Sådan budgetterer du din folkepension hver måned

Drømmer du om en økonomi, der giver ro i maven - også sidst på måneden? Med folkepensionen som primær indtægt kan hver krone føles dyrbar, men med et gennemtænkt månedligt budget er det faktisk muligt både at betale regningerne til tiden og have plads til den ekstra kop kaffe med vennerne eller barnebarnets fødselsdagsgave.

I denne guide på Senior Online viser vi dig trin for trin, hvordan du skaber overblik, fordeler udgifterne jævnt over året og finder de tilskud og rabatter, du har krav på. Resultatet? Mere tryghed, færre bekymringer og frihed til at nyde hverdagen.

Uanset om du er ny i livet som pensionist eller blot ønsker at finpudse din nuværende økonomi, vil de følgende afsnit hjælpe dig med at:

• fastlægge klare mål for din økonomi,
• kortlægge alle indtægter - fra folkepensionens grundbeløb til eventuelle bijob,
• fordele både faste og variable udgifter på en smart måde,
• udnytte de tilskud, rabatter og digitale værktøjer, der kan lette hverdagen.

Tag en kop kaffe, find måske dit kontoudtog frem, og lad os dykke ned i, hvordan du får maksimal værdi ud af din folkepension hver eneste måned.

Overblik: Sæt rammen for dit månedlige budget på folkepension

Mange oplever, at pengene glider hurtigere, end man når at registrere det - især når indkomsten primært er folkepension. Med et enkelt månedligt budget skaber du ro i maven, fordi du på forhånd ved, at de vigtigste udgifter er dækket, og at der stadig er plads til lidt forkælelse.

Hvad får du ud af at budgettere?

• Tryghed - du kender dine rådighedsbeløb og slipper for ubehagelige overraskelser sidst på måneden.
• Frihed - du planlægger bevidst plads til sociale aktiviteter, oplevelser eller børnebørn.
• Kontrol - du kan hurtigt tilpasse, hvis indkomsten ændrer sig, eller der kommer nye faste udgifter.

Fast­læg 2-3 simple mål

Undgå lange ønskelister. Vælg hellere få, konkrete pejlemærker, som du kan holde dig til:

Skab en fast måneds­rutine

1. Vælg en dato - fx den dag pensionen går ind. Marker den i kalenderen som “Økonomi-dag”.
2. Åbn netbank og e-Boks - notér indtægter og kommende regninger.
3. Fordel pengene
   • Overfør til faste udgifter-kontoen (husleje, el, forsikringer).
   • Sæt beløb til side til variable udgifter (mad, transport, fornøjelser).
   • Flyt aftalte kroner til buffer / oplevelseskonto.
4. Afstem - tjek at saldoen stemmer med budgettet, og justér hvis nødvendigt.
5. Luk computeren - og nyd resten af måneden.

Tip: Brug gerne et simpelt regneark eller netbankens indbyggede budgetværktøj. Det vigtigste er, at du kan se ind og ud i ét skærmbillede.

Når du har sat rammen én gang, tager det sjældent mere end 15 minutter at holde styr på økonomien hver måned - og den tid er givet godt ud.

Kortlæg dine indtægter: Folkepension, tillæg og andre kilder

Før du kan lave et brugbart budget, skal du kende alle pengene, der lander på din konto - og hvornår de gør det. Brug listen herunder som tjekskema, når du logger ind i netbank eller henter dine årsopgørelser i e-Boks.

1. Folkepensionens to grunddele

1. Grundbeløbet
   Fast sats (2024: 6.916 kr. pr. måned før skat). Udbetales sidste bankdag hver måned. Der trækkes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), så nettobeløbet ligger typisk på 5.200-5.400 kr. afhængigt af trækprocent og fradrag.
2. Pensionstillægget
   Indkomstafhængigt. Fuldt tillæg (2024: 7.540 kr. før skat) fås kun, hvis du er enlig med beskeden øvrig indkomst. Har du privat pension, ATP eller løn, reduceres tillægget gradvist. Nettobeløbet kan svinge fra 0 til ca. 5.800 kr. Udbetales sammen med grundbeløbet.

2. Engangstillæg: Ældrechecken

Er din likvide formue under 97.400 kr. (2024-tal) og dine øvrige indtægter begrænsede, kan du få Ældrecheck. Beløbet på højst 19.200 kr. (skattepligtigt) udbetales i januar. Del beløbet op i 12 og fordel 1/12 på dit månedlige budget — ellers forsvinder checken hurtigt.

