En tynd linje mellem styrke og skrøbelighed - sådan kan knoglerne føles, når ordet osteoporose pludselig dukker op hos lægen, og man står med et DXA-svar fyldt med tal, forkortelser og minusser. Hvad betyder det hele? Er jeg i fare for brud? Og hvad kan jeg selv gøre her og nu?
Hos Senior Online ved vi, at et stykke papir fra røntgenafdelingen ikke skal være en kilde til bekymring, men en nøgle til viden. I denne artikel guider vi dig let og trygt gennem:
- hvad en DXA-skanning egentlig måler,
- hvordan du læser T-score, Z-score og BMD,
- hvordan lægen beregner din personlige brudrisiko,
- og ikke mindst - hvilke helt konkrete skridt du kan tage for at styrke dine knogler allerede i dag.
Sæt dig godt til rette med en kop kaffe - på få minutter har du det forkromede overblik og kan møde næste lægesamtale med ro i maven og de rigtige spørgsmål i baghånden.
DXA-skanning i korte træk: hvad, hvorfor og hvornår?
En DXA-skanning (Dual-energy X-ray Absorptiometry) er den mest præcise og skånsomme måde at måle knogletæthed på. Resultatet giver lægen et fingerpeg om, hvor stærke dine knogler er, og om du har øget risiko for knoglebrud.
Hvad måler dxa?
Skanneren sender to svage røntgenstråler gennem knoglerne. Ved at måle, hvor meget stråling der absorberes, beregnes din Bone Mineral Density (BMD) - altså koncentrationen af kalk og andre mineraler i knoglevævet.
Sådan foregår undersøgelsen
- Du ligger fuldt påklædt (uden metalgenstande) på et fladt leje.
- En arm med røntgenhoved bevæger sig stille hen over det område, der skal skannes.
- Undersøgelsen er smertefri, varer typisk 10-15 minutter og giver kun omkring 1/10 af den stråling, man får ved et almindeligt bryst-røntgen.
- Du kan trække vejret normalt, men skal ligge stille, så billederne ikke bliver uskarpe.
Hvilke knogler skannes?
| Område | Hvorfor netop her? |
|---|---|
| Hofte (ofte venstre) | Hoftebrud er alvorlige og rammer ofte ældre; hofte-bmd afspejler generel brudrisiko. |
| Lænderyg (L1-L4) | Rygsøjlen viser tidlige forandringer og er let at sammenligne ved senere kontroller. |
| Underarm (radius) | Bruges hvis hofte/ryg ikke kan måles, fx ved hofteprotese, kraftig artrose eller svær overvægt. |
Hvem bliver henvist?
Lægen vurderer din samlede risiko og sender dig til DXA, hvis en eller flere af nedenstående faktorer er til stede:
- Lavenergibrud (brud efter et mindre fald fra ståhøjde).
- Høj alder - især kvinder >65 år og mænd >70 år.
- Langvarig behandling med binyrebarkhormon (prednisolon ≥5 mg dagligt i >3 måneder).
- Andre risikofaktorer:
- For tidlig menopause (<45 år).
- Kendt osteoporose eller hoftebrud hos tæt slægtning.
- Kroniske sygdomme såsom reumatoid artrit, KOL eller cøliaki.
- Lav BMI (<20 kg/m2), rygning eller højt alkoholindtag.
DXA-skanningen giver altså et objektivt billede af din knoglestyrke. Sammen med dine øvrige risikofaktorer hjælper den lægen med at beslutte, om du har brug for medicinsk behandling, livsstilsændringer - eller blot regelmæssig kontrol.
Nøgletal i svaret: T-score, Z-score og BMD forklaret
Når du modtager resultatet af din DXA-skanning, står der typisk tre tal, som er nøglen til at forstå din knoglestatus: BMD, T-score og Z-score. Nedenfor får du en trin-for-trin-forklaring.
1. Bmd - Selve målingen af knogletæthed
Bone Mineral Density (BMD) angiver, hvor meget mineral (overvejende calcium) der er i knoglerne, målt i gram pr. kvadratcentimeter (g/cm²). Jo højere tallet er, desto tættere - og normalt stærkere - er knoglen.
2. T-score - Sammenligningen med ”unge, sunde” knogler
T-scoren viser, hvor meget din BMD afviger fra gennemsnittet for en 20-30-årig af samme køn.
| Klassifikation | T-score-interval | Fortolkning |
|---|---|---|
| Normal knogletæthed | > -1,0 | Ingen tegn på nedsat knoglemasse |
| Osteopeni (let nedsat) | -1,0 til -2,5 | Øget risiko for fremtidigt knogletab |
| Osteoporose | ≤ -2,5 | Høj risiko for brud |
Bemærk: Har du allerede haft et lavenergibrud (f.eks. brækket håndled efter fald fra stående højde), kan lægen stille diagnosen osteoporose, selv om T-scoren ligger over -2,5.
