Kan jeg få efterlevelseshjælp som efterladt i 2025?

Et øjeblik står verden stille. Når man mister sin nærmeste, fylder sorgen det hele - men hverdagen sender stadig regningerne af sted. Husleje, varme, abonnementer og måske et afdrag eller to banker på døren, længe før man selv er klar til at åbne. Derfor spørger mange efterladte: “Kan jeg få økonomisk hjælp til at komme gennem den første, svære tid?”

I 2025 har Folketinget videreført - og justeret - den såkaldte efterlevelseshjælp: et skattemæssigt gunstigt engangsbeløb, der kan dæmme op for de udgifter, der uvægerligt melder sig, når indtægten falder, og boets midler endnu ikke er gjort op. Men hvem kan få hjælpen, hvor meget kan man regne med, og hvordan søger man uden at drukne i papirarbejdet?

Her på Senior Online - Din trygge guide til den digitale hverdag giver vi dig svarene. I denne artikel finder du:

• en kort og klar forklaring på hvad efterlevelseshjælp er - og hvad den ikke er
• tjeklister over betingelserne for at få hjælp i 2025
• et overblik over, hvordan kommunen beregner beløbet
• en trin-for-trin-guide til ansøgningen - helt ned til hvilke bilag du skal have klar
• nyttige sparetips og alternative ydelser, så din økonomi står stærkere som efterladt

Så bryg en kop kaffe, læn dig tilbage, og lad os hjælpe dig med at skabe økonomisk ro midt i den personlige turbulens. Læs videre - din økonomiske tryghed begynder her.

Hvad er efterlevelseshjælp – og hvad er formålet?

Mistet af en ægtefælle eller samlever rammer ikke kun følelsesmæssigt - det kan også vende økonomien på hovedet. Efterlevelseshjælp er derfor etableret som en behovsafprøvet engangsydelse, der fra og med 2025 fortsat skal give en hurtig, kontant håndsrækning til efterladte med begrænset økonomisk råderum.

Formålet i praksis er at sikre, at du som efterladt kan:

1. dække uforudsete udgifter i de første måneder (f.eks. husleje, acontoregninger eller transport af boet),
2. undgå at skulle optage dyr gæld, mens boet bliver behandlet,
3. få tid og ro til at omlægge budget og indtægter efter dødsfaldet.

Kommunen udbetaler beløbet én gang, og størrelsen fastsættes ud fra en samlet vurdering af din formue og indtægt (detaljerne gennemgår vi i næste afsnit).

Afgrænsning til andre ydelser

Efterlevelseshjælpen forveksles ofte med andre ordninger. Forskellene er vigtige, fordi du som efterladt kan søge flere ydelser samtidig - men de har hver deres regler:

• Efterlevelsespension / “3-måneders videreført pension”
  - Udbetales af Udbetaling Danmark til folkepensionister og deres ægtefæller. Det er en midlertidig månedlig ydelse (ikke et engangsbeløb) og afhænger af, om afdøde modtog folkepension.
• ATP’s efterladteydelser
  - Består af et engangsbeløb (ATP Livsarvinger) og eventuelt en løbende ægtefællepension. Udbetales af ATP direkte og er ikke afhængig af din aktuelle formue, men af afdødes ATP-indbetalinger.
• Begravelseshjælp
  - Et tilskud fra Udbetaling Danmark, der specifikt skal dække begravelsesudgifter. Beløbet reguleres ud fra afdødes formue og civilstand, og du søger det som regel via bedemanden eller digital selvbetjening.

Mens de nævnte ydelser kan supplere hinanden, skal du være opmærksom på mulig modregning, når kommunen beregner efterlevelseshjælpen. Har du for eksempel allerede fået udbetalt en større ATP-sum, kan det reducere eller helt fjerne retten til efterlevelseshjælp - fordi ordningen netop er målrettet dem med dokumenteret økonomisk behov.

Kort sagt: Efterlevelseshjælp er den kommunale “buffer” til dig, der står økonomisk sårbar lige efter et dødsfald. De øvrige ydelser har andre formål og beregningsgrundlag - og du bør derfor undersøge alle muligheder, men regne med, at hver ordning bliver vurderet for sig.