3. Atp livslang pension

Udbetales typisk hver måned den sidste bankdag (kan vælges kvartalsvis/år). Nettobeløbet spænder ofte fra 100 til 2.500 kr., afhængigt af din indbetaling gennem livet. Tjek ATP.dk for dit nøjagtige beløb og udbetalingsfrekvens.

4. Private pensioner og rateudbetalinger

• Få overblik i pensionsinfo eller via dit pensionsselskab.
• Udbetalingsdatoer varierer – noter dem i kalenderen.
• Sørg for korrekt skattekort, så du undgår restskat. Typisk trækkes mellem 37-42 % i skat.

5. Løn eller bijob

Du må gerne arbejde som pensionist. Løn efter AM-bidrag tæller med i din skattepligtige indkomst og kan reducere pensionstillægget. Hold øje med indkomstgrænsen (2024: 97.200 kr. for enlige) og justér dit skattekort, så trækprocenten passer.

6. Boligstøtte

Bor du til leje, kan du søge boligstøtte. Beløbet afhænger af husleje, boligens størrelse og husstandens indkomst. Udbetales forud den 1. hver måned, skattefrit. Har du svingende indtægter (f.eks. ved ekstra arbejde), så indberet ændringer til Udbetaling Danmark hurtigst muligt for at undgå tilbagebetaling.

7. Sådan samler du tallene

Tip: Gem denne tabel som Excel- eller Google Sheet. Hernæst opret to kolonner: Realiseret og Forventet. Opdater, når du modtager din lønseddel eller pensionsspecifikation. Så ser du straks, om indtægten afviger, og du kan justere dit budget.

Faste udgifter og periodiske regninger – fordel dem pr. måned

De faste udgifter er fundamentet i dit budget - de skal betales hver måned eller på faste tidspunkter, uanset om pengepungen ellers er slunken. Når du kender deres størrelse og har fordelt dem jævnt over året, bliver resten af økonomien langt mere overskuelig.

1. Start med listen over dine faste poster

1. Bolig: Husleje eller termin/boliglån, fællesudgifter, ejendomsskat.
2. Forsyning: Varme, el, vand, renovation.
3. Forsikringer: Indbo, hus, bil, ulykkes-/rejseforsikring.
4. Kommunikation: Telefon, mobilabonnement, internet og tv.
5. Sundhed: Medicinabonnementer, høreapparat-/brilleaftaler, evt. tandforsikring.
6. Transport: Offentligt kort, bilafgifter, brændstof, serviceaftaler.
7. Kontingenter & medlemskaber: Fagforening, a-kasse, foreninger, motionscenter.
8. Gældsafdrag: Kreditforeningslån, banklån, forbrugslån.

2. Fordel års- og kvartalsregninger til et månedligt beløb

Brug en simpel tommelfingerregel:

Notér beløbet i dit budgetskema - så lægger du samme beløb til side hver måned, også selv om regningen kun kommer én eller to gange om året.

3. Opret en særskilt regningskonto eller fysisk kuvert

• Overfør det samlede månedlige beløb til kontoen lige efter pensionen er landet.
• Tilmeld ALT til Betalingsservice - så bliver pengene trukket automatisk fra regningskontoen på forfaldsdagen.
• Bruger du kuvertmetoden, så marker kuverten Faste regninger og læg pengene dér, indtil de skal betales.

4. Husk de små men vigtige poster

Nye batterier til høreapparat, licens til antivirus, eller serviceaftalen til varmepumpen kan virke ubetydelige, men de kan vælte balancen, hvis du glemmer dem. Gå kalendere og kontoudtog igennem et helt år tilbage for at fange dem.

5. Tjekliste til den månedlige rutine

1. Kryds af, at indtægten er faldet på plads.
2. Overfør regningsbeløbet til kontoen/kuverten.
3. Kontrollér Betalingsservice-oversigten i netbanken - er alle poster tilmeldt?
4. Opdatér budgetarket, så du ser hvor meget der er tilbage til mad, fornøjelser og opsparing.

Ved at gøre denne øvelse en gang, og derefter automatisk hver måned, slipper du for overraskelser. Så kan du bruge kræfterne på de rare ting i hverdagen i stedet for på ubehagelige rudekuverter.

Daglige og variable udgifter: Mad, indkøb og fornøjelser

Madposten er ofte den største variable udgift - og den letteste at skrue på, hvis pengene skal række. Start med at se på, hvad du faktisk har brugt de sidste 2-3 måneder (netbankens søgefunktion eller PDF-kontoudtog er guld værd). Brug gennemsnittet som udgangspunkt, og læg eventuelt 5-10 % til, så budgettet stadig føles opnåeligt.