3. Z-score - Sammenligningen med dine jævnaldrende
Z-scoren viser, hvordan din BMD placerer sig i forhold til gennemsnitligt forventet knogletæthed for dine jævnaldrende af samme køn.
- Z < -2,0 antyder, at din knogletæthed er lavere end forventet for alderen. Lægen vil ofte lede efter underliggende årsager (fx hormonmangel, medicin, tarmsygdom).
- Z mellem -2,0 og +2,0 anses som alderssvarende.
4. Hvor målingen foretages - Og hvorfor det betyder noget
- Hofte (lårbenshals & total hofte) - det vigtigste sted, da hoftebrud har de alvorligste konsekvenser.
- Lænderyg (L1-L4) - følsom for tidligt knogletab, men kan blive falsk højt hos ældre pga. slidgigt, forkalkninger eller gamle sammenfald.
- Underarm (radius) - bruges, hvis hofte/ryg ikke kan måles (fx kunstige hofter) eller ved visse sygdomme.
Lægen vil normalt lægge mest vægt på laveste T-score, men tager højde for mulige fejlkilder.
5. Fejlkilder du bør kende
- Slidforandringer i lænderyg (artrose, forkalkninger) kan give kunstigt høj BMD og dermed en bedre T-score, end du reelt har.
- Kompressionsbrud i ryggen, metalproteser og kalk i store pulsårer kan også forstyrre målingen.
- Kropsposition og maskinkalibrering påvirker resultatet - derfor anbefales det at blive skannet på samme DXA-apparat ved kontrol, helst med 2-3 års mellemrum (eller efter lægens vurdering).
6. Hvad du skal kigge efter i dit svarark
På rapporten vil du se en skematisk oversigt over BMD, T-score og Z-score for hvert målepunkt. Kig især på:
- Den laveste T-score (typisk hofte eller ryg).
- Z-score, hvis du er under 50 år, eller hvis lægen mistænker sekundær årsag til lav knogletæthed.
- Eventuelle kommentarer om artefakter (”degenerative changes”, ”aortic calcifications” osv.).
Med disse nøgletal i hånden kan du og din læge vurdere, om der er behov for livsstilsændringer, supplerende blodprøver eller medicinsk behandling - og hvornår næste kontrolskanning bør planlægges.
Sådan vurderes brudrisiko: FRAX, kliniske faktorer og opfølgning
Når du får dit DXA-resultat, er tallene kun én brik i et større puslespil. Lægen samler DXA-målingen med en række kliniske oplysninger for at beregne din samlede risiko for knoglebrud - både her og nu og de næste 10 år.
De vigtigste kliniske risikofaktorer
| Faktor | Hvorfor det betyder noget |
|---|---|
| Alder | Knogletætheden falder naturligt, og risikoen stiger markant efter 65-70 år. |
| Tidligere lavenergibrud | Har du allerede haft et brud efter mindre traume (fx fald fra ståhøjde), er sandsynligheden for et nyt brud fordoblet. |
| Hoftebrud hos forælder | Genetikken kan øge din sårbarhed, selv med “normale” DXA-tal. |
| Lav vægt / BMI < 20 | Mindre kropsmasse = mindre mekanisk belastning af knoglerne → lavere knoglestyrke. |
| Rygning | Nedsætter blodforsyning til knoglerne og hæmmer knogleopbygning. |
| Alkohol > 3 genstande/dag | Påvirker calciumoptag, balance og leverfunktion - alle vigtige for knoglehelsen. |
| Langvarig steroidbehandling (fx prednisolon) | Øger knoglenedbrydningen; jo højere dosis og jo længere tid, desto større risiko. |
Frax - 10-års brudrisiko med eller uden bmd
FRAX (Fracture Risk Assessment Tool) er et gratis, internetbaseret værktøj udviklet af WHO. Du indtaster alder, køn, vægt, højde og ovenstående risikofaktorer - og valgfrit din hofte-T-score (BMD). FRAX angiver:
- Risiko for hoftebrud (%) inden for 10 år.
- Risiko for “større osteoporotisk brud” (hofte, ryghvirvel, underarm, skulder) inden for 10 år.
BMD-tallet gør beregningen mere præcis, men FRAX kan også bruges, hvis du endnu ikke er DXA-scannet.
Hvornår anbefales behandling?
Danske og internationale retningslinjer varierer lidt, men som tommelfingerregel vil lægen overveje knoglebeskyttende medicin, hvis én af disse gælder:
- T-score ≤ -2,5 (osteoporose) uanset FRAX.
- Lavenergibrud i forvejen.
- FRAX-risiko for hoftebrud ≥ 3 % eller større osteoporotisk brud ≥ 20 %.
Beslutningen afvejes altid mod bivirkninger, dine præferencer og andre helbredsforhold.