Hvem kan få efterlevelseshjælp i 2025?

Når kommunen vurderer, om du kan få efterlevelseshjælp i 2025, ser den først og fremmest på tre overordnede kriterier: din relation til den afdøde, din tilknytning til Danmark og din økonomiske situation. Herunder finder du de vigtigste detaljer, som er værd at kende, før du sender en ansøgning.

1. Din relation til den afdøde

• Ægtefæller eller registrerede partnere: Var du gift eller registreret partner med den afdøde på døds­tidspunktet, opfylder du som udgangspunkt relationskravet.
• Samlevende i ægteskabslignende forhold: Har I boet sammen i et fælles hus­hold i mindst 2 år eller haft/ventet fælles barn, kan du sidestilles med en ægtefælle. Kommunen kontrollerer typisk folkeregister­adresse og andre oplysninger for at bekræfte samlivet.
• Skilsmisse, separation eller ophør inden dødsfaldet: Er I formelt gået fra hinanden, kan du normalt ikke få efterlevelseshjælp - også selv om I stadig boede sammen.

2. Fast bopæl og tilknytning til danmark

Både du og afdøde skal have haft fast bopæl i Danmark (folkeregister­adresse) umiddelbart før dødsfaldet. Kortere udlandsophold - fx vintermåneder i Spanien - udelukker ikke hjælpen, hvis I stadig var fuldt skattepligtige herhjemme. Bor du permanent i udlandet, skal du typisk søge tilsvarende støtte dér.

3. Økonomisk behov - Formue- og indtægtsgrænser

Efterlevelseshjælpen er behovsafprøvet. Det betyder, at kommunen laver en samlet vurdering af din økonomi:

• Likvid formue - bankindestående, kontanter, værdipapirer, evt. arv der kan udbetales straks.
• Løbende indtægter - fx folkepension, arbejdsmarkedspensioner, ATP, forsikrings­udbetalinger, lønindkomst m.m.
• Boets størrelse - nettoaktiver efter gæld, inkl. salg af bolig eller bil. Er boet over en vis grænse, kan det betyde hel eller delvis afslag.

Satserne justeres årligt. I 2024 lå formue­grænsen på ca. 44.000 kr.; forventingen for 2025 er en tilsvarende indeks­regulering. Har du mere end grænsebeløbet i likvid formue, reduceres hjælpen typisk krone for krone. Høje pensionsudbetalinger kan også medføre afslag.

4. Betydningen af samlivsvarighed

Når du søger som samlevende (ikke gift), skal I normalt have boet sammen i mindst 2 år. Er samlivet kortere, kan kommunen kun dispensere, hvis der fx er fælles børn eller andre tungtvejende grunde. Ved ægteskab er længden af ægteskabet som regel uden betydning.

5. Særlige forhold for folkepensionister

• Efterlevelsespension: Som folkepensionist får du de første 3 måneder samme pension som før dødsfaldet. Efterlevelseshjælp kan søges oveni, men den modregnes i det omfang, formuen overstiger grænsen.
• Udbetaling af ATP & private pensioner: Modtager du større engangs­beløb kort efter dødsfaldet, indgår de i kommunens beregning.
• Boligstøtte og andre ydelser: Får du forhøjet boligstøtte, kan den i visse tilfælde reducere efterlevelseshjælpen, da din samlede disponible indkomst stiger.

Kort sagt: Er du næreste efterladte med fast bopæl i Danmark og en begrænset formue, har du gode chancer for at få efterlevelseshjælp i 2025. Har du derimod betydelige aktiver eller høje pensions­indtægter, bør du forvente en delvis eller fuld afvisning. Ved tvivl er det altid bedst at kontakte kommunen tidligt og få en forhåndsvurdering.

Hvor meget kan du få – og hvad kigger kommunen på?

Efterlevelseshjælpen er behovsafprøvet. Det betyder, at kommunen hvert år - senest pr. 1. januar - fastsætter en øvre grænse for, hvor stort et beløb du kan få, og hvilke fribeløb der gælder for formue og indtægt. Satserne for 2025 offentliggøres typisk i december 2024, men de plejer at lægge sig tæt op ad det foregående års niveau (i 2024 var det maksimale engangsbeløb fx 17.100 kr.).