Planlæg ugens indkøb - Spar tid og penge

1. Lav en madplan for 5-7 dage ad gangen. Udnyt madspild ved at tænke “2-dages retter” (fx frikadeller dag 1 og frikadelle­smørrebrød dag 2).
2. Tjek tilbudsaviser online (Fx via appen “eTilbudsavis”) og byg planen omkring de bedste tilbud.
3. Handle én gang om ugen - jo færre besøg, desto færre impulskøb.
4. Brug en indkøbsliste på mobilen; sæt flueben i butikken og undgå dobbeltkøb.
5. Overvej fryse- og basislager: Rugbrød, havregryn, frosne grøntsager & kød på tilbud giver tryghed, hvis uforudsete udgifter presser budgettet.

Rammer for tøj, gaver og fornøjelser

Små glæder er vigtige for livskvaliteten, men de skal ind i budgettet, så de ikke forsvinder i måneds-slut-panikken.

• Tøj: Fast årlig pulje (fx 2.400 kr.) delt i 12 = 200 kr./md.
• Gaver: Lav en liste over fødselsdage og højtider - sæt f.eks. 1.200 kr. årligt = 100 kr./md.
• Café/kultur: Tillad én biograftur eller kaffeaftale hver måned - sæt loft på 150-200 kr.
• Småfornøjelser: Avis, kryds&tværs-hæfte, blomster - en “lommepenge­konto” på 100 kr./uge kan dække det meste.

Tre metoder til at holde styr på forbruget

1. Kuvertmetoden
   Hæv kontanter ved månedens start og fordel dem i mærkede kuverter (mad, café, gaver). Når kuverten er tom, er budgettet brugt - enkelt og håndgribeligt.
2. Særskilt betalingskort
   Opret en Mad & Fornøjelser-konto med et tilknyttet Visa/Dankort. Overfør hele det variable beløb på lønningsdagen. Kontosaldoen giver dig live-overblik - og dine faste regninger forstyrres ikke.
3. Faste beløbslofter i netbanken
   Mange banker tilbyder forbrugs-overvågning. Sæt alarmer, fx når du har brugt 80 % af madbudgettet. En simpel SMS-advarsel er ofte nok til at dæmpe spontan­købene.

Husk: Ingen metode er “rigtig” - vælg den, der passer til din hverdag og komfort med kontanter/kort. Det vigtigste er at gøre det synligt, hver gang du bruger penge, så de daglige kroner ikke langsomt æder månedsbudgettet op.

Tilskud, rabatter og besparelser du kan gå efter

Der ligger ofte flere penge gemt i tilskud og rabatter, end man lige tror. Brug et par timer én gang om året (gerne før varmeregningen eller forsikringsfornyelser) og tjek punkterne herunder - så kan du frigøre hundreder af kroner hver måned.

1. Boligstøtte - Den vigtigste post

• Hvem kan få? Lejere - både almene og private boliger. Ejer du andelsbolig, kan du kun søge, hvis du har en ældrebolig eller kollegiebolig.
• Beløbet afhænger af: Husleje, boligens størrelse (antal m²), indkomst og formue.
• Sådan søger du: Log ind på Borger.dk > Boligstøtte. Her kan du se beregningen med det samme.
• Tip: Flytter du, stiger eller falder din indkomst, eller ændrer huslejen sig, skal du ajourføre oplysningerne senest 4 uger efter.

2. Personligt tillæg - Når økonomien er ekstra stram

• Kommunalt tilskud til nødvendige udgifter, f.eks. tandlæge, flytteudgifter eller hvidvare-udskiftning.
• Krav: Lav likvid formue (typisk under 11-12.000 kr.) og særlige behov.
• Sådan gør du: Ring til kommunens pensionsteam. Dokumentér både indtægter, formue og den konkrete udgift med tilbud/faktura.

3. Helbredstillæg & udvidet helbredstillæg

1. Helbredstillæg dækker almindelig tandbehandling, medicin, fysioterapi m.m. Kommunen refunderer op til 85 % af egenbetalingen.
2. Udvidet tillæg til meget dyre tandbehandlinger og briller - kræver altid forhåndsgodkendelse.
3. Sådan ansøger du: Udfyld digital blanket på Borger.dk eller via kommunens selvbetjening. Vedlæg budgetskema og tilbud fra behandleren.
4. Husk at gemme kvitteringer - pengene udbetales først, når regningen er betalt og indsendt.

4. Varmesikring / energitilskud - Hjælp til stigende energipriser

• Varmesikring (helt ny ordning fra 2023) ydes automatisk, hvis din husstand opfylder indkomstkravet. Beløbet indgår i forskuds-/årsopgørelsen fra Skat.
• Energistøttepuljer kan variere fra år til år. Hold øje med Energistyrelsen og kommunens hjemmeside.
• Tip: Installér appen Mit Energiforbrug (fra Netselskabet) - den viser dit strømforbrug time for time, så du kan flytte vask og opvask til billige timer.