Opfølgning og nye skanninger
| Situation | Anbefalet interval for ny DXA |
|---|---|
| Normal knogletæthed (T-score > -1) | 5-10 år |
| Mild til moderat osteopeni (T-score -1 til -2) | 2-5 år |
| Ubehandlet osteoporose (T-score ≤ -2,5) | 2 år |
| Ved opstart af medicinsk behandling | Efter 1-2 år for at kontrollere effekt |
| Højdosiskortikosteroid-behandling | Årligt, så længe behandlingen varer |
Forsøg så vidt muligt at blive skannet på samme DXA-apparat hver gang; små forskelle mellem maskiner kan ellers sløre forandringerne.
Hvad kan du selv gøre imens?
Uanset tal og beregninger er livsstil enormt vigtig. Se næste afsnit for konkrete råd om kost, træning og faldforebyggelse, og husk at tage disse pointer med til næste lægesamtale:
- Spørg, hvilken FRAX-procent lægen har noteret, og hvordan den er beregnet.
- Bed om en plan for kontrolskanninger, før du går hjem.
- Afklar, om du bør starte eller justere kalk/D-vitamin-tilskud.
På den måde bliver brudrisiko ikke kun et tal på et stykke papir, men et konkret værktøj til at beskytte dine knogler i hverdagen.
Hvad du kan gøre nu: livsstil, træning og praktiske råd
Et DXA-svar er først rigtigt værdifuldt, når det omsættes til handling. Her finder du en række evidensbaserede anbefalinger, som du kan tage hul på allerede i dag - og som kan styrke knoglerne, mindske brudrisikoen og øge din tryghed i hverdagen.
1. Giv knoglerne byggesten: Calcium og d-vitamin
| Kilde | Calcium pr. portion* | D-vitamin pr. portion* |
|---|---|---|
| 1 glas (200 ml) mælk/yoghurt | 240 mg | 2 µg |
| 30 g ost (fx skæreost 45 +) | 240 mg | <0,5 µg |
| 1 dåse sardiner m. ben (100 g) | 400 mg | 7 µg |
| Sollys (hånd + ansigt 15 min)** | - | 10-20 µg |
*Værdierne er omtrentlige. **Om sommeren i DK. Om vinteren anbefales ofte et tilskud.
- Dagligt behov: 1 200 mg calcium og 20 µg D-vitamin for 70+ årige eller personer med osteoporose.
- Sådan gør du: Dæk først behovet via kosten; suppler kun med tabletter, hvis du ikke når målet - og kun efter aftale med lægen (for meget calcium kan give nyresten).
2. Bevæg dig stærkere: Vægtbærende, styrke og balance
- Vægtbærende aktivitet (3-5 gange/uge): Rask gang, trappegang, dans eller let jogging gør, at knoglerne “belastes” og dermed styrkes.
- Styrketræning (2-3 gange/uge): Brug elastikker, håndvægte eller maskiner. Fokusér især på ben, hofter, ryg og core. Begynd let og øg belastningen gradvist.
- Balance og koordination (dagligt): Tai Chi, stå på ét ben, eller tag et balancebræt. Mindsker risikoen for fald.
- Gangøvelser: Gå baglæns, sidevers eller over små forhindringer for at styrke fodled og reaktionsevne.
Har du allerede et brud eller betydelige smerter, bør et fysioterapiforløb tilpasses din situation.
3. Små vaner med stor effekt
- Rygestop: Nikotin nedbryder knoglecellerne. Bed evt. egen læge om rygestopmedicin eller støttegrupper.
- Alkohol: Hold dig til højst 7 genstande/uge. Alkohol hæmmer calciumoptagelsen og øger faldtendensen.
4. Faldforebyggelse i hjemmet
- Lys: Sørg for stærk belysning - særligt nat- og trappebelysning.
- Tæpper og ledninger: Fjern løse tæpper, tape ledninger langs paneler.
- Skridsikkert fodtøj: Brug sko med hælkappe og gummisål - også indendørs.
- Hjælpemidler: Overvej gelænder i begge sider af trappen, skridsikre bademåtter og evt. rollator.
5. Se klart - Og tjek medicinen
- Synstjek hvert 1-2. år; dårligt syn øger faldtendensen markant.
- Medicinvurdering: Spørg lægen eller apoteket om dine præparater giver svimmelhed, lavt blodtryk eller sløvhed.
6. Gode spørgsmål at tage med til lægen
- Hvad er min samlede brudrisiko - og hvordan påvirker min T-score den?
- Anbefaler du medicinsk behandling, og hvilke bivirkninger skal jeg kende?
- Hvornår bør jeg få næste DXA-skanning, og skal det foregå samme sted?
- Er mit calcium- og D-vitaminindtag tilstrækkeligt?
- Kan jeg henvises til fysioterapeut eller træningshold målrettet osteoporose?
Husk: Små skridt tæller. Vælg ét område at fokusere på i dag, og byg gradvist videre - så arbejder du aktivt for stærkere knogler og en mere sikker hverdag.