Dunker knæet, når du rejser dig fra sofaen? Knirker det, når du går op ad trappen - og spekulerer du på, om det bare er “alderen”, eller om noget mere alvorligt er på færde? Knæsmerter kan være alt fra en flygtig gene efter havearbejdet til et varsel om slidgigt, der kræver målrettet indsats. Men hvordan skelner du mellem helt almindelig ømhed og begyndende artrose - og hvornår skal du egentlig søge lægehjælp?
På Senior Online - Din trygge guide til den digitale hverdag dykker vi i denne artikel ned i de spørgsmål, der presser sig på, når knæet gør nas:
- Hvad sker der helt konkret i leddet, når slidgigt sætter ind - og hvordan føles det?
- Hvilke andre tilstande kan snyde og give samme smerter eller hævelse?
- Hvilke røde flag må du aldrig overse?
- Hvad kan du selv gøre her og nu - og hvornår er det tid til at lade lægen kigge med?
Uanset om du vil kunne danse til børnebørnene konfirmation, nyde lange gåture eller blot komme sikkert ned på knæ for at binde sko, giver vi dig overblikket, så du kan handle trygt og informeret. Læs med, og find ud af, om dine knæsmerter skyldes slidgigt - eller noget helt andet.
Hvad er slidgigt (artrose) i knæet – og hvordan føles det?
Slidgigt - eller artrose - er den hyppigste kroniske ledsygdom i knæene. Sygdommen udvikler sig gradvist, når den glatte ledbrusk bliver tyndere og mere ujævn. Kroppen prøver at reparere sig selv, men det fører til knoglepåbygning (osteofytter) i ledranden og en fortykket ledkapsel. Til sidst fungerer knæet mindre effektivt som “støddæmper”, og både smerter og stivhed melder sig.
Hvad sker der inde i knæet?
- Brusk: Mister vandindhold, revner og slides væk.
- Knogle: Danner små udvækster, som kan give knasen og aflåsninger.
- Ledkapsel & slimhinde: Bliver irriteret og kan hæve op (synovitis).
- Muskel- og senefunktion: Svækkes, fordi man ubevidst aflaster knæet.
Sådan føles slidgigt typisk
- Belastningssmerter ved gang, trapper og længere tids ståen - lindres som regel i hvile.
- Morgenstivhed og stivhed efter at have siddet stille, men oftest under 30 minutter.
- Knasen/knirken (krepitation) ved bevægelse og “grusfornemmelse” i leddet.
- Hævelse og varme efter aktivitet eller ved forværring.
- Nedsat bevægelighed, især med problemer ved at bøje helt eller strække helt ud.
- Smerter når du rejser dig fra en stol, sætter dig ned, går på trapper eller efter en længere gåtur.
Hvem er i risiko?
| Risikofaktor | Eksempel på påvirkning |
|---|---|
| Alder | Forekomsten stiger markant efter 55-60 år. |
| Overvægt | Hver ekstra kilo øger trykket gennem knæleddet med 2-4 kg. |
| Tidligere knæskader | F.eks. menisk- eller korsbåndsskader. |
| Hårdt fysisk arbejde eller elitesport | Gentagen tung belastning og mange hop/vendinger. |
| Skæv benstilling | Hjulben (varus) eller kalveknæ (valgus) giver ujævn slitage. |
| Arvelighed | Nogle får artrose, selv uden oplagte belastninger. |
Hvad ser og mærker lægen?
- Ømhed langs ledspalten, især når knæet bøjes og strækkes under tryk.
- Knasende lyd eller fornemmelse ved passiv bevægelse af leddet.
- Let hævelse og fortykket ledkapsel.
- Nedsat bevægeudslag - du kan måske ikke strække helt eller bøje helt bagud.
- Svækket lårmuskelkraft, fordi smerterne har fået dig til at skåne benet.
Røntgen - Den klassiske bekræftelse
En almindelig røntgenoptagelse af knæet kan vise:
- Indsnævret ledspalte (tegn på tyndere brusk).
- Osteofytter (knoglenydannelser) langs ledranden.
