Sådan undersøger du dine modermærker for tegn på hudkræft

Har du lagt mærke til, at din hud fortæller en historie? Med årene får de fleste af os flere små pletter, fregner og modermærker - og det er helt naturligt. Men nogle af disse forandringer kan være tidlige tegn på hudkræft, som ifølge Kræftens Bekæmpelse rammer stadig flere ældre danskere hvert år. Heldigvis behøver du ikke være hudlæge for at holde øje - du skal blot vide, hvordan.

På Senior Online er vores mål at gøre din digitale hverdag tryg, og det gælder også, når det kommer til din sundhed. I denne guide viser vi dig skridt for skridt, hvordan du undersøger dine modermærker - fra issen til lilletå - og hvad du skal reagere på, før det udvikler sig til noget alvorligt.

Så bryg en kop kaffe, find et godt spejl og gør dig klar til at lære en livsvigtig rutine, der tager mindre tid end et tv-avisindslag - men som kan redde liv. Jo tidligere hudkræft opdages, desto bedre er prognosen. Lad os komme i gang!

Hvorfor det er vigtigt at tjekke dine modermærker – især som senior

Når vi bliver ældre, samler vores hud et helt livs solstråler, småskrammer og hormonelle forandringer. Alt dette øger risikoen for hudkræft - ikke kun de mest kendte former som malignt melanom, men også de mere almindelige basalcelle- og pladecellekarcinomer. Derfor er et regelmæssigt selvtjek af modermærker helt centralt, især for dig, der er 60 +.

Hvorfor stiger risikoen med alderen?

• Kumulativ UV-eksponering: Huden “husker” al sol og solariebrug gennem årene. Skaderne ophobes, og cellerne får sværere ved at reparere sig selv.
• Nedsat immunforsvar: Aldring og visse medicinske behandlinger kan gøre det sværere for kroppen at opdage og fjerne unormale hudceller.
• Tyndere hud: Ældre hud mister fedtlag og kollagen, hvilket gør den mere sårbar over for DNA-skader.

Modermærke, leverplet eller noget andet?

De tre mest almindelige typer hudkræft

1. Basalcellekarcinom (BCC) - Den hyppigste. Viser sig ofte som en perlemorsskinnende knude eller et sår, der ikke vil hele. Metastaserer næsten aldrig, men kan ødelægge nærliggende væv.
2. Pladecellekarcinom (SCC) - Opstår ofte på solskadet hud som ru, skællende pletter eller knuder. Kan sprede sig, hvis det ikke behandles.
3. Malignt melanom - Opstår oftest fra et eksisterende modermærke eller som en helt ny plet. Står for langt størstedelen af dødsfald ved hudkræft, men helbredes i >90 % af tilfældene, hvis det opdages tidligt.

Tidlig opdagelse redder liv

Forskning viser, at tidlig fjernelse af et malignt melanom kan øge fem-års overlevelsen fra cirka 60 % til over 95 %. For basalcelle- og pladecellekræft minimerer tidlig behandling både ardannelse og behovet for større kirurgiske indgreb.

Nye modermærker efter 40-50-års alderen

De fleste af os danner størstedelen af vores modermærker i barndom og ungdom. Et helt nyt mørkt mærke, der dukker op efter 50 år, bør derfor få alarmklokkerne til at ringe. Det betyder ikke, at det med sikkerhed er kræft, men risikoen er markant højere, og det bør derfor vurderes af en læge eller dermatolog hurtigst muligt.

Alt i alt er budskabet simpelt: Kend dine pletter, dokumentér dem, og reager, når de ændrer sig. Et par minutters selvtjek hver måned kan i sidste ende være det, der gør forskellen.

