af K-vitaminrige madvarer (kål, spinat, broccoli). Store udsving påvirker INR.
- Alkohol: Et moderat glas vin/øl til maden er normalt okay; større mængder øger blødningsrisikoen.
- Naturmidler: Ginseng, ginkgo, fiskeolie, hvidløg og perikon kan øge blødningsrisikoen. Tal altid med apotek eller læge før du starter.
Tandlæge, operation og andre indgreb
- Informer altid tandlæge, fysioterapeut og kirurg om din blodfortyndende medicin.
- Mindre tandudtrækninger klares ofte uden pauser; du får evt. ekstra gaze og traneksamsyre-gel.
- Ved større operationer aftaler kirurgen og egen læge, om du skal holde pause eller skifte til injektion (fx heparin) i en periode.
- Få skriftlig plan og datoer - og gem dem sammen med din medicinliste.
Praktiske hverdagstips
- Medicinliste & sundhedskort: Hav en opdateret liste i pungen og på din mobil. Overvej et lille ICE-kort (“In Case of Emergency”).
- Rejseforberedelse: Pak medicin i håndbagagen, medbring lægeerklæring og ekstra dosis i tilfælde af forsinkelser.
- Faldforebyggelse: God belysning, skridsikre tæpper, solide sko og ganghjælpemidler reducerer farlige fald.
- Støtte fra pårørende & kommune: Hjemmesygepleje kan hjælpe med dispensering og INR-kontroller hjemme.
- Økonomi & tilskud: Der ydes medicintilskud via Sygesikringen. Tjek også kronikertilskud og kommunal støtte til doseringsæsker.
Blodfortyndende behandling er en vigtig del af mange seniorers sundhed, og med ovenstående råd kan du tage den trygt og sikkert - i tæt samarbejde med læge, apotek og dine nærmeste.