- Fortætning af underliggende knogle og evt. små cyster.
Røntgen kan altså understøtte diagnosen, men graden af slid ses ikke altid 1-til-1 med dine symptomer - nogle har store smerter uden markant røntgen-forandring og omvendt.
Når knæsmerter skyldes noget andet – typiske tegn og røde flag
Når smerterne ikke passer helt ind i det klassiske billede af slidgigt, er det værd at overveje andre hyppige - og nogle gange mere presserende - årsager. Nedenfor finder du et overblik over, hvad der ellers kan drille dit knæ, hvilke faresignaler (røde flag) du skal kende, og hvordan lægen typisk udreder dig.
Typiske alternative årsager og deres kendetegn
| Årsag | Hvordan opstår det? | Symptomer du mærker | Tegn lægen leder efter |
|---|---|---|---|
| Menisk- og ledbåndsskader | Ofte vrid eller pludseligt stop under sport/arbejde. | Låsning, klik, “give-way”, hævelse inden for timer. | Positiv McMurray/Lachman, ømhed ledsaget af hævelse. |
| Patellofemoralt smertesyndrom | Overbelastning, meget trappe/gentagen rejse-sætte-sig. | Smerter foran i knæet, værre ved knæbøj, knasen bag knæskal. | Smerte ved tryk på knæskal, smerte fremprovokeres ved squat. |
| Senebetændelser (springerknæ, gåsefod) | Gentagne hop, gang i bakker, ny aktivitet. | Punktformet ømhed ved senefæste, morgenstivhed <30 min. | Tydelig lokal ømhed; smerte ved modstandstest. |
| Løberknæ / ITB-syndrom | Længere løb/cykling med mange gentagelser. | Skarp smerte på ydersiden efter få km, lindres i hvile. | Ømhed 2-3 cm over ledlinjen, positiv Ober-test. |
| Bursit (slimsæk-irritation) | Tryk (knælen), stød eller infektion. | Lokal hævelse, varme, smerte ved tryk. | Blød fluktuation, rødme over bursa-området. |
| Baker cyste | Ofte sekundært til artrose eller meniskskade. | Tryk, spænding bag knæet; kan “springe” og ligne DVT. | Bule i knæhasen, ultralyd bekræfter væske. |
| Krystalgigt (urinsyre/CPPD) | Akkumulation af krystaller i leddet. | Pludseligt meget smertefuldt, rødt og varmt knæ. | Ledvæske med urat/CPPD-krystaller, høj CRP. |
| Inflammatoriske gigtsygdomme | Autoimmun reaktion (f.eks. leddegigt, psoriasisgigt). | Morgenstivhed >30 min, hævede flere led, træthed. | Synovitis i flere led, forhøjet inflammationsprøver. |
| Infektion i leddet (septisk artrit) | Bakterier via blodet eller sår/nål i leddet. | Akut smerte, rødme, høj feber, påvirket alment. | Purulent ledvæske, meget høj CRP/leukocytter. |
| Udstrålende smerter | Slid/irritation i hofte eller lænd. | Diffuse knæsmerter, typisk uden lokal ømhed. | Normal knæundersøgelse; fund i hofte/ryg. |
Røde flag - Kontakt lægen hurtigt hvis du oplever:
- Akut rødt, varmt og kraftigt hævet knæ
- Feber, kulderystelser eller generel sygdomsfølelse
- Nyligt fald eller mistanke om brud
- Smerter der vækker dig om natten eller hurtigt bliver værre
- Hurtig tiltagen skævhed i benet
- Uforklaret vægttab, nattesved eller tidligere kræftsygdom
Hvordan stilles diagnosen?
- Sygehistorien - hvornår startede smerterne, hvordan opstod de, hvad forværrer/lindrer.
- Klinisk undersøgelse - bevægelighed, stabilitetstests, hævelse, muskelstyrke.
- Billeddiagnostik
- Røntgen: afslører/udelukker slidgigt og frakturer.
- Ultralyd: viser bursit, Bakers cyste, seneskader, væske.