Kommunen laver en samlet økonomisk vurdering af dig som efterladt. De ser især på:

1. Formue
   • Kontante penge på bankkonti
   • Værdipapirer (aktier/obligationer, investeringsforeninger)
   • Udbetalt eller forventet arv fra dødsboet
   • Eventuelle indlånskonti i udlandet
2. Indtægter
   • Folkepension, førtidspension eller efterløn
   • Private og arbejdsmarkedspensioner (inkl. rate- og livrenter)
   • Forsikringsudbetalinger ved død
   • ATP’s engangsudbetaling eller løbende efterladtepension
   • Løn eller anden erhvervs­indkomst
3. Faste udgifter
   • Husleje eller realkreditlån
   • El, varme, vand og andre boligudgifter
   • Eventuelle plejebehovsrelaterede merudgifter
4. Gældsposter

   Almindelig forbrugsgæld (kreditkort, billån mv.) tæller ikke som fradrag, men kommunen kan se på større, uopsigelige lån - fx realkreditlån i egen bolig.

Sådan kan beløbet blive reguleret

• Fuldt beløb: Har du samlet formue under fribeløbet (fx 21.200 kr. i 2024) og meget begrænset løbende indtægt, kan du få den maksimale efterlevelseshjælp.
• Nedtrapning: Formue over fribeløbet nedsætter hjælpen krone for krone. Har du fx 30.000 kr. stående på konti, vil de første 21.200 kr. (eksempel) være frie, mens de resterende 8.800 kr. reducerer hjælpen tilsvarende.
• Indtægtsafhængig reduktion: Løbende pensioner over et vist beløb (typisk folkepension + 3.000 kr. om måneden) kan føre til, at engangsbeløbet sættes ned eller helt bortfalder, især hvis de faste udgifter er lave.
• Stor arv: Modtager du arv fra dødsboet, indgår beløbet i formue­beregningen - også selv om arven først udbetales senere. Kommunen kan derfor vælge at udskyde afgørelsen, til boet er opgjort.

Kommunen laver altid en konkret vurdering ud fra både din aktuelle økonomi og de udbetalinger, du forventer at få i de kommende måneder. Viser det sig senere, at du fik flere midler end først antaget (fx en højere arv), kan hjælpen kræves helt eller delvist tilbagebetalt.

Tip: Lav et realistisk budget og indsamle dokumentation for både indtægter, formue og faste udgifter, før du søger. Det kan forkorte sagsbehandlings­tiden og give dig et mere præcist billede af, hvad du kan forvente at modtage.

Sådan søger du efterlevelseshjælp i 2025: trin for trin

Nedenfor finder du en trin-for-trin-guide, der hjælper dig hele vejen fra første klik til pengene står på kontoen - og videre, hvis du bliver nødt til at klage.

1. Find det rigtige ansøgningssted

• Digital selvbetjening: Gå ind på borger.dk  ›  Ældre  ›  Efterlevelseshjælp. Log ind med MitID og vælg din kommune.
• Personlig henvendelse: Foretrækker du fremmøde eller telefon, kan du kontakte Borgerservice i din bopælskommune. De kan hjælpe med printet ansøgningsskema, hvis du er fritaget for digital post.

2. Hvornår bør du søge?

Ansøg hurtigst muligt, når boet er åbnet, og du har de første økonomiske oplysninger klar. Kommunerne anbefaler som tommelfingerregel inden for 6 måneder efter dødsfaldet. Overskrides fristen, risikerer du afslag.

3. Saml de nødvendige bilag

Systemet guider dig undervejs, men hav disse dokumenter klar som PDF/foto:

• Døds- eller skifteretsattest
• Konto- og depotoversigter for dig og afdøde (typisk de seneste 3 måneder)
• Oplysninger om arv (foreløbig boopgørelse eller skiftefuldmagt)
• Pensions- og forsikringsudbetalinger (bl.a. ATP-Livet, gruppeliv, private ordninger)
• Budget over husstandens faste udgifter (husleje, lån, el, varme m.m.)

Tip: Indhent kontoudtog via netbank og gem dem som pdf; det sparer tid i ansøgningsforløbet.