Forberedelse og udstyr til et sikkert selvtjek

Et selvtjek bliver både lettere og mere pålideligt, når du på forhånd har styr på rammerne. Brug et par minutter på at samle følgende ting, før du går i gang:

Sådan skaber du en rolig rutine

1. Vælg et fast tidspunkt
   Mange finder det nemt at koble selvtjekket til en bestemt dag - fx den første hver måned - eller til en anden rutine som at betale regninger.
2. Sørg for privatliv og komfort
   Luk døren, tænd radioen stille i baggrunden, og sæt dig behageligt. Jo mere afslappet du er, desto grundigere bliver du.
3. Arbejd systematisk
   Følg altid samme rækkefølge (top til tå) for ikke at springe områder over. Brug eventuelt en tjekliste, du kan krydse af.
4. Tag billeder
   Brug din telefon til at fange tydelige, skarpe fotos - helst med datoen gemt automatisk. Fotografer også modermærker, der ser normale ud, så du har et basisbillede.
5. Notér ændringer
   Skriv ned, hvis du bemærker nye mærker, farveskift eller ændringer i størrelse/tekstur. Noterne er guld værd, når du taler med lægen.

Anbefalet frekvens

• Månedligt selvtjek - giver dig mulighed for at opdage forandringer tidligt.
• Årligt lægetjek hos egen læge eller hudlæge - selvom du ikke har bemærket noget. Hvis du er i højrisikogruppe (lys hud, tidligere hudkræft, mange modermærker), kan lægen anbefale hyppigere kontroller.

Gør selvtjekket til en fast vane - på samme måde som du tager medicin eller holder øje med dit blodtryk. Jo bedre du kender din hud, desto hurtigere opdager du, når der sker noget nyt.

Trin-for-trin guide fra top til tå

For at sikre, at du ikke overser nogen kropsdele, er det vigtigt at følge en fast rækkefølge hver gang. Brug godt lys, et hånd- og helkropsspejl samt din telefon eller et kamera til at tage billeder undervejs. Har du svært ved at se visse områder, så få en pårørende til at hjælpe.

1. Hårbund
   Stå foran spejlet og brug en bredtandet kam eller dine fingre til at dele håret i sektioner. Flyt langsomt skillingen og inspicér hver stribe af huden. Tag evt. billeder ved hjælp af selfie-funktionen eller få hjælp til at fotografere toppen af hovedet.
2. Ansigt & ører
   Kig nøje på pande, næse, kinder, hage og især omkring øjne og læber. Brug håndspejlet til at kontrollere ørernes for- og bagside samt området bag øreflippen.
3. Hals, bryst & under brysterne
   Træk halsen let frem i spejlet og tjek begge sider samt kraveben. Løft brysterne (hvis du har dem) og se efter pletter i hudfolderne under dem.
4. Armhuler & arme
   Hæv armen over hovedet og drej langsomt for at se armhule, inderside og yderside af overarm. Fortsæt ned ad underarmen til håndled, håndflade og håndens overside. Husk fingrenes sider og neglene.
5. Ryg & balder
   Brug helkropsspejlet bagud og håndspejlet foran dig, som et periskop, for at se skulderblade, midter- og nederste del af ryggen. Vend dig rundt og tjek balderne grundigt, også i hudfolderne.
6. Mave & hofter
   Kig på hele maveområdet, navlen og siderne af taljen. Drej kroppen let fra side til side, så lyset rammer alle vinkler.
7. Kønsområde
   Sæt dig på en stol eller skammel med et håndspejl for at inspicere lyskeregionen, genitalierne og indersiden af lårene. Her opdages modermærker ofte sent, så vær ekstra opmærksom.
8. Ben
   Start ved lårene og arbejd dig nedad. Husk knæhaser, skinneben, lægge og ankler. Brug spejlet til bagsiden, eller få hjælp hvis det er svært at se.
9. Fødder, fodsåler & mellem tæer
   Sæt dig ned, læg anklen på det modsatte knæ, og tjek oversiden af foden. Bøj tæerne fra hinanden og kig mellem dem. Brug håndspejlet til fodsålen og hælen.
10. Under og omkring negle
    Se efter mørke striber, farveforandringer eller fortykkelser under finger- og tånegle. Brug eventuelt en lommelygte for at få bedre kontrast.

Sådan bruger du fotos og “body map”

Fotos hjælper dig med at huske, hvordan et modermærke så ud sidst, du tjekkede. Brug samme lys og afstand hver gang for at gøre billederne sammenlignelige.