- MR-scanning: detaljeret billede af menisk, korsbånd, bruskskader.
- Blodprøver - infektionstal, urinsyre, gigtmarkører.
- Ledvæskeanalyse - ved mistanke om infektion eller krystalgigt tappes og analyseres væsken.
Med disse informationer kan din læge hjælpe dig med at finde den rette behandling - hvad enten det kræver fysioterapi, medicin, injektioner eller hurtig henvisning til speciallæge.
Sådan griber du det an – egen hjælp, behandlinger og hvornår du skal til lægen
Uanset om dine knæsmerter skyldes begyndende slidgigt eller en anden, mindre alvorlig årsag, er det vigtigt at tage små, kontrollerede skridt. Se denne simple tre‐trins‐model som et udgangspunkt:
- Skånsom motion som grundlag
- Cykling (på motionscykel eller i let terræn)
- Gang på jævn overflade - bygg langsomt op til 6-8000 skridt dagligt
- Vandgymnastik eller svømning, hvor vandet bærer vægten
- Målrettede øvelser 2-3 gange om ugen
Fokusér på lår, balder og balance, fx:- Siddende benstræk eller “kicker” med elastik
- Let halve benskub mod væg (wall squats)
- Balanceståen på ét ben mens du holder ved en stol
- Vægttab på 5-10 %
Hvert tabt kilo reducerer belastningen på knæet med op til 4 kg pr. skridt. Kombinér:- Mindre tallerken, flere grøntsager, færre flydende kalorier
- Daglig kort gåtur for at øge kalorieforbruget
- Eventuelt diætist eller digital madlog via Madlog- eller Lifesum‐app
Aflastning og praktiske hjælpemidler
| Hjælpemiddel | Sådan virker det |
|---|---|
| Stok i modsatte hånd | Flytter op til 25 % af vægten over på stokken |
| Elastisk knæbind | Giver let kompression og følelsen af stabilitet |
| Sko med blød sål/indlæg | Reducerer stød op gennem knæet |
| Is (10-15 min) eller varmeomslag | Is dæmper hævelse efter aktivitet; varme løsner stive led om morgenen |
Smertelindring - Trin for trin
- Paracetamol (fx Pamol, Pinex) som førstevalg - op til 3 g pr. døgn fordelt på 3-4 doser.
- NSAID (Ipren, Voltaren) tablet eller gel kun efter lægens anvisning pga. risiko for mave, nyre og hjerte.
- Fysioterapi for individuel træningsplan og manuel behandling.
- Steroide‐injektion ved opblussen med hævelse - kan give 4-8 ugers smertelindring.
- Operation (korrektion af akse, meniskresektion eller total knæprotese) vurderes, hvis smerterne er svære, konstante og funktionsnedsættende trods konservativ behandling.
Når det er tid til lægen
Søg altid læge, hvis et eller flere af følgende gælder:
- Smerterne varer over 6 uger eller forværres trods egen indsats
- Du vågner om natten pga. smerter
- Knæet låser eller giver efter ved gang
- Akut rødt, varmt, meget hævet knæ, feber eller almen sygdomsfølelse
- Nyligt fald og mistanke om brud
- Uforklaret vægttab, svær træthed, kendt kræftsygdom
Det typiske forløb er:
- Egen læge: samtale, klinisk undersøgelse og evt. blodprøver
- Røntgen (mistanke om artrose) eller MR/ultralyd (bløddelsskader)
- Henvisning til GLA:D‐træningsforløb eller fysioterapeut
- Ved vedvarende gener: ortopædkirurgisk vurdering og evt. knæprotese
Digitale værktøjer - Din ekstra støtte
Brug teknologien til at holde styr på fremskridtene:
- Træningsapps som Sundhedsstyrelsens “Træn dig stærkere”
- Smertedagbøger (fx Manage My Pain) så du kan vise mønstre til lægen
- Videokonsultation med fysioterapeut via “Mit overblik” eller andre sikre platforme
Husk, at Senior Online - Din trygge guide til den digitale hverdag løbende tester og anbefaler lette, sikre apps, der passer til seniorers behov.