4. Udfyld ansøgningen trin for trin

1. Vælg Start ansøgning på borger.dk.
2. Indtast afdødes CPR-nummer og dødsdato (hentes ofte automatisk).
3. Angiv familie- og boligsituation (ægtefælle, samlevende m.v.).
4. Oplys indtægter (pension, løn, erstatninger) og formue.
5. Upload bilagene fra trin 3.
6. Godkend samtykkeerklæringer - så kan kommunen hente supplerende data fra f.eks. SKAT og ATP.
7. Underskriv digitalt med MitID og indsend.

5. Sådan forløber sagsbehandlingen

• Kvittering straks via Digital Post.
• Sagsbehandlingstid: typisk 2-6 uger afhængig af, hvor hurtigt boopgørelsen er på plads. Kommunen kan bede om flere oplysninger.
• Afgørelse: Du får et brev med begrundet ja eller nej og beregning af beløbet.

6. Udbetaling

Bliver hjælpen bevilget, sættes den som engangsbeløb på din NemKonto - oftest den sidste bankdag i måneden efter afgørelsen. Beløbet er skattefrit, men husk at opdatere dit forskudsopgørelse, hvis andre indtægter ændrer sig.

7. Hvis du er uenig - Klagemuligheder

1. Send skriftlig klage til kommunen senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Beskriv, hvad du klager over, og vedlæg nye bilag, hvis du har dem.
2. Kommunen revurderer sagen. Fastholder de afgørelsen, sender de klagen videre til Ankestyrelsen.
3. Ankestyrelsens behandlingstid ligger typisk på 3-6 måneder. Afgørelsen er endelig, medmindre der kan rejses domstolssag.

Husk! Opdater straks din økonomi hos SKAT, Udbetaling Danmark og evt. boligsstøttekontoret for at undgå senere tilbagebetaling.

Relaterede ydelser og gode råd til din økonomi som efterladt

Ud over efterlevelseshjælpen kan du som efterladt søge eller automatisk få udbetalt en række andre ydelser. Nedenfor får du et samlet overblik - samt konkrete råd, der kan styrke din økonomi i den første, svære tid.

1. Ydelser, der ofte kommer i spil samtidig

2. Pas på modregning og samspil

Selv om ydelserne har hvert sit formål, kan de påvirke hinanden:

• Efterlevelseshjælpen er behovsafprøvet - får du store engangs­udbetalinger (fx ATP eller forsikringer), kan hjælpen blive reduceret eller helt bortfalde.
• Kommunal boligstøtte og varmehjælp justeres, når husstanden ændrer størrelse og indkomst. Meld ændringen hurtigt for at undgå tilbagebetaling.
• Folkepensionens pensionstillæg beregnes på baggrund af egen indkomst. Dit tillæg kan derfor både stige (pga. lavere husstandsindkomst) eller falde (hvis du får store engangsbeløb).

3. Fem hurtige råd til din økonomi som efterladt

1. Få justeret din forskudsopgørelse
   Engangs­udbetalinger og ændret indkomst kan give restskat. Log ind på skat.dk og ret din forskuds­opgørelse senest måneden efter udbetalingerne.
2. Læg et nyt budget
   Faste udgifter til husleje, forsikringer og abonnementer kan ofte nedbringes. Brug en simpel budget­skabelon eller apps som Spiir eller MitDigitaleBudget.
3. Søg gratis, uvildig rådgivning
   Kommunale gælds- og budget­rådgivere eller organisationer som Finansiel Stabilitets gældsrådgivning tilbyder personlig sparring uden beregning.
4. Tjek dine forsikringer
   Livsforsikringer, gruppeliv og pensions­ordninger kan rumme efterladte­ydelser, du ikke nødvendigvis kender til. Kontakt pensions­selskaber og fagforeninger.
5. Overvej midlertidige frister
   Banker, realkredit og energi­leverandører giver ofte henstand eller rateordninger, hvis du kontakter dem tidligt og forklarer situationen.

Ved at kombinere de relevante ydelser og justere din økonomi proaktivt, kan du mindske de økonomiske konsekvenser af et dødsfald og få en mere tryg overgang til den nye hverdag.