Download et gratis “body map” (kropskort) fra Kræftens Bekæmpelse eller tegn dit eget: Silhuetter af for- og bagside, hvor du kan markere modermærker med en prik og nummerere dem. Skriv noterne i tabellen ovenfor eller i en notesbog.

Tip: Sæt en månedlig påmindelse i din kalender - fx hver første søndag - så bliver det en fast vane at lave dit selvtjek.

ABCDE-reglen og andre faresignaler

For at gøre det lettere at huske, hvad du skal holde øje med, bruger læger verden over den såkaldte ABCDE-regel. Den hjælper dig med hurtigt at vurdere, om et modermærke bør tjekkes af en fagperson.

Abcde - Fem kritiske punkter

“den grimme ælling”-princippet

Vi er alle forskellige - det gælder også vores modermærker. Kig derfor efter mærker, der skiller sig ud fra de andre. Hvis du har mange ensartede mærker og ét pludselig ser helt anderledes ud, er det dét, du skal få vurderet, også selv om det ikke opfylder alle ABCDE-kriterier.

Andre faresignaler du ikke bør ignorere

• Vedvarende kløe, svie eller smerte i eller omkring mærket.
• Sårdannelse eller skorper, der ikke heler.
• Blødning eller væskesivning uden grund.
• Hævelse eller rødme i huden omkring mærket.
• Hurtigt voksende knuder, som kan være hudfarvede, rødlige eller mørke.
• Mørke eller sorte striber under finger- eller tånegle.

Finder du ét eller flere af disse tegn, så bestil tid hos din læge eller en hudlæge så hurtigt som muligt. Tidlig diagnose er den bedste forsikring mod alvorlig hudkræft.

Hvornår og hvordan du søger læge – og forebyggelse fremover

• Ny plet efter du er fyldt 50 år - særligt hvis den skiller sig ud fra dine øvrige modermærker.
• Hurtig vækst eller tydelig forandring over få uger til måneder.
• Blødning, sårdannelse eller skorper, der ikke heler inden for 3 uger.
• Pletter på håndflader, fodsåler eller i/omkring negle (mørke striber under neglen skal altid vurderes).
• Vedvarende kløe, smerte eller hævelse omkring et modermærke.

Sådan foregår et lægebesøg

1. Samtale og visuel gennemgang
   Lægen spørger til dine observationer og gennemgår huden systematisk.
2. Dermatoskopi
   Med et lille forstørrelsesapparat (dermatoskop) vurderes struktur og farve­variationer i dybden.
3. Eventuel hudbiopsi
   Hvis der er mistanke, fjernes hele eller dele af pletten i lokalbedøvelse til mikroskopi. Svaret foreligger typisk inden for 1-2 uger.
4. Plan for opfølgning
   Ved godartede forandringer aftales ofte kontrol­fotografering; ved kræft tages stilling til yderligere behandling.

• En kort liste over datoer og beskrivelser af ændringer, du har observeret.
• Fotos fra dit “body map”, så lægen kan sammenligne udviklingen.
• Evt. pårørende, hvis du har brug for støtte eller hjælp til at huske information.

Forebyggelse: Beskyt huden - Hele livet

Hold øje - Og husk dine tjek

• Månedligt selvtjek (brug denne guides trinvise metode).
• Årligt hudtjek hos egen læge eller dermatolog - oftere hvis du tidligere har haft hudkræft.
• Sæt kalenderpåmindelser eller brug en app, der kan notificere dig.

Særlige hensyn for dig i høj risiko

• Lys hud, mange (>50) modermærker, solskoldninger som barn eller familiær hudkræft ⇒ overvej halvårlige læge­tjek.
• Svage øjne: Brug forstørrelses­spejl, lup-lampe eller få en partner til at hjælpe.
• Nedsat bevægelighed: Gør selvtjekket siddende, del kroppen op over flere dage, eller få hjemmeplejen til at fotografere svære områder.
• Immun­svækkelse (fx efter organ­transplantation): Følg speciallægens anbefalede kontrol­interval.

Jo tidligere man finder forandringer, jo enklere er behandlingen - også i pensionsalderen. Gør hudtjek og solbeskyttelse til en fast del af din sunde rutine.