5. El- og varmeaftaler - Hurtige besparelser

6. Pensionistrabatter - Få mere kultur, transport og telefoni for pengene

• Transport: DSB Orange Fri Pensionist, DOT Senior 65+ og lokalt Flextrafik. Spar op til 50 % på togrejser.
• Kultur: Teatre, museer og biografer har ofte 20-50 % rabat på bestemte dage - spørg i billetsalget eller tjek hjemmesiden.
• Mobil & internet: Flere teleselskaber har seniorabonnementer med lavere data, som passer til enkel brug.
• Fritidskort: Kommunale rabatkort til svømmehal, fitness eller aftenskoler (fx Kulturpas 60+).

7. Forsikringsgennemgang - Den oversete guldgrube

1. Saml dine forsikringer (indbo, ulykke, bil) i ét selskab - det giver ofte 10-15 % samlerabat.
2. Senior-aftaler: Flere selskaber har lavere præmie, når du stopper med at pendle til job.
3. Hæv selvrisikoen, hvis du sjældent anmelder skader - giver typisk 500-1.000 kr. lavere årlig pris.
4. Fjern dobbelt-dækning (fx rejseforsikring inkluderet i dit Mastercard + særskilt police).
5. Sammenlign årligt på Forsikringsguiden.dk.

Husk: Skriv de bevillinger og rabatter, du får, direkte ind i dit budgetark eller netbank - så bliver de en fast del af dit økonomiske overblik.

Opsparing, gæld og digitalt overblik – sådan holder du kursen

Pensionen skal række langt, men den skal også give ro i maven. Her er de vigtigste greb til at styrke din opsparing, nedbringe gælden og bevare det fulde digitale overblik.

1. Byg en lille sikkerhedsbuffer

• Mål: 50-200 kr. om måneden, indtil der står 3-5.000 kr. på en særskilt konto.
• Anvendelse: Tandlægeregning, ny vaskemaskine eller andre uforudsete udgifter - så slipper du for dyre lån.
• Placering: En helt almindelig opsparingskonto i din netbank, navngiv den fx “Buffer”.
• Tip: Overfør beløbet samme dag, folkepensionen udbetales - og lad kontoen være svær at “komme til”.

2. Prioritér afdrag på (dyr) gæld

Brug metoden “Højeste rente først”, hvor du kanaliserer alle ekstra kroner til lånet med den højeste rentesats.

3. Automatisér dine overførsler

1. Opret fast overførsel til bufferkontoen og ekstra gældsafdrag dagen efter pensionsudbetaling.
2. Samle alle faste regninger i Betalingsservice - så undgår du rykkergebyrer.
3. Tilføj påmindelser i telefonens kalender eller via netbankens sms-service, hvis du foretrækker manuel betaling.

4. Digitale værktøjer, som hjælper dig

• Netbankens budgetfunktion - ofte kan du importere kontobevægelser og se grafer for forbrug.
• E-Boks - gem og sortér lønsedler, pensionsmeddelelser og girokort ét sted.
• App til forbrugsovervågning (fx Spiir, Lunar Budget eller bankens egen). Vælg altid tosikret log-in (MitID).
• Sikkerhed: Hold styresystem og antivirus opdateret, giv aldrig NemID/MitID-koder til andre.

5. Tjekliste til din månedlige gennemgang

1. Afstem saldoen på lønkontoen dagen efter udbetaling.
2. Kontrollér, at buffer- og afdrags-overførsler er gennemført.
3. Sammenlign forbrug med budget - særligt posten “Dagligvarer”.
4. Scan e-Boks for nye regninger eller breve fra kommunen/Pensionsstyrelsen.
5. Notér ændringer (fx justeret boligstøtte) i et simpelt regneark eller en notesbog.

6. Sådan justerer du budgettet, når indkomsten ændrer sig

Får du fx mindre pensionstillæg eller højere varmebidrag, så:

1. Opdatér indtægtsposterne i dit budget så de afspejler netto-beløbet.
2. Skær 10-20 % på variable udgifter først (mad, fornøjelser).
3. Sænk kun buffer/spar-beløbet som sidste udvej - men stop aldrig helt.
4. Søg relevante tilskud og rabatter eller kontakt kommunen om personligt tillæg.

Med faste vaner, automatiske overførsler og et digitalt overblik kan du holde kursen - også når uventede bølger